I ØVRIGT

NÅR MAGIEN OPSTÅR

img_7503magical

Midt i en turbulent børnefamilie fuld af logistisk, praktik, sveddryppende mandsopdækning af hyper baby og særdeles selvstændig 6-årig, så kan det nogle gange være svært at trykke på pause knappen. Hele tiden drøner vi videre imod næste del-mål, altid parat til at gå den ekstra mil, så puslespillet går op. Evigt på bagkant af to-do listen flimrer vi gennem tilværelsen med flakkende blik og store armbevægelser. Utallige gange får man sagt til sig selv også at huske at nyde de små øjeblikke. Dvæle ved det simple. Banaliteterne. Men alt for ofte svinder de gode intentioner ind simultant med tidsplanen, der altid synes at indhente mig før jeg nåede at træde to skridt væk fra morgenkaffen.

Det forekommer mig at være et livsvilkår lige nu; det med at være bagud. To børn, der begge kræver så meget og så forskelligt af os, manglende nattesøvn, travle uger fuld af planer og et par optimistiske forældre, der heller ikke er gode til at sætte tempoet ned resulterer ofte i, at jeg rammer fredagen med en oprigtig undren over, hvor resten af ugen blev af. På en helt masse punkter er det en udpræget god ting. Vi har kalenderen fuld af liv. Gode mennesker, store og små oplevelser, samvær og selskab.

Men det er klart, at øvelsen i at drosle ned, zoome ind og trække fra, den bliver vigtigere og vigtigere. For os selv. Og dem omkring os.

Efterhånden er det stort set umuligt at lukke af for verden. Den sker hele tiden, sådan er det jo, men vi konfronteres konstant med det, fordi vi er på så mange steder samtidig. Fysisk på spring imellem gøremål, psykisk i tankemylderet og online på alverdens sociale platforme. På den ene eller anden måde. Og så alligevel – så er det, at det nogen gange sker: magien opstår lige foran os. Helt utilsigtet, spontant og stiltiende.

Det ER sgu da fantastisk!

De dér helt vidunderlige, magiske stunder. Dem, hvor vi ikke anede, at det var det, vi skulle. At det var der, vi nu endte. At det var sådan, det tog sig ud. De dér stunder, hvor man glemmer verden. Den virkelige af slagsen. Og lige pludselig bare er i nuet, præcist så intenst og funklende, som var det en drøm, alene med øje for de helt små detaljer, der bare vrimler frem og fylder hele kroppen med gennemsyret glæde. Kender I det?

De dér dage, hvor man mærker glæden, som den udefinerbare, gennemgribende, boblende varme, den nu engang er, brede sig fra det alleryderste af storetåen helt uden grund. Bare fordi. Lige pludseligt og lige dér. Fordi det er dér, vi er. Præcist sådan på den måde og med de omstændigheder. Tænk engang. At vi stadig – midt i et virvar af kaos og praktik, småligegyldige forstyrrelser, hektiske gøremål og tætpakkede dagsprogrammer lige pludselig kan trykke stop og fryser øjeblikket. Ubevidst og uden særligt talent. Tænk at der stadig er plads. Rum for magien. Den ægte, ufiltrerede, spontane af slagsen. Midt i det moderne liv, mens verden bare drøner videre. Tænk at den fortsat opstår. Hele tiden lige for øjnene af os. Og at vi i lysende øjeblikke formår at opfange det. Og tage det ind. Lader det brænde igennem. Tage over.

Sådan en dag var forleden. Og se lige nogle fantastiske billeder, min mand fik taget alt imens. Et lille eventyr lige midt i hverdagen. Måske bare en anekdote i en lang fortælling. En pause i et langt åndedræt. Men så absolut værdigt at bevare. Uden årsag, uden formål. Bare fordi.

img_7496magical1

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

I ØVRIGT