SWIMSUIT BABY!

POST VACAY

vence_1

Nogen gange kan man næsten rejse lidt for meget, ikke? Det lyder utaknemmeligt og forkælet og er det på sin vis også. Men ikke desto mindre har juni for mit vedkommende været helt tæt pakket med ferier og udenlandsrejser. Og først og fremmest har det været helt igennem skønt. Men på samme tid, kan jeg mærke, at jeg er mæt. Så mange oplevelser, så mange indtryk, så mange flyture. Til sidst mister man følingen med de små løse ender, der stadig hænger derhjemme. Og det er sikkert både ret sundt – og ditto at komme hjem og få sat sig ned, stille og roligt, foran computeren og to-do-listen – og få overblikket tilbage. Kender I det?

Først var der Thailand i april og maj. I slutningen af maj tog vi til sommerhuset i Rørvig. Så drog jeg til London. Derfra direkte til Bornholm. Og efter to dage til Sydfrankrig. Og jeg skal ikke klage; det har virkelig været nogle helt igennem rare og gode ferier! For alle. Men nu trænger jeg altså også lidt til bare at være hjemme. Og få styr på alle de løse ender i huset, få vasket tøj og nusset lidt med baby på stuegulvet i nattøj. I ved….de der helt almindelige hverdagsting. Det er ret tiltrængt.

vence_2

I er en del, der har spurgt til vores Frankrig tur og jeg vil gerne skrive lidt mere herom. Jeg har også lovet en guide til Bornholm. Men for nu, så vil jeg bare nyde min egen seng, som jeg har savnet, min egen kaffemaskine, min vaskemaskine og min have, hvis den danske sommer da tillader det?! Og ikke mindst til at få set mine venner, min familie og få drukket de kopper kaffe, som efterhånden er blevet lovet væk, den sidste halvanden måneds tid. Jeg elsker at rejse. Men jeg elsker også at komme hjem igen. Indflyvningen til København er altid lidt særlig. Hjemme igen. Til alle de velkendte rare ting i hverdagen. Det er et privilegium at kunne vise sine børn så meget af verden. Ville ikke bytte det væk for noget. Men det er altså heller ikke uden værdi, det dér med at have sin faste, trygge base. Den værdsætter man virkelig efter så mange uger på farten <3

Elins kjole er herfra. Perfekt sommerkjole. Hun har str. 116

vence_3

 

 

   

1 kommentar

  • Åh jeg kunne godt tænke mig at komme til Thailand!
    Frankrig er nu også dejlig som ferieland 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

SWIMSUIT BABY!