HISTORIEN OM VIGGA - og vigga

TING BABY SKAL STRAMME OP PÅ!

img_0624

Så er den gal igen. Der er seriøst nogle ting, som jeg godt gad at tage en voksensnak med baby E om. Men problemet er, at han ikke synes at tale helt samme sprog. Endnu. Og jeg forudser et tabt løb. Ikke desto mindre så er der nogle ting, som pt. driver mig til vanvid herhjemme:

👶🏼 Begejstringen for ledninger. Helt ude af proportioner irriterende. Vores hjem er slet ikke baby sikret nok, kan jeg konstatere.

👶🏼 Skru lige lidt ned for euforien over ansigter også, tak. HVER gang jeg tager ham op og nusser, så efterlades jeg med kradsemærker og rifter i hele ansigtet og mangler efterhånden også de fleste af mine nakkehår. Stop!

👶🏼 På samme vis, så er det en tand frustrerende at give aftenflasken. Dette kan ikke lade sig gøre uden at baby ligger og piller og nusser i ens ansigt og jeg KAN ikke holde hans arme i ro. Det lyder måske hyggeligt nok. Men det er lidt som at have en lille myg, der vimser rundt i ens ansigt, konstant.

👶🏼 Glæden ved at være på tværs. Nej, du må ikke bide i ledninger. Nej, du må ikke forsøge at kravle op på en skammel ude på badeværelset, hvor du slår dig halvt fordærvet, hvis du falder ned, og nej, du må ikke lege med champagne og vinflaskerne. Godt så, det er pt. det ENESTE, vi vil. Suk.

👶🏼 Trods det faktum, at jeg er dybt imponeret over evnen til at praktisere “hvor der er vilje, er der vej”, er jeg ved at blive skør over det. Hvis jeg afskærmer hjørnet ved sofaen med kasser og puder, så man ikke kan komme ind til ledninger (indtil vi får dem gemt behændigt af vejen), så møøøøver man sig da bare under sofaen, ingen problemer, og hvis vi flytter ting, man ikke må lege med, så kravler baby da bare op, hen over eller sætter sig på tværs, så man langsomt slides hen over gulvet og hen til de pågældende ting, no biggie. Han skal nok nå målet. Uanset.

👶🏼 Ovenstående punkt har resulteret i, at baby pt. har flere buler i hovedet end en ubehandlet landevej i udkants Danmark. Og at jeg konstant går rundt med hjertet oppe i halsen i frygt for, hvad næste cirkusnummer bringer. Han er kun 8 måneder, men kan åbenbart både åbne wc døre, komme op i sofaer, laver rullefald ud af terrasse døre og vælte en fuldvoksen brændestabel. Der findes ikke en centimeter i vores 180 m2 store hus, som han ikke har afsøgt.

👶🏼 Begejstringen for WCét – helt generelt. Virkelig en skidt ide.
Rummet; det er jo den rene dødsfælde
Selve kummen; bare lad være
Brusekabinen; det er så besværligt, at du søber rundt på de våde fliser
Toiletpapiret; Igen stop nu bare….

👶🏼 Fascinationen af opvaskemaskinen må også gerne dæmpes en tand. Igen er det både piv farligt, død ulækkert og møg besværligt, når man finder baby inde i maskinen i gang med at slikke tallerkner rene….

👶🏼 Det er også en lille bitte smule irriterende at blive skreget direkte ind i øret. Men naturligvis sejt nok, at du nu har fundet ud af, at du har en stemme.

👶🏼 Og ja, så er den altså godt nok: myten om mænd og deres….diller. Kan konstatere, at begejstringen starter RET tidligt. Ak ja. Og det er der som sådan slet ikke spor galt med, den er da også både smart og uundværlig. Men når man bare ikke KAN lade den være, heller ikke når der skiftes ble af den slemme slags, så er det sgu lidt træls.

……….Nå, baby E, nu har mor fået lettet hjertet. Det var bare det. Gider du lige stramme op, tak!

Ps: Til gengæld er det ret fascinerende, at baby kan stå i planke og skide samtidigt. Undskyld for dét billede. Men hey, man skal huske at rose, hvor man kan.

Elliots dragt er herfra  (reklamelink)

   

7 kommentarer

  • Anita

    Ah HAHAHAHA, jeg er færdig af grin!! Mest af alt fordi jeg bare kan genkende det SÅ meget!! Har selv en dreng, der lige er fyldt 1 år, og det er jo akkurat de samme ting, jeg drives til vanvid af. I SÆRDELESHED det med fascinationen af toilettet! Det er åbenbart det mest spændende i hele verden konstant at åbne for toiletsædet og stikke hænderne ned i kummen, og glæden over dette overgås kun af de tilfælde, hvor det lykkes ham at få fat i toiletbørsten i et ubemærket øjeblik ( Ad, ad og AD!!) INtet farvestrålende og larmende legetøj kan måle sig med toiletbørsten – den er og bliver number one! Begejstringen for toiletbørsten har medført, at den simpelthen har fået permanent plads lidt oppe i højden nu, kun undtaget når vi får gæster 😀
    Og opvaskemaskinen – yes, den er da også bare mega interessant. Flot at han i modsætning til sin far trods alt allerede har opdaget, at den rent faktisk også kan ÅBNES, men jeg begriber simpelthen ikke, hvordan han gang på gang kan lykkes med – ud af en helt fyldt bestikbakke med masser af ufarlig plasticservice og træspartler – med et missils præcisionspinzetfingergreb at hive fat i den allermest skarpe og farlige kniv hver EVIG eneste gang!!?! Ligeledes vil begejstringen over at have fået fat i en monsterfarlig voksensaks ingen ende tage. Lillemanden får også her en ny bule hver dag pga. alskens fald, og ja, dilleren – det er et kapitel for sig! Har to piger i forvejen, og synes godt nok, at det her er noget andet! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Han lyder simpelthen skøn 😍 Han skal nok komme frem i verden og tage sin plads. Kan næsten se det for mig 😂 Forstår dog også at det kan være lidt hårdt når man er i det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Jeg har en ligesom din E…. Han har lige rundet 18 mdr, men jeg kunne (og kan) sætte flueben ved stort set alle punkter….. 😂 Min C er om muligt blevet endnu mere opfindsom med “alderen”, og moderens nerver endnu mere flossede – barnet har ingen frygt og er nu også mere mobil og stædig end for 10 mdr siden! Her er det den generelle holdning at højstole er overvurderede, for alle andre sidder jo tydeligvis på almindelige stole, og det er derfor nødvendigt at skrige højt, skingert og længe når en voksen forsøger at placere forurettede barn i sådan en anordning…. 🙈 Prøv at få en 18 måneder gammel dreng til at sidde på numsen og spise pnær (pro-tip: don’t wear white!!) 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Lyder som hjemme hos mig. Forskellen er dog at min dreng snart er 2! 🙈
    Det er bare med at afskærme det hele så man ikke får stress over at holde øje konstant.
    Når vi er ude er det stadigvæk en mindre stress faktor 😆 De drenge altså!
    Her er det alt med ledninger!! Og alt andet du nævner, Jesus det er hårdt arbejde 😅
    Men når de er mere sikre på benene er man ikke lige så meget på dupperne 🙂
    Tror ikke du har oplevet “det værste endnu”, så god kamp 👌👌👌💫
    😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Haha nej, det har jeg nemlig også på fornemmelsen, at jeg ikke har 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

HISTORIEN OM VIGGA - og vigga