LAG PÅ LAG

DET ER IKKE KUN BABY, DER SKAL STRAMME OP

img_0019

Nå men. Forleden skrev jeg om, hvordan baby ærlig talt har nogle ting, han skal stramme lidt op på. Men det er altså ikke kun baby, der skal stramme op. Det er der faktisk en del, der skal:

 

  1. Hacker typer. Der hacker blogs. Hvorfor? Og…..hvorfor? I dont get it. Hvis du endelig VIL have sådan en taberbeskæftigelse og får et kick ud af den slags pattebarnsadfærd, så hack dog Trump, Det Hvide Hus eller noget, der reelt vil give mening. Stop jer selv.
  2. Dææææææææh-Spaaaarrrhhh-Zidu…..bare……stop. Kan ikke klare mere. Bliver vanvittig.
  3. R. Kelly og Chris Brown. Seriøst. Nogle mennesker er uden for rækkevidde.
  4. I samme boldgade: Trump. Egentlig, hvis vi nu skal ordkløve lidt, så ved jeg ikke, om han reelt skal stramme noget som helst mere. Måske nærmere bare give slip. Helt slip. Jeg mangler næsten ord….
  5. Tivoliforlystelser, der knækker og får folk til at flyve ud af dem. Yrk…
  6. Den der TV reklame fra VitaePro…med Alexandre Willaume i hovedrollen. Jøsses. Ved godt, det skal være sjovt og gøre grin med diverse reklame klicheer og alt det dér. Men. Jeg kan bare ikke holde det ud. Det gør ondt at se på. ”Vi gir den gas med VitaePro…for VitaePro, de virker jo…” Arrrgh!
  7. Vuggestue hulurmhej i om omkring Københavns kommune. Så var der plads. Så var der ikke. Så var der plads i 4 måneder (come on?), så var der ikke…..Bliver sååååå trææææt.
  8. Den danske sommer. Skal stramme GEVALDIGT op! Koldeste juli i 10 år. Serr?! Og august ser ikke stort bedre ud. Nu tager du dig sammen, sommer!
  9. Røgalarmer, der går i gang umotiveret kl. 02.00 om natten, fordi de åbenbart mangler opmærksomhed og omsorg. Stop jer selv. Var to sekunder fra at evakuere hele familien ud i haven i underhyler kl. Spat i silende regn.
  10. Dræbersnegle. Seriøst, hvordan hulan kommer man de små sataner til livs? Vi har prøvet adskillige ting, men helt ærligt: så kan jeg ikke se noget synderligt indhug i bestanden.
  11. Tøjkriser. Stopper de aldrig? Har i flere uger forsøgt at finde noget, jeg både gider have på, som klæder min postgravide krop, som er dansevenligt, klædeligt og sobert til weekendens kommende bryllup. Men det synes UMULIGT……
  12. ….OG mig selv. Jeg skal også stramme lidt op. På indtag af daglig mængde chokolade, på det der kørekort, der jo ikke tager sig selv, på mængden af kaffe og på madlavningsfronten. Køber alt for meget take-away. Vi begynder NU….
   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

LAG PÅ LAG