ALT ER LOVE <3

NOGET AF DET ALLERFINESTE, VI HAR

sommerhus_1

Sommerhuslivet er måske ét af de mest privilegerede, vi har. Generelt synes jeg, vi er heldige. Vi har det godt herhjemme, alle er sunde og raske og vi har på godt og ondt et lidt anderledes arbejdsliv, som sikrer os en stor grad af fleksibilitet i vores hverdag, som både vi og børnene nyder godt af. Naturligvis er det ikke sort/hvidt, vi har også dårlige dage og uger, hvor skemalægning bryder sammen. Og indrømmet; det ER en anden hverdag, nu hvor vi har et stort skolebarn. Det kræver (endnu) mere struktur, (endnu) mere rutine og (endnu) mere sikker navigation. Men selvom vores hverdag måske for mange andre ligner – og for os selv også nogle gange føles lidt mindre ”hamsterhjul” end hvad normalen er, så ER sommerhuslivet bare noget helt, helt andet.

Det kan godt være, at vi herhjemme også i princippet sagtens kunne tage ud og spise frokost sammen en tilfældig tirsdag, fordi min mand er hjemme fra job kl. 10.00 og jeg pt. er på barsel og ofte arbejder hjemmefra, når dét engang er slut. Men hverdagen har jo stadig sit vasketøj, sine madpakker, sine sengetider og sin indkøbsliste, der skal klares og færdiggøres. I sommerhusland sænker man skuldrene helt automatisk, i det øjeblik bilen kører ind på grunden. Jeg ved ikke, hvad det er. Vi taler ofte om det; at det er lidt fjollet. Vi KUNNE i princippet gøre rigtig mange af de samme ting herhjemme. Også i løbet af en helt normal uge. Men det er altså bare slet ikke det samme. Og vi gør det ikke.

sommerhus_2

I sommerhuset slapper alle af. Og det kan mærkes helt ind i knoglerne. Her lader vi op. Vi spiser sent, sover længe, hygger, går ture og spiller spil. Vi har helt særlige ’ritualer’, som vi nyder at gentage, store som små. En særlig spegepølse, der skal købes et bestemt sted fra, en særlig rute, vi altid skal ud og gå, en vaffelis på havnen, uanset vind og vejr, særligt legetøj, som kun ligger deroppe, og som vores børn derfor ser frem til at komme op til – bøger, der ligger og venter, og perleplader, som skal hænges op i vinduerne og alt muligt andet.

Jeg føler mig så privilegeret hver eneste gang, vi lander deroppe. Jeg er heldig, at jeg ikke bare har min lille familie, vores lille, dejlige hus, stadig midt i byen, lige som vi gerne vil have det, men også det her fantastiske åndehul, hvor vi kan tage op og nyde roen og de fjollede ritualer, som gør os lette og veltilpasse.

På vej derop sidste weekend sad min datter i bilen og sang. Pludselig udbryder hun helt glad: ”Mor, når vi kommer til sommerhuset, så vil jeg gerne have nattøj på, den orange dyne, ind og sidde i den stol, der knirker rigtig meget ( Red; kurvestolen), og læse i bogen med alle årstiderne!”……Og dér slog det mig. Hun har helt samme oplevelse af sommerhuslivet, som vi har; Her kobler vi af, synker ned, lader op og flader ud. Klokken var altså ikke mere end 14.00 om eftermiddagen, men nattøj, dyner og pegebog blev det. Bogen har vi haft deroppe siden hun var lille og hun elsker den stadig. Og vi læste den ydermere til godnat læsning to aftner i træk. Den orange dyne er et gammelt vattæppe, som måske hverken er særligt fancy eller ret anvendeligt. Men hun elsker det. Og det SKAL være dén. Det er simpelthen så hyggeligt at se, hvordan de fælles familieminder og oplevelser skabes sammen ret ofte helt uden vi selv er opmærksomme på det. Sådan bliver det bare. Og så SKAL det være sådan.

sommerhus_3

Det er så uendeligt meget værd, at kunne det her. Midt i en hektisk hverdag med to små børn, tusinder af praktiske hverdags gøremål, aftaler, møder, telefoner, e-mails og legeaftaler, kan det være svært at stoppe op og finde den indre ro for at genoplade kroppen og sindet. Hvis jeg skulle bo her, være her hver dag, så ville jeg få kuller. Det er helt sikkert. Men at kunne vælge det til og fra, som det privilegium, det er, det er dælmer en gave.

Det er lidt som at sætte sig i en mennesketom stille kupé i S-toget. Verden suser forbi udenfor, vi ender på perronen igen, men lige nu og lige her, så er her stille og kun en svag rumlen luller os hen i vores eget tankemylder.

Det er en stille, underfundig, uglamourøs glæde. Følelsen af bare at være. Uden noget særligt formål. En lise midt i kaos. Den vigtigste valuta, vi har, der bare formerer sig selv og øger sin værdi; nemlig tid. Jaja, tænker du, pointen er sivet ind. Hun kan godt lide sit sommerhus. Nej det kan jeg ikke. Jeg ELSKER det. Og jeg er faktisk ret afhængig. Det er måske noget af det allerfineste, vi har. DET pusterum.

sommerhus_4

   

6 kommentarer

  • Hvor er det bare fint skrevet, Louise. Jeg ønsker mig også utrolig meget et sommerhus, vi kan fortrække til, når vi har brug for en pause i hverdagen, men det er som altid et spørgsmål om prioriteter. Andet hus, et sommerhus, hvilket job, hvor mange ferier. Men jeg får en sommerhus. Engang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, det er det nemlig. Jeg er også meget taknemmelig for, at både min mands forældre og mine har sommerhus, så vi næsten altid har et vi kan låne og bruge. Især min mands har været i familien i mange generationer, så der er så meget nostalgi og minder forbundet hermed og det er faktisk virkelig hyggeligt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Dejligt indlæg. Du har virkelig et talent for at skrive 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Smukt og så fin stemning:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

ALT ER LOVE <3