PUDDER, ROSA OG MERE PEACH

SÆT DIT INTERNET FRI

img_9387

Indeholder reklame

Internet, der virker. Internet, der virker hurtigt. Det lyder ret simpelt, men de fleste af os ved også godt, at hvis og NÅR det ikke gør, for det sker alligevel relativt ofte, så er der ikke meget, der kan gøre én så irritabel.

Vi lever i en tid, hvor vores konstante behov for at være online stiller krav til vores internet. Herhjemme er vi i hvert fald ingen undtagelse. Både min mand og jeg ville have meget svært ved at leve uden. Og det er rent faktisk også noget af det første, som vi tjekker, når vi skal på ferie i udlandet. Ikke at vi skal være på hele tiden, når vi er på ferie. Men vi vil gerne kunne komme på. Og gerne nemt og lynhurtigt. Så man ikke skal bruge alt for lang tid på det.

Ustabilt internet kan simpelthen være sådan et stort irritationsmoment – som de fleste nok også kender til. Internet er noget, der bare skal virke! Når man bor i et større hus, så mærker man det især. Særligt i fleretagershuse er der ofte problemer med svigtende internet, når man bevæger sig fra etage til etage. Og det kan vi i hvert fald skrive under på her. Nogle gange, så går det pludselig lidt (for) langsomt med at uploade indhold til min blog, eller med at få sendt billeder og indhold videre. Ofte fordi måske min mand så sidder nede i kælderen og streamer en fodboldkamp eller min datter sidder og ser tegnefilm.

friinternet

For at gøre op med lige præcis den slags problemer har TP-Link skabt et såkaldt ”Whole-Home Wi-Fi System” ved navn Deco M5, som så skulle give stabilt internet i alle hjørner af ens hjem. Det har vi fået lov at teste – og både min mand og jeg var meget spændte på det. For selvom vores internet ikke er dårligt, så oplever vi altså problemer nogle gange, når alle i husstanden foretager sig ”datatunge” aktiviteter på alle husets etager.

Systemet i Deco M5 bygger på en såkaldt mesh-teknologi, der er den næste generation af Wi-Fi-teknologi til hjemmet. Kort fortalt kan selv den kraftigste router have svært ved at nå ud i alle kroge af hjemmet – særligt når antallet af enheder (smartphones, tablets, pc’er og andet hjemmeelektronik) skal kobles på nettet.

Derfor placerer man bare de små Deco-enheder (lille diskret hvid router-lignende enhed) rundt om i ens hjem. Når man så bevæger sig fra rum til rum, kobler ens telefon, tablet mv. automatisk på den nærmeste enhed. Ret smart, ikke? På den måde er man sikret stabilt internet i hele hjemmet – til alle enheder.

Enhederne har, som I kan se af billederne her, et enkelt og ret diskret design, der gør dem lette at placere i indretningen, uden at de ”forstyrrer” for meget.

internetfrii

Vi kan helt klart mærke og se en forskel. Og det er lige præcis sådan noget her, som vi har gået og manglet. Også fordi, det er nemt at sætte op og koble til det allerede eksisterende udstyr.

Deco M5-systemet identificerer desuden automatisk hvilke enheder, der bruges til datatunge aktiviteter som fx onlinespil, streaming i HD-kvalitet og videosamtaler, og som derfor ”belaster” netværket mest. Systemet sørger selv for at ”fordele” net-forbindelsen mellem enhederne, så ingen oplever udfald. Det er i grunden også en ret smart ’feature’.

Systemet har desuden også – som en ekstra feature – et ekstremt højt sikkerhedsniveau ift. at forebygge malware- og hackerangreb eksempelvis. Det værdsætter vi også ret meget herhjemme, da I måske nok husker, at det faktisk ikke er så frygtelig lang tid siden, at min lille blog her blev hacket. Og det er altså ikke spor sjovt. Både min mand og jeg skifter løbende koder mm., netop for at undgå ting som dette, men et øget sikkerhedssystem er aldrig at foragte. Jeg sagde hovedsageligt ja til at teste Deco M5-systemet på grund af hurtigere og mere stabilt net. Men at der tilmed er kommet bedre sikkerhed med i købet gør kun mit helhedsindtryk endnu bedre.

Derudover kan man faktisk også, som yderligere en ekstra sikkerhedsforanstaltning til forældre, hvis man behovet, sætte en såkaldt ”parent control” til, så man kan holde ekstra øje med og kontrollere de sider og tjenester, som ens børn benytter. Endnu er dette ikke relevant for os, men jeg kan jo ikke spå om hvordan og med hvilke udfordringer, vi går online tilstedeværelsen i møde, når min datter bliver ældre.

Vi har helt uomtvisteligt fået mere stabilt og sikkert internet – kort sat har vi vel sat vores internet fri. Det er ikke længere ’bundet’ til bestemte fiks-områder af huset, men mere dynamisk. Og vi er meget begejstrede. Pointen for os herhjemme er, at Internetforbindelse egentlig ikke er noget, vi gider at forholde os til – det skal bare virke. Og det gør Deco M5-systemet altså.

img_9391

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

PUDDER, ROSA OG MERE PEACH