NYE GAMLE FAVORITTER, PINK & TERN

BESKIDT BABY – REN SAMVITTIGHED

img_7813Indeholder reklame

Findes der noget finere, mere uspoleret, mere bomuldsblødt og lækrere end babyhud? Nej, vel. Efter jeg er blevet mor, er jeg blevet mærkbart mere opmærksom på, hvilke produkter jeg anvender til mine børn.

Jeg har skrevet om det før, men det handler om at være mere opmærksom på og bedre til, at sige nej til produkter, der indeholder unødig parfume og tilsætningsstoffer. Vores datter har aldrig været plaget, men baby Elliot havde faktisk en smule allergi/eksem, da han var helt spæd og især dér, der tænker man ekstra meget over, hvad der er for produkter, man går rundt og bruger i hverdagen.

Hud allergi er et problem, der kan give mange gener i hverdagen, og det er ikke noget, du kan slippe af med, når det først er opstået. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på, at du kan forebygge mod hudallergi ved at anvende parfumefri produkter, der ikke indeholder unødvendige tilsætningsstoffer. Et af de produkter, som er særligt vigtigt at være opmærksom på er vaskepulver, da der altid vil sidde rester i vores tøj, som jo er i kontakt med vores hud hele tiden og derved udgør en stor risiko. Huden er fra fødslen kroppens største og vigtigste organ. Den beskytter vores krop mod ydre påvirkninger som bakterier og virus – og regulerer kroppens væskebalance. Men en nyfødt babys hud er tynd, bliver let tør og har endnu ikke opbygget en bakterieflora, der beskytter mod fremmede mikroorganismer.

neutral4

10% af Danmarks befolkning er ramt af kontakt- og hudallergi, og derfor har Neutral i samarbejde med Astma-Allergi Danmark i mere end 25 år udviklet produkter, der er rene og milde og reducerer risikoen for allergi og overfølsomhed.

Neutrals flydende kulørt vask har netop modtaget AllergyAward 2017 i kategorien “Bedste hudvenlige produkt til husholdningen” og det er sgu da ret sejt. Især i forhold til vask, så synes jeg virkelig, det er et oplagt sted at sætte ind. Vi har i mange år brugt Neutrals produkter, netop fordi vi ikke ser grund til andet. Så naturligvis takkede jeg ja til at teste denne nye flydende kulørt vask, som vi allerede har haft i brug nogle uger nu. Med små børn i husstanden vasker vi utroligt ofte. Faktisk så tit, at bunken af snavsetøj aldrig rigtig går væk, haha.

Det er helt ufatteligt, så mange tøjskift en baby har i løbet af en dag, for ikke at tale om sengetøj og stofbleer. De har kontakt med og udskiftning af tøj og tekstiler fem gange så hyppigt som os andre. Alt sammen har direkte hud kontakt og endda med et barn, der endnu har en helt fin og uspoleret hud. Sådan skulle det jo gerne blive ved med at være, ikke?

neutral1

Faktisk ser jeg slet ingen grund til, at der skal være parfume i vaskemiddel? Jeg gider da ikke, at mit eller børnenes tøj ”dufter” af alt muligt underligt, unaturligt, i stedet for at jeg selv dufter at min egen parfume/hårkur eller at baby dufter af sig selv! For hvis der er en duft, som er den lækreste i hele verden, så er det duften af en baby!

Er det noget, I tænker over? Og er der andre steder, hvor I synes det er helt oplagt at sætte ind? Jeg tror virkelig på, at fremtidens produkter skal være og bliver langt mere ”rene”. Og når vi nu har en mulighed som dén Neutral giver, så er det da bare om at springe på. Så længe jeg kan værne om mine børns fine hud og deres endnu uspolerede perfekte små kroppe, så har jeg i sinde at gøre det. Og jeg håber, at de, når de engang bliver store nok, vil være helt enige med mig i dén beslutning. Selv en lille gris, må gerne være REN 😉

neutral3

   

2 kommentarer

  • Marie

    Så enig – rene produkter er vigtige. Af samme årsag spiser vi så vidt muligt kun øko herhjemme. Så er det også det reneste, der kommer indenbords.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, vi er begyndt at tænke meget mere over økologisk mad herhjemme. Ikke alt og ikke hele tiden, men i langt større omfang end tidligere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

NYE GAMLE FAVORITTER, PINK & TERN