I ØVRIGT

HJÆLP TIL MERE AKTIVE BØRN?

img_0534INDEHOLDER REKLAME

Hvor meget – og hvor ofte – bevæger dine børn sig? Umiddelbart er det måske ikke noget, vi går rundt og tænker så meget over i hverdagen, fordi de fleste børn på den ene eller anden måde får en lille god portion motion hver dag. Enten i form af idræt på skolen, en rask gåtur til og fra børnehaven, en tur på legeplads, trampolin hopning i haven – eller hvad det nu måtte være.

Men selvom de her små aktive indslag er en del af mange børns almindelige hverdag, så er det måske alligevel værd at tænke lidt dybere over?

Vidste du for eksempel, at Verdenssundhedsorganisationen WHO faktisk anbefaler, at alle børn og unge dyrker minimum én times aktivitet om dagen? Og at det desværre langt fra er alle børn i Danmark, der opnår dette mål. Det vil Reima nu sætte fokus på, blandt andet ved at udfordre forældre og deres børn til at deltage i en #millionhoursofjoychallenge.  Målet er at registrerer 1 million timers aktivitet og alle der deltager har mulighed for at vinde hovedpræmien, der er en tur til Finland.

aktivebarn1

Hvad med os selv?

Vi er nok ret aktive. Men så langt fra hver dag. Dengang vi boede i lejlighed var vi rigtig meget ude, om sommeren i parker og ved stranden, i skoven med mere, men altid ude og gå. Nu bruger vi selvsagt haven er del, men vi går faktisk stadig ret mange ture. Vi er begge, min mand og jeg, opvokset med hund – måske derfor har vi altid været vandt til at komme ud og gå lange ture, for det skulle man jo med hunden. Vi elsker at gå ved vandet, i skoven, i byens smukke parker. Favoritstedet hos min mand er Dyrehaven og alle steder i og omkring vores sommerhus i Rørvig. Netop sommerhuset gør også, at vi er meget ude. Vi går altid enormt mange ture deroppe, det er bare som om, naturen indbyder til det dér. Mine favoritsteder foruden sommerhuset (også det mine forældre har på Bornholm!), er nok Bernstoffsparken og Bellevue , Amager Fælled og om sommeren Landbohøjskolens have. For blot at nævne nogle stykker.

Min datter er faktisk mega sej til at gå tur. Det er dog ikke så meget vores fortjeneste, som det er børnehavens.

Hun gik nemlig i skovbørnehave, før hun startede skole, hvor de altid var ude tre-fire dage om ugen, uanset årstid – og uanset vind og vejr. Også i snestorm. Også i skybrud. Ret vildt. De tog til Gilleleje, Jægersborg, Holte….ret lange ture fra Østerbro – og hun elskede det. Virkelig. De byggede huler, de pyntede juletræer i skoven om vinteren, de lavede lege, deres egen birkesaft, de svømmede, vandrede, lærte om planter og svampe, fik jord under neglene, kælkede, gyngede, de har prøvet at fælde træer (med hjælp nuvel), de har set dådyr blive skudt i Dyrehaven, de har haft bioark, ja jeg kunne blive ved. Alt dette har gjort hende mega sej.

aktivebarn2

Hun kan faktisk gå rigtig langt, før hun begynder at klage over sine små 6-årige ben. Og jeg elsker det. Især fordi det betyder, at vi kan gå lange ture med farmor og farfars hund, når muligheden byder sig; hendes bedste ven, som kun fortjener det bedste. Det er en velvoksen boxer hund – og den slags skal have rigelige mængder motion. Det føles bare som ren leg for dem begge, når de er af sted sammen. De drøner rundt i hver deres retning og undersøger ALT på deres vej. Jeg tror, det er min datters yndlingsaktivitet. Hvor banalt det end lyder; Gåture med hele familien og hunden ikke mindst, hvor vi alle er samlet – hvor ingen skal nå noget bestemt, hvor der er tid og ro til at stoppe op og undersøge og lege undervejs. Hvilket hun så gør i stor stil.

Hvordan?

Noget af det, som vi aktivt gør, for at det stadig skal være sjovt at gå tur, er at vi til eksempel tager lidt mad og kiks med, når vi er ude. Vi sørger altid for ordentligt fodtøj og så pakker vi typisk lidt brik juices, lidt ting, man kan lege med i det fri, eksempelvis sæbebobler, en bold, en kurv til at samle æbler, kastanjer, sten, blomster eller hvad årstiden nu byder på, eller vi tager yndlings bamsen med i en lille trækvogn. Det hele hjælper på overskuddet hos vores børn.

På den mere vinterpraktiske bane, er hun også begyndt til dans. Hvilket jo selvsagt også giver ekstra på kontoen. Og så drømmer hun om at ride. I det hele taget handler det jo nok bare ret meget om, at finde nogle aktiviteter, der føles som leg – men også er motion. Uanset hvad det så end for ens eget barn måtte være.

Men selvom hun er sej og god, så kan vi også sagtens blive bedre. Hvad er dine bedste tips til at tilføje mere aktivitet i dit barns hverdag? Del dem endelig herunder, hvis du vil –  I sidste ende er det jo os som forældre, der skal sikre, at vores børn får sunde motionsvaner fra barnsben og med ind i voksenlivet.

img_0535aktivebarn3

Hvis I har lyst til at deltage i challengen, kan du læse mere her:

Med #millionhoursofjoy challenge opfordrer Reima børn fra 15 forskellige lande til tilsammen at bevæge sig mindst en million timer mere end de i forvejen gør. Blandt de familier som deltager i udfordringen, vil der i hvert land blive udtrukket én vinderfamilie, som vinder en rejse til Ruka Reima Kidventure-eventen i marts 2018.

Deltagerlande: Finland, Estland, Sverige, Norge, Danmark, England, Tyskland, Østrig, Polen, Tjekkiet, Schweiz, USA, Canada, Rusland og Kina.

Sådan deltager du

  1. Indtast dit barns fysiske aktivitet på kampagnesiden reima.com/kidventure
  2. Post et billede tagget med #millionhoursofjoy på Reimas Facebook-side eller din egen Instagram.
  3. Brugere af ReimaGO-aktivitetssensorer kan ved hjælp af mobilappen aktivere en automatisk overførsel af sin aktivitet.

 

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

I ØVRIGT