NATTØJ SOM FESTTØJ?

MANDAGS BLUES

blues2

Endnu en weekend er på vej over i en ny mandag. På godt og ondt. Naturligvis elsker vi weekend herhjemme, som de fleste andre også, fordi vi kan være sammen som familie, fordi man her ofte ser sin sociale omgangskreds og fordi man kan sove længe. På papiret i hvert fald. For egentlig forholder det sig nok ikke heeelt sådan herhjemme, ikke lige for tiden i hvert fald.

Det med at sove længe er generelt ikke noget, som vi gør os det i. Mine børn vågner helst inden 07.00 og min mand møder i hverdagene klokken 04.00, i weekender ”først” kl. 06.00. I dag sov de dog til 07.45, det er vist rekord siden Elliot kom til verden. Før da sov storesøster altid længe. Det gør hun ikke mere. Om det er skolen og de tidlige mødetider, lillebror eller et mix af de to skal jeg ikke kunne sige, men hun er langt fra sit gamle syv-sover gen. Efterhånden har jeg vænnet mig helt til det. Min rytme er simpelthen vendt.

I gamle dage arbejdede jeg bedst EFTER frokost, og allerbedst om aftenen/natten. Her er størstedelen af mine artikler, skoleopgaver og freelance arbejde produceret. Altså før Elliot kom til verden. Og storesøster startede i skole. Nu er jeg mest effektiv om morgenen og formiddagen. Eftermiddagen til nøds. Aftenen er jeg helt i udu. Jeg kan se junk-tv, spise slik i sofaen, til nøds tale i telefon. Men mit hoved kan ikke tænke ret mange sammenhængende tanker og jeg er putteklar inden 22.00. Sådan er det bare lige nu.

Da min mand har en del weekendvagter og også ofte foredrag rundt omkring i landet, er vores weekender nok lidt anderledes end andres. Jeg er ofte alene med børnene og omvendt er det så tit i hverdagene, at vi har lidt mere luft. Det er en pudsig ’rytme’, som vi alle har skullet vænne os til, men jeg tror efterhånden, vi er landet ret fint i det. Elliot er langsomt i gang med indkøring i vuggestue og storesøster er på det nærmeste opslugt af skolen. Hendes opstart har været så god og tiltrængt for hende, og om lidt fylder Elliot et år (! Gisp) – og vi kan alle begynde at ane noget, der minder om hverdag ude i horisonten.

blue

Friheden ved vores familieliv og skæve arbejdstider er, at vi har en anden fleksibilitet end det ”klassiske hamsterhjul”. Vi er til eksempel begge to hjemme hver dag, når Elin kommer hjem fra skole. Det værdsætter jeg meget. Vi kan også, min mand og jeg, en gang imellem nyde at tage ud og spise frokost sammen på en dødssyg tirsdag eller udnytte at køre i SIlvan eller Ikea (Uha, vildt liv, I know!) på en torsdag formiddag, så man slipper for de hektiske overfyldte lørdage. Derudover alt det åbenlyse; når man fornemmer sygdom kan vi nemmere være hjemme med børnene og tage det i opløbet, min mand er jo hjemme fra arbejde hver dag kl. 10.30 ca. Vi kan rent faktisk have voksen-alene tid. Bare os to. Med hele sammenhængende sætninger, uden nogen der afbryder. Ting, hvor jeg tænker, at hvis vi begge havde 08.00 – 16.00 job og også skulle nå indkøb, afhentning, madlavning, leg med børn, aftensmad, putning, madpakker mm., nok ville få svært ved OGSÅ at have lange kvalitets voksensnakke, i hvert fald ikke ret tit. Så den del værdsætter jeg også meget.

Vi har uger, hvor der er meget frihed, og vi har uger, hvor der ikke er ret meget. Sådan er det jo med den slags. Men grundlæggende er der meget frihed at hente i den her konstellation.

Når det så er sagt, så er det edder dulmer også hårdt! Jeg er rigtig meget alene om og med børnene og med to på så forskellige alderstrin og med så forskellige behov og udfordringer, så skal jeg da lige love for, at jeg ikke lider af stilstand. Og så hører det også med, at det især er i alle spidsbelastnings- tidspunkterne, at jeg er alene med dem; aftenen, putning, om natten (i hver fald halvdelen af den), morgenen, klargøring af dem begge og aflevering. Det kan godt være lidt af en udfordring. Især fordi vi stadigt ikke har ret mange nætter med sammenhængende søvn. Vi får flere. Nuvel. Men langtfra kontinuerligt. Elliot sover stadig temmelig ustabilt.

Der er jo intet her i verden der er sort-hvidt, og naturligvis heller ikke vores ’model’. Der er udfordringer og kvaliteter ved den. Downsides og klare fordele. En af udfordringerne er for eksempel, når manden for fjerde weekend i træk har weekendvagt. Og jeg derfor igen igen overlades til diverse familie tam tam, festivitas mm. alene med børnene. Fordi weekendvagterne er lange han her først er hjemme igen ved 16.00 – 17.00 tiden. Jeg kan godt nogle gange tage mig selv i at tænke, at vores familietid, som weekender jo reelt er, bliver taget lidt fra os.

Vi har generelt lidt sværere ved at have middagsaftaler med gode venner. Simpelthen fordi vi som hovedregel altid har tre-fire dage om ugen, hvor alle mand skal rigtig tidligt i seng. Og dertil ofte har weekender, hvor den ene af os mangler. Vi har fri, når de fleste andre arbejder. Og omvendt. Og derfor giver det lidt udfordringer på den sociale del. Men det går an.

Og så igen. Så kan vi hente den store tidligt fra skole en anden dag, putte baby i autostolen og køre ud til vandet og spise is og gå tur, mens de fleste andre sidder og sveder inde på et kontor. Eller vi kan gøre, som vi gør på tirsdag. Vi kan få nogen til at passe ungerne, og så kan vi køre på spa-ophold midt på ugen, bare os to, bare fordi.

Så ja. Endnu en weekend er langsomt på vej over i en ny mandag. Men for os herhjemme er hverdag og weekend ofte vendt lidt på hovedet. Ligesom nat og dag også ofte er det. Og derfor sidder jeg i skrivende stund og nyder den stille ro, der har sænket sig. På tirsdag holder vi nemlig weekend. På en måde. Og jeg glæder mig.

blues3

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

NATTØJ SOM FESTTØJ?