MÅSKE DET BEDSTE LEGETØJ, VI HAR

PERFEKT GET-AWAY TIL YSTAD

ystad2

Indeholder reklame

I sidste uge var vi så heldige at kunne tage en lille sviptur til Ystad Saltsjöbad. For efterhånden mange år siden var vi på Falkenberg og allerede dengang besluttede vi at dette også skulle prøves. Der endte med at gå nogle år, før vi fik det gjort. Men det bliver helt sikkert ikke sidste gang, vi gør det. Tænk at man kan være så heldig, at kunne rive et par dage ud midt på ugen, få begge unger passet (hver sit sted) og kunne nyde et par dage alene sammen i dette skønne spa sted. Alt var simpelthen så top lækkert.

img_7426ystad4

Vi var ualmindeligt heldige med vejret. Mens det øs-pøs-regnede i Danmark, kørte vi væk fra gråvejret og mod en mere og mere blå og solrig himmel. Se lige, hvilken udsigt vi havde fra værelset. Det var så lækkert vejr, den dag vi ankom. Min mand var tilmed i havet (flere gange endda), men altså, nogen skulle jo holde hans håndklæde og kigge efter farlige brændmænd eller lignende, så jeg blev naturligvis oppe på badebroen. Ellers var jeg da selvklart hoppet efter…..som om!

ystad1img_7576

Selve spa afdelingen er ret stor, der er opvarmet indendørs pool, jacuzzi, dampbad/sauna, relaxafdeling og kolde bade og så de varme kilder udendørs. Der er også adgang til træningsrum samt aktiviteter, såfremt der er plads, eksempelvis Yoga. Om sommeren kan man også bade i den opvarmede udendørspool. Det var dog for sent til dette nu. Men de opvarmede udendørs kilder var vildt lækre at sidde i. Man kigger ud over havet derfra og kan samtidig sidde der og nyde et glas bobler. Det var helt perfekt. Det var nok den del, jeg benyttede mest. Det var så rart for kroppen at mærke kontrasten mellem den friske luft oppe og det glohede vand. Der er fine omklædningsrum, hvis man vil blive efter tjek-ud tid den sidste dag (det valgte vi) og der var to gode resturanter.

img_7583ystad3

I var faktisk en hel del, der mens vi var afsted, spurgte om man kunne være der med børn. Altså, det kan man godt. Men vil måske nok mene, det er mest oplagt om sommeren. Fordi spaafdelingen har en aldersgrænse på 16 år, så er det svært at benytte indendørs faciliteter med børn. Dertil kommer, at de fleste jo vælger et sådant ophold for at få helt fred og ro og komme ned i gaer, og mine egne børn i hvert fald, er knap så lydløse 😉 Jeg vil nok til hver en tid foretrækker at benytte det til lejligheden for at få lidt kvalitets-alene tid med min mand, men jeg kender et par stykker, der har besøgt Ystad Saltsjöbad med børn. Men altså om sommeren. Her kan man benytte stranden, alle de store udendørs arealer og ikke mindst den opvarmede udendørspool, hvor børn er velkomne til at bade.

Uanset, så er det geniale ved Ystad Saltsjöbad, at det ikke ligger længere væk i transportid end at det er til at overkomme, det tager ca. halvanden time. Samtidig så føler du, at du er meget langt væk fra hverdagens stress og jag og pligter, når du er her. Det er både placeret og indrettet sådan, og det er vældigt smart! Man er helt genopladet efter sådan et par dage, jeg vil næsten gå så langt, som at sige, jeg følte mig født på ny! Men det kan måske også hænge sammen med, at jeg fik fornøjelsen af at sove 12 timer i streg! I verdens skønneste seng. Og når man som jeg har en 11 måneder gammel baby, der ikke endnu har fattet konceptet med sammenhængende søvn og tilmed fik fornøjelsen af en fuld søvnløs graviditet også, så hører det til fortiden, det med at få mere end 5 timer i streg. Med andre ord: det var magisk! Og det burde være ALLE forældre med små børn forundt!

Hvis du sidder derude og mangler en oplagt julegaveide til en ophængt mor eller et kært menneske, der i dagligdagen løber lidt for stærkt, så er det her den perfekte get-away. Varmeste anbefaling herfra.

Indlægget er markeret som reklame, da vi var inviteret – mad og ekstra behandlinger (massage fx) betalte vi selv. 

img_7575

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MÅSKE DET BEDSTE LEGETØJ, VI HAR