DEN DAG DU FANDT VEJ

HVIS MAN KAN GØRE DET NEMT

3_detachable_handle-2Sponsoreret af Electrolux

Én af de ting, der sker, når man får børn, er at snavs og rod bliver en naturlig del af din hverdag. Uanset hvor stor en rengørings-freak du var før. Det er helt uundgåeligt. I hvert fald i de første af barnets leveår.

Vi havde faktisk lykkelig glemt det. Fordi storesøster er langt forbi stadiet, hvor man kaster med mad, der føles sjovt, eller virker dumt, hvor man hellere vil mase en avokado mellem fingrene for derefter at smøre den ud over stolen, i stedet for – ja, at spise den, og hvor en skål helt almindelig dødssyg havregrød kan ligne en moderne acai-bowl efter bare fem minutter, fordi den bliver mikset med alt muligt andet, der ikke var tiltænkt at skulle derned.

Men så var det at lillebror kom. Og han er lige akkurat midt i dette herlige stadie. Som både min mand og jeg har det temmelig stramt over. Vi var ikke fanatiske, før vi fik børn. Men vi boede rent og pænt. Det kan jeg desværre ikke sige er gældende hver dag mere. Desværre. Vi prøver, det gør vi virkelig. Vi er generelt ikke fan af indtørrede madrester på gulvet, udtværet æblemos på spisebordet eller små grønne ærter tilfældigt fordelt over det meste af køkkenets små afkroge. Men det er som om, at den slags nogle dage har det med at formere sig, før vi når til bunds i det.

B.la. derfor synes jeg denne video er ret fin – og meget, meget aktuel for netop os lige nu. For vi ønsker os faktisk lige netop sådan en her støvsuger. Vi taler nemlig ikke bare om, at vi kan nøjes med at lave en hurtig støvsugning en gang om ugen eller hver tredje dag. Vi taler HVER dag. FLERE gange om dagen. Det er vi nødt til. Elliot lever jo på gulvet. Hvorfor han efterlader alverdens små ’hilsner’ til os rundt omkring hver eneste minut. Hvis han altså ikke sidder i sin højstol og spiser. Og kaster halvdelen ud over kanten til stor fryd for ham selv.

Derfor er jeg ret forelsket i funktionen med den aftagelige håndstøvsuger. Det forekommer mig at være svaret på vores bønner. For det er immervæk hurtigere og langt nemmere end at gå frem og tilbage til kosteskabet og hive den store gamle støvsuger frem og sætte den i stik.

Sådan en ledningsfri støvsuger er da virkelig praktisk. Og med den aftagelige håndholdte håndstøvsuger bliver det pludselig meget nemmere at tage sofaen hurtigt, lige komme ind i enkelte udsatte hjørnet og andre områder udover gulvet såsom bordplader, møbler og steder, der ellers kan være vanskelige at nå. Jeg kan læse mig til, at den har en køretid pr. opladning, på laveste hastighed, på 18 timer. 10 timer på højeste hastighed. Det betyder altså at den ville kunne holde pænt længe for os, før en opladning, fordi over halvdelen af vores støvsugning er relativt overfladisk, men dog ret nødvendig, så vi ikke skal vade i skidt og snavs. Det er altså ikke en støvsugning og hovedrengøring af hele hytten, men dagligt små, mindre ture med støvsugeren over alle plane flader, bare for lige at tage det værste.

Det lyder måske lidt ekstremt – hvis man ikke har små børn. Har man det, vil man vide, at det er det ikke. Slet ikke. Det er helt skørt, så meget, sådan et lille menneske kan svine, haha.

Og nåå ja, så vil min gadget-elskende mand nok også synes godt features som LED lys, selvrensende funktion og genopladeligt batteri. Sidst men ikke mindst, så tænker jeg faktisk, at man med den lille håndstøvsuger kunne sætte storesøster til at hjælpe lidt? Den virker alt andet lige mere overkommelig at håndtere, når man er 6 år og knap så tung og ufleksibel. Den store støvsuger ville jeg ikke kunne bede hende håndtere. Dertil er hun stadigt for lille. Men håndstøvsugeren, tror jeg godt hun kunne bruge. Og hun har en alder, hvor hun faktisk synes det er sjovt, at få lov at hjælpe til. Hun dækker gerne bord og vasker tallerkner af. Jeg nyder det så længe det varer.

Det kan godt være, at Ergorapido, som støvsugeren hedder, ikke kan fjerne vores rod. Men den burde nok kunne hjælpe os med at eliminere snavs. Der er jo ingen grund til at gøre livet mere besværligt end som så, vel? Slet ikke, hvis man kan gøre det nemt.

 

 

 

 

 

 

   

10 kommentarer

  • Ej en ledningsfri støvsuger lyder da virkelig som noget jeg har brug for i mit liv! haha. Selvom jeg ikke har børn

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, det tror jeg gerne 🙂 Tænker heller ikke, den er forbeholdt os med børn 😉 Men vi burde til gengæld have én udleveret ved fødslen 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Jeg har endnu ingen børn (eller husdyr) men alligevel føler jeg at jeg støvsuger hele tiden, haha 🙂 Jeg ville SÅ gerne eje sådan én…har du mon et link til den? 🙂 Og hedder den ErgoRapido?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • En lednings fri støvsuger kunne jeg godt bruge herhjemme, og en der ikke er et monstrum at pakke væk -.- <3

    Rigtig god lille fredag!
    http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, jeg tænker nemlig det samme! Ved godt, det lyder ret forkælet og underligt, og det er det måske også, men findes der noget værre end at pakke en støvsuger væk? og skulle have den ud igen? Alene dén øvelse, gør jo, at man nogle gange giver op, ik?? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine Nørregaard

    Jeg elsker vores!! Ser den tit på tilbud i Bilka, mener det er halv pris. Ca. 600 måske?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • fez

    Sidder motoren kun i håndstøvsugeren(jeg antager at den store ikke virker, når man har taget håndstøvsugeren ud)? Tænker at det må da være begrænset hvor meget sugestyrke den så har… den lille håndstøvsuger vi har derhjemme, kan i hvert fald ikke suge så godt som jeg kunne ønske mig – så hvis den skulle stå for hele huset, så tror jeg der ville ligge meget tilbage!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja altså jeg tænkte det nu heller ikke som en der skulle tage hele huset, men netop til at tage det overfladisk efter mindstemusens mange grissede måltider 🙂 etc.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

DEN DAG DU FANDT VEJ