SEEING RED!

I ØVRIGT – LUCKY ME

heldig

  • Har jeg tilsyneladende en wierd tendens. Jeg køber fra tid til anden Dr. Martens støvler. Fordi jeg bilder mig selv ind, jeg godt kan lide dem, at de klæder mig og er en naturlig bestanddel af min garderobe. Det er bare ikke sandt, nogen af delene. Derfor har jeg ejet et par sorte, et par lilla, et par bordeaux, et par i lak, et par brune med elastik og et par i sølv. Men alle solgt igen. Og de er købt par efter par. Som en anden guldfik i en glasbowle, synes jeg at bilde mig selv ind, at her har jeg aldrig været før. Indtil jeg pludselig husker, at det har jeg. For så åbenbart at glemme det igen. Til næste år sidder jeg således nok og klikker endnu et par hjem. Find dem på Trendsales i slutningen af januar. #jesuskristus
  • Har min datter under dette års Vild med Dans gjort mig klogere på, hvorfor det hedder en rumba. “Det er fordi de danser så meget med rumpen”….
  • Undrer det mig, hvor ofte jeg modtager henvendelser fra folk, der gerne vil sende mig øl og sprut. Jeg drikker faktisk ikke rigtig nogle af delene….hvorfor jeg heller ikke mindes nogensinde at have skrevet herom? Hvorfor er der ingen, der tilbyder at sende mig rødvin og kaffe??!
  • Har jeg tænkt en del over noget. Man taler ret meget om det her med ”at sove over sig”. Når man har sovet længere, end det egentlig var planlagt. Eller end hvad uret skulle have fortalt én var korrekt. Men hvad hedder det så, når man gang på gang på gang bliver vækket FØR end det egentlig var planlagt? FØR uret skulle have fortalt, at det var tid at stå op. Har man så ”sovet under sig”?? (gæt selv hvor for jeg tænker i dé baner).
  • Er jeg startet op ude i virkeligheden igen. Barselsboblen er lukket af og nøglen afleveret nede i Elliots nye vuggestue. Herligt. Og jeg har fået mig en fast ny kontorplads hos de her rare damer og så har jeg en hel del spændende freelance-opgaver og kunder, som gør alting meget sjovere. Jeg glæder mig til meget mere tid inde på Andedammen.
  • Er det mig ubegribeligt, at det snart er jul. Altså, hvordan hulen…..det her år er gået SÅ tåkrummende stærkt.
  • Kan ovenstående udsagn muligvis godt have noget at gøre med, at min baby lige om lidt også bliver et år. Hvilket er sygt mærkeligt, eftersom jeg fødte ham i går. Ish….
  • Har jeg smadret mit marmorbord. Det er dumt. Og lidt halvfarligt. Og ret synd for mit ellers så fine trægulv. Øv. Sådan et kan åbenbart godt flække i tre dele. Og lave ret store ødelæggelser undervejs.
  • Har jeg også smadret vores klapvogn. Hvilket også er dumt. Særligt, nu hvor vi lige om lidt skal rejse – og ikke har andre. Pis også….
  • Glæder jeg mig helt ustyrligt til dén rejse. Faktisk på det der niveau, hvor man går og bliver lidt små-paranoid. For tænk nu, hvis nogen bliver syge. Jeg mener; det er vinter, vi har en baby, der tilmed lige er startet vuggestue, vi er fire mand høj, der dagligt bevæger os rundt ude i verden, hvor andre mennesker også færdes. Mennesker, der kan have alverdens baciller. Det er virkelig dårlige odd´s. Kryds lige fingre, ikke?
  • Er det fordi, vi skal til Disneyland. Og jeg glæder mig næsten (også kun næsten) mere end barnet på 6 år. Kan slet ikke være i mig selv. Vi har talt om det siden hun var 2 år. De sidste to gange, vi var i Paris, overvejede vi at køre derhen. Men nu er tiden endelig rigtig. Det bliver så godt. Vi er inviteret på pressetur og har dertil selv købt 3 ekstra overnatninger. For vi skal have det HELE med!
  • Er det simpelthen så syret, at det her er et år siden. Jeg sidder og ryster på hovedet, mens jeg skriver det. Tid er noget mystisk noget og hvordan mine børn konstant vokser og bliver ældre, uden at jeg gør det, er mig en evig gåde….

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

SEEING RED!