JULEGAVEØNSKER 2017

DECEMBER, DIN STRIGLE

sygdom2

Alle skranter. På hver vores måde. To af os med lægeordineret antibiotika. Uden den helt store effekt desværre. Halleluja. Det startede med Elliot på hans fødselsdag. Det var den 15 november. I torsdags kulminerede det i tårnhøj feber af den vilde slags og en komplet slatten baby, der nærmest lå som en dukke slapt hen over sofaen. Lægens konklusion; Lungebetændelse. Han piber og lyder stadig uhyggelig, når han trækker vejret. Selvom det er søndag nu og han har fået drugs siden fredag.

Jeg måtte til akutlægen lørdag på Gentofte ovenpå en nat i ekstremt smerte helvede. Et eller andet sted imellem afhentning af ældste barnet hos veninde på Frederiksberg, hvor hun havde overnattet og afhentning af anden ny veninde på vejen og derfra afdropning hos tredje veninde, der holdt julefest, der måtte jeg hive lungebetændelses-syg baby med i ventelokalet på Gentofte Sygehus for at få min egen dom. Den hed bihulebetændelse og halsbetændelse.

Jeg ER godt med på, at det ikke er verdens undergang det her. Det er naturen, der forsøger at hærde min baby med alverdens børnesygdomme og vuggestue bakterier, der grundet vejret har sat sig godt fast hos ham – og åbenbart også hos nogle af os andre. Sikkert fordi mit immunforsvar er i bund, mit bud er på grund af den søvn, jeg ikke har fået det sidste år. Men hvem ved. Måske er jeg bare et skravl. Og jeg har både fået friske blomster fra Posy og en ny mega flot kæmpe banan at hænge op, til at glæde mig på.

Og jeg ved også godt, at jeg og min baby begge er på penicillin kur og derfor – forhåbentligt – snart kan ane lidt lys for enden af den her møg trælse tunnel, der virker uendelig og klaustrofobisk, jeg ved det. Og jeg behøvede ikke sidde ret længe på Gentofte Akutklinik med min overvægtige, pibende guldklump på skødet i lørdags, før end jeg var næsten taknemmelig for vores, trods alt, overkommelige diagnoser.

Gys. Jeg nævner i flæng; folk med blod i hele hovedet, små børn med løse lemmer og dinglende arme og fritlagte knogler, unge ben på krykker og hvad har vi. Uha da da. Mange har åbenlyst haft en langt værre lørdag end mig.

Men – jeg er stadig ved at være reeeet træt. Træt af sygdom. Som på en eller anden måde bare ikke rigtig virker som om, den har tænkt sig at slippe taget. Tværtimod hoster og nyser nu både den store og manden også. Jeg kunne måske godt tænke mig et lille bitte julemirakel snart indtraf. Gerne inden tirsdag, om jeg be, for herfra har manden morgenvagter i morgen TV, hvilket betyder at jeg med mine betændte bihuler er nødsaget til at hive baby med de betændte lunger og mig selv ud i morgenmylderet på en gåtur på små 35-40 minutter, så vi kan få afleveret storesøster i skole til tiden. Sikkert også i sne vejr, hvis vi er heldige.

Min baby virker også pænt træt af forløbet. Forleden blev frustrationen ham i hvert fald for meget. Han kravlede efter langt tids klagen pludselig resolut hen til sofakanten, hvor syge mor lå og sumpede og i et splitsekund angreb han i afmagt over sin hylende hals den dinglende mave, og placerede sit fire tænder store tandsæt solidt i fedtet. AV! Han bed hul. Igennem to trøjer. Nu har jeg både dundrende hovedpine og mega ømt maveskind, inkl. lilla tandsæt placeret sirligt ved siden af navlen.

Skal vi ikke snart til at finde den dér julestemning?

Jeg gik og ledte lidt efter den, mens min store pige og min mand var ude og hente juletræ. Men jeg endte min søgning på indre sjælefred ved æsken med penicillin og smertestillende.

Jeg har endda fået så mange piller og så megen drugs nu, at jeg ikke en gang forsvarligt kan tage mig et glas rødvin.

December, din strigle.

sygdom

 

 

 

10 kommentarer

  • Camilla

    Sender god karma herfra:-)og glædelig jul når den indfinder sig på den anden side af sygdom.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stakkels jer. Vi er satme også trætte af host og snot og øjenbetændelseog feber her. Og så oveni fik jeg lige en tidlig “julegave” af mit arbejde. En fyreseddel og nedlæggelse af min stilling og område. Bum, tak skal I have.
    Kom så 2018, du kan gøre det bedre!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Åh nej, det er da løgn søde? Ej, det er jeg ked af at høre 🙁 2018 SKAL gøre det bedre! Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh nej, sikke en omgang! Rigtig god bedring til jer.
    Bor i meget langt væk fra storesøsters skole, siden i skal gå i 30-40 min? Det er godt nok en lang gåtur hvis to ud af tre er syge. Krydser fingre for at i får det bedre til i morgen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Hmn, altså nej, SÅ langt bor vi ikke væk. Det tager bare så lang tid med de to 🙂 Hvis jeg går ruten alene i rask trav, så er jeg på skolen på 12-14 minutter. Det er jo meget rimeligt 😉 Men med en på 6 år og en baby i barnevogn, ja der tager det åbenbart over dobbelt så lang tid. Jeg har prøvet ALT for at speede processen op, haha…men det er altså den tid, det tager. Det er så også med alt inklusiv. For det tager også ret lang tid at få den lille ud og op af vognen og begge op på 2 sal og af med tøjet og tjekket ind og fundet hjemmesko og penalhus og ind til time, inden klokken ringer. Men alt i alt – ja, så tager selve gåturen derover nok 25-30 min med dem….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Ah ja, så giver det fin mening når i også skal ind og op osv. Ellers tænkte jeg, at det da var urimelig lang tid 😄
      Jeg er nok også så heldig, at siden et par måneder inde i 0. Klasse, ville min søn bare følges til indgangen til skolegården og så klare resten selv derfra. Så er det jo meget nemt 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, det lyder dejlig nemt 🙂 Sejt af ham!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Av. Og kram til jer. Det er bare ikke i orden med decembersygdom. Jeg synes generelt det skulle stramme op. Hos jer og hos os. Og så kan jeg næsten ikke holde ud at læse om lungebetændelse hos små mennesker. Jeg håber, din buttede dreng har lidt mere at stå imod med end E sidste år. Krydser fingre for at se dig på fredag <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Tak søde, Og ja, I har da sandelig også været hårdt ramt. Håber så meget for jer at I er ovre det nu! Og ja må indrømme at jeg også tænkte på dig og jeres forløb sidste år, da lægen sagde det….krydse, krydse fingre!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

JULEGAVEØNSKER 2017