PLISSERET NEDERDEL I HVERDAGSLOOK

PÅ SKIFERIE HJEMME I STUEN

img_3780

INDEHOLDER REKLAME

Alt imens alle andre i vores netværk er på vej på skiferie, så holder vi den altså hjemmefra i år. Med Playmobil forståes 😉 Elin har netop fået det nye vintersports tema med komplet Ski Lodge hytte, små pomfritter på fad og snescooter, skibriller og hvad har vi. Det er altså virkelig sejt. Faktisk har vi ikke været på skiferie siden hun kom til verden for snart 7 år siden. Før da var min mand af sted flere gange årligt. Han er en haj til det. Vi har også kælderen fuld af ski udstyr, snowboards og diverse. Det er mere end hvad man kan sige om mig, haha. Jeg har været af sted enkelte gange som ung, men har aldrig rigtigt dyrket det.

Dog har vi for længst aftalt, at når Elin blev stor nok, så skulle vi af sted. Hun vil så gerne med sin far på ski. Men så kom der jo en bette lillebror – og i år magter jeg det simpelthen ikke med ham på armen. Måske næste år? Indtil da, så er det her sæt fra Playmobil en helt genial ‘erstatning’. Samtidig tænker jeg faktisk, det er meget smart, at hun på den her måde lige får et indtryk af, hvad en skiferie er og kan.

Vi har lagt et vattæppe hen over den ene ende af vores spisebord og her udspiller der sig stort drama hver dag efter skole. I går måtte en stakkels bamseklædt skiløber fragtes akut ned fra bjerget på scooter, og i fredags var der altså to, som blev forelskede og fejrede det med pomfritter i snedriverne. Ak ja, fantasien fejler ikke noget.

playmobilski1img_3761

Gammel kærlighed ruster nok aldrig

Vores kærlighed til Playmobil begyndte for alvor sidste jul. Her fik Elin et stort sæt af sin farmor og farfar og da vi så, hvor mange timers leg, hun fik ud af det, helt uden behov for voksen indblanding, var vi faktisk ret overraskede. Indtil vi pludselig kom i tanke om vores egen barndom. For vi har begge været der. Men nok bare glemt det lidt med årene. Nu har farmor og farfar fundet et kæmpe legehus med alt inventar og helt vildt gennemført tilbehør på loftet, som min mand og hans søstre legede med, dengang de var små. Det styrter min datter hen til hver gang, hun er på besøg deroppe. Selve nostalgien i det hele, den er jeg altså ret vild med. Samtidig bestyrker det mig i, at det er legetøj, der rent faktisk holder. Både over tid – og helt konkret i kvalitet.

playmobilski2

Derfor har vi også i løbet af det sidste år fået udvidet Playmobil samlingen herhjemme ret meget. Hun leger simpelthen så godt med det – og vi voksne hygger os faktisk også ret godt, når vi en gang imellem får lov at være med. Skisports temaet her er som med de andre serier utroligt gennemført og jeg elsker virkelig den detaljerigdom, der er på tingene. Se lige de små istapper og de små fingervanter til dukkerne. Eller mad scenariet. Man føler sig jo lynhurtigt hensat til en lille lækker alpetop med bolognese på tallerknen og vintersol i brillen. Ahh.

I kan se hele vintersports temaet her, det hører under serien FamilyFun, hvorfra vi også har et par af de andre serier. Det er et stort hit herhjemme. Og vi kan kun anbefale det.

Vores næste udfordring bliver at finde god, oplagt opbevaring til alt vores playmobil. Hvad gør I? Har I nogle fif??

playmobilski3

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

PLISSERET NEDERDEL I HVERDAGSLOOK