FÅ 25% RABAT PÅ BANAN BILLEDET

POSTKORT FRA LONDON

londonmmich

I weekenden var jeg i London med søde Michala og Royal Caribbean. Der har derfor været lidt stille på bloggen, dels fordi der ikke har været så meget computertid, dels fordi jeg efterfølgende har lagt mig med et brag. Øv, jeg er så træt af at være syg.

Anledningen var, at vi skulle over til en præsentation af deres nye skib, Symphony of the Seas, som er færdigt til foråret, hvor vi er så heldige også at skulle sejle med. Det bliver simpelthen verdens største krydstogtsskib, når det står færdigt. Jeg glæder mig allerede utroligt meget. Jeg var af sted for 3 år siden, dengang med Allure of the Seas, (ikke med bloggen, men som journalist), og hold da op, det var en kæmpe stor oplevelse!

royal

Denne gang var vi altså inviteret til London for at få en præsentation af det nye skib sammen med resten af den internationale presse. Michala og jeg blev derfor taget igennem en hel oplevelsesrejse her i London, hvor Royal Caribbean havde skabt et helt unikt univers af små forskellige oplevelser, der alle indkapsler noget af dét, vi kan opleve om bord på skibet. Regnskov, Mexikansk aften, musical og shows, boblebad og solnedgang, musik og mad, kæmpe candyland. Det var virkelig gennemført lavet og helt vildt sjovt, men er lidt svært at beskrive. Jeg har derfor gemt alle mine stories på Instagram under favoritter her, så I kan gå derind og se hele oplevelsen live, hvis I har lyst. Det giver et meget godt billede af, hvor gennemført et event, det var – og hvad sådan et krydstogt også kan 😉

londonbobbobrichard

Michala og jeg havde desuden besluttet at købe en ekstra overnatning, så vi lige havde et par ekstra dage i London, nu vi alligevel var der. Det var så skønt og hyggeligt, vi fik både shoppet, sovet længe (meget meget vigtigt sagde småbørns moderen!), og ikke mindst spist utroligt dejligt mad. Vi havde efter anbefaling bestilt bord på den her ultra lækre restaurant, som var HELT genial.

Ikke bare havde vi vores HELT EGEN champagne knap (!!), maden og selve indretningen var simpelthen så lækkert. Det kan virkelig anbefales! Vi var naturligvis ret fascinerede af champagne knappen – og der gik ikke tre minutter fra vi havde trykket på den, til der stod en sød tjener med lyserød vest og skænkede bobler til os. Genialt koncept! Desserten er måske blandt de bedste jeg har fået i hele mit liv! Det var virkelig så godt. Og prisen var faktisk ret rimelig synes vi, taget niveauet af mad og vin i betragtning.

bobbobrichard

Ak ja, det var en virkelig dejlig smuttur til London, selvom Michala fik sin telefon stjålet og vi fik tiltusket os begge en omgang influenza begge to…..det er jo klassisk vinter ikke? Nu vil jeg hoppe tilbage under dynen og drikke min te. Og drømme om krydstogt og sol og kulørte drinks……

 

***

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

FÅ 25% RABAT PÅ BANAN BILLEDET