POSTKORT FRA LONDON

UDENDØRSLIVET BEGYNDER SNART

udendorsliv

Indeholder reklame

Sidste sommer mødte jeg min gamle veninde nede i Silvan. Uden mænd eller børn. Helt tilfældigt, der gik jeg rundt med en havefræser og bumpede bogstavelig talt ind i hende. Hun var sådan én, jeg for få år tilbage stødte ind i på Lusso med en paraply drink i hånden. Ak ja….så blev man husejer, ikke? 😉 Hvor om alting er, så følger der med sådan et huskøb en helt masse ting med i kølvandet. For os, der fulgte der eksempelvis en større udendørs renovering. Den fik vi endelig gennemført sidste sensommer. Det krævede lidt tilløb og har kostet nogle knaster, men vores lille funkishus trængte til en seriøs overhaling på facaden. Huset var totalt smadret udvendigt.

Nu står det så flot og fint – og bare venter på at det skal blive forår, så jeg endelig, endelig kan komme i gang med at “indrette” udvendigt. Vi havde stilladser i hele haven sidste sommer, så det gav ikke mening at begynde at plante eller på anden vis dekorere. Og selvsagt, så er det jo først nu, vi sådan rigtigt kan kigge på udendørsbelysning, husskilte, postkasse mm. De små ting, der gør en stor forskel i det samlede indtryk.

I morgen deler jeg før og efter billeder. De er vilde!

Indtil da, så er der her lidt ting, som jeg gerne vil opdatere huset udvendigt med. Udendørsbelysning er lidt af en videnskab og her er vi ikke helt landet en løsning endnu. Men det kommer. Og så har jeg netop bestilt hus og facadeskilt her. Man kan selv vælge, om man vil have mat eller blankt skilt, hvilket materiale og den slags. Jeg har fået lavet et skilt til huset og hoveddøren og et til vores hegn, hvor vores husnummer står. Det er med til at skabe lidt sammenhæng, og det kan jeg ret godt lide. Det virker måske som en lille ting, men det bliver så flot! Og lige med hensyn til husskilt/navneskilt, så er det en prismæssig ret overkommelig måde, at opdatere udtrykket på huset, så det matcher dem, der bor der.

Det kan godt være, det virker ret random, at man kan være så begejstret over at skulle købe husnummer, postkasse, krukker og den slags. Men for mig, så markerer det både, at vi nærmer os forår og at vi kan sætte hak ved et meget stort hængeparti på huset. Det er da lige til at blive glad i låget af, ik?

 

Links til de viste ting:

Sort PH væglampe // Sort postkasse formet som brev // Hvid udendørslampe // Lanterne her // Sort væglampe her // Husskilt herfra // Loungestol og udendørs lanterne fra Bloomingville her 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

POSTKORT FRA LONDON