MØRKT MEN LUFTIGT FORÅR

MARTS PLANER OG GODE TING FORUDE

img_0608

Så blev det marts måned og ifølge kalenderen begyndelsen på forår. Det er nu lidt svært at se for alt sneen og de lede minusgrader, men det går da i den rigtige retning. Og smukt ser det jo ud….

Heldigvis er der en masse super gode ting på programmet i marts, så selvom jeg stadig (nu på 4. uge) skranter og snotter og jeg fortsat længes umanerligt meget mod varmere tider, så luner det altså lidt at vide, at der er så mange dejlige ting i kalenderen allerede:

– På torsdag fylder min store pige 7 år! Gisp, det er så vildt. Vi skal derfor fejrer Kvindernes Kampdag helt som vi plejer: med flag og kage og kys og balloner. Elin har naturligvis fået lov at bestemme, hvad dagen skal bruges på. Og det vidste hun med det samme; hun ville på museum, og så ville hun havde burger til aftensmad – og stort morgenbord. På søndag kommer familien og så tager vi runde 2. Her har jeg simpelthen fået denne ultra dygtige dame og søde kontormakker til at lave vores kage, og I kan tro, jeg glæder mig! Særligt til Elins ansigt, når hun ser den….!

– Ugen efter drager vi mod Bornholm. Når jeg ser på mine billeder fra sidste år på præcis samme tid, hvor vi også var af sted, var der også sne dér. Så nu må vi se om det nuværende bliver liggende. De har fået virkelig meget sne på Bornholm. Elin vil elske det! Hendes mor en lille my mindre. Det bliver så dejligt med nogle gode stille dage sammen på øen og efter nogle dage kommer mine forældre også. Jeg glæder mig til forhåbentligt flere smukke solnedgange som den ovenover. ( Pssst: Her kan I læse min liste over 10 must-see på Bornholm )

– Marts bliver forhåbentligt også måneden, hvor vi endelig får lavet radiatorskjulere. Uhh, det har jeg længe gået og kredset om og nu ser det endelig ud til at blive virkelighed. Jubiii!

– Vi skal desuden også være med til at holde en Playmobil Playdate, da vi er så heldige at være ambassadører for Playmobil i år. Vi har jo længe været sande fans, da Elin simpelthen ELSKER Playmobil, det ved I, men nu får vi altså lov til at holde sådan en playdate og lege en hel eftermiddag d. 24 marts i København. Det er fra kl. 13.00 – 16.00 på Kulturhuset Islandsbrygge i salen. Det vil være så hyggeligt, hvis I er nogle derude, der vil komme og lege med?? Mere info følger snart!

– Og så slutter Marts med et mini cruise fra Malaga til Barcelona med Royal Caribbean, sammen med søde Michala, hvor der er fokus på det nyeste og rent faktisk verdens største skib fra Royal Caribbean, som vi også var til præsentation af i London. Jeg glæder mig rigtig meget og håber det bliver lige så stor en oplevelse, som da jeg var på cruise for tre år siden.

– Og når vi lander fra cruise, så er det sørme påske og mon ikke vi så skal spise os igennem et par chokoladeæg eller ti? Forhåbentlig oppe i sommerhuset i Rørvig <3

elliot

Elliot i marts måned sidste år. Manner, der er sket meget. Nu ligger han absolut ALDRIG stille! Haha…..men han har altså også en rigtig skøn alder nu!

***

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

MØRKT MEN LUFTIGT FORÅR