MARTS PLANER OG GODE TING FORUDE

WHEN IN DOUBT….

pinklady

…….wear pink. Eller noget. I fredags var jeg til TV Guld fest på Hotel d’Angleterre med Billed Bladet, rød løber og hele pivtøjet. Anledningen var selvfølgelig, at der skulle deles priser ud for diverse værts-præstationer, bedste TV program mm., og forinden havde min kære mand været nomineret. Han vandt ikke, og det vidste vi også godt, men for mig var det første gang, at jeg har prøvet sådan et rigtigt “rød-løber-arrangement”. Det var en super hyggelig aften og også dejligt at få lov at møde hans mange søde kollegaer, spise god mad, danse til ud på natten og ikke mindst være ude – bare os to, uden børn. Det er ikke noget, vi kommer så tit. Men for søren, hvor følte jeg mig underdressed. Der stod godt nok også Dresscode: Galla på vores invite, men jeg tænkte forinden, at det nok var noget, som mange tog lidt let på. Jeg troede i min naivitet, at hvis man bare var klædt pænt og havde iført sig en pæn kjole, så gik det hele jo nok.

Men ALLE andre var i galla. Sådan I ved; gulvlang galla med slæb og blonder og guld og glimmer og opsat hår, professionel make-up, smoking og dyre dyre diamanter udlånt af diverse smykkefirmaer. Og så var der mig. I sorte strømpebukser, kedelig knælang sort kjole og helt almindelig hverdags make-up. Indsæt abe-smiley.

Rookie. Nå men you live and you learn, ikke sandt. Skulle vi være så heldige at få muligheden igen, så ved jeg da til næste gang, at jeg skal have skruet lidt op for volumen. Uanset, så var jeg i hvert fald glad for, at jeg havde fået lov at låne den her smukke silke jakke, som trods alt opdaterede mit look betragteligt. Jeg havde fået lov at låne den hjem i to farver, da jeg var ret meget i tvivl. Egentlig havde jeg besluttet mig for den mørkeblå, for jeg elsker blå! Og den følte jeg mig mest hjemme i. Men i sidste øjeblik fik min mand mig til at hoppe i den lyserøde – og det er jeg godt nok glad for! For selvom jeg hjemme på stuegulvet tænkte, at det var lige lovlig opsigtsvækkende at være sådan en blond type med babylyserød jakke og skrigende pink læber og clutch, så skulle det vise sig, at jeg nærmest gik i ét med tapetet sammenlignet med alle de andre smukke kvinder. Så havde jeg valgt den marineblå, var jeg blevet usynlig.

Jakken er fra det danske brand Beige, der arbejder med silke og har som formål at gøre silke mere hverdagsanvendeligt. Det fede ved de her jakker er nemlig, synes jeg, at de sagtens kan bruges til hverdag. De falder i hvert fald helt naturligt ind i min garderobe og jeg kunne snildt bruge dem til en sort strik under og et par jeans også. Der behøver ikke være TV Pris på programmet, for at jeg hopper i den. I kan se den i alle farver lige her. Jeg er især lun på den gule, den mørkegrønne og den marineblå. De måtte gerne flytte ind her. Jeg elsker at den er lidt voluminøs og samtidig så feminin. De har kontor/butikslokaler meget tæt på mit kontor, så jeg er gået forbi en del gange og har trykket næsen flad mod ruden.

pink2img_5569

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MARTS PLANER OG GODE TING FORUDE