FOR MEGET AF DET GODE

VORES NYE KLAPVOGN FRA MOWEO

jolly1
Indeholder reklame

Jeg har berørt emnet før herinde, men i takt med at man udvider samlingen af børn, så udvider man også vognparken 😉 Hold da op, hvor er der mange forskelligrettede behov, der skal opfyldes og idet barnet jo naturligt vokser støt hele tiden, så forandres de her behov også hele tiden. Vi har indtil nu haft en gammel mindre klapvogn til Elliot, som vi har haft siden storesøster var 1,5 år og så en kæmpe stor flyder af en barnevogn.

Sidstnævnte er stadig til tider smart nok, den er ideel for ham at stå i haven og sove i, men efterhånden bliver det behov mindre og mindre. Og den er ret stor at have med på tur i bilen, hvis vi skal op til sommerhuset, ned og gå ved vandet og bare lige have en is, eller hvis jeg hurtigt skal ned og handle lidt. Så derfor har vi være på udkig efter en ny klapvogn.

Det vi manglede, det var en klapvogn, der ikke fylder alt for meget, som er super nem at slå sammen og have bag i bilen, uden at den fylder hele bagagerummet, som er let at gå med – men som samtidig kan ligges ned, så han har mulighed for en lur, mens vi er på farten.

jolly6

Vi har i samarbejde med Jollyroom nu testet denne Moweo Turn, og den har vist sig at være en virkelig god all-round vogn – især fordi den med de drejelige hjul, mulighed for at ligge og vendbart sæde, er ideel både til hverdag og ferie.

Vognen går ned til “hvilestilling” (hvor sædet kan lægges næsten helt ned). Den indstilling er udmærket til at sove i og det har fungeret rigtig fint for os. Af en eller anden mærkelig grund, så vil han desuden selv hellere sidde i denne end i barnevognen, hvis vi skal på tur. Jeg skal ikke kunne sige hvorfor. Men i barnevognen sidder han meget højere oppe, langt fra jorden, jeg ved ikke, om det kan have noget at sige?

Moweo Turn virker ret fleksibel både fordi sædet kan vendes og fordi den har sine drejehjul. Det gør den nem at gå med, også med kun en hånd 😉

Man kan også justere ryg- og benstøtte. Så lige nu foretrækker faktisk både børn og voksne den frem for den store barnevogn, når vi skal på almindelige mindre ture. Hvis vi skulle op og køre off-road i skoven eller lignende, så ville den dog nok ikke være ideel. Men det var heller ikke argumentet for at skaffe den.

jolly4

Stellet er i aluminium og virker meget let, den er slet ikke så tung, som vores forrige var det, hjulene er både låsbare og drejelige og så har den som sagt fempunkts-sæde. Det betyder kort og kort, at den er fleksibel i brug – og samtidig meget nem at folde hurtigt sammen.

Og det var faktisk ret spot on vores krav:

  • Letvægt og nem at klappe sammen
  • Rejsestørrelse
  • Sovestilling.
  • Manøvreres med en hånd

Det skal siges, at det ikke er en mega slidstærk tung vogn, som ville kunne forcere alt for ujævnt terræn, det er en by-vogn, vil jeg mene, allerbedst til almindelig dagligdags-ture og ville snildt kunne bruges på sommerferien også, tror jeg. Men idet hjulene jo er så relativt små, så siger det sig selv, at det sætter lidt begrænsninger for terrænet.

jolly3

Køreposen han sidder i er også fra Jollyroom, det er forår/sommer modellen fra mærket Nordlys og den er vi super glade for. Han har haft en virkelig tyk og tæt vinterudgave, som har været oplagt og aldeles uundværlig at sove i hele vinteren, men den er simpelthen alt for varm nu. Den her er perfekt, fordi den nemt kan lynets og og i og i det danske forårs vejr, så er der ofte behov for at regulere lidt på graden af ”overtøj”. Jeg sikrer mig han er lun og kan altid lyne op, hvis det skulle blive for meget. Den giver også følelsen af at være puttet, tror jeg. Det virker i hvert fald til, at han godt kan lide det sådan.

Alt i alt så er min anmeldelse herfra absolut positiv. Vognen lever helt op til de specifikke krav og behov vi havde for en ny klapvogn og vi bruger den præcis herefter. Alle virker tilfredse med vognen, både store og små – og selv storesøster er glad, for denne er en hel del lavere og derfor meget nemmere at gå med for hende end den store barnevogn. Dog skal det siges, at netiop denne pointe – højden, jo altså kan være et minus, hvis man er en meget høj person, for vognen er lidt lav.

jolly2

Dybest set handler det jo om, når man skal have en ny vogn, at det skal gøre hverdagen lidt lettere! Og det synes jeg faktisk, at Moweo Turn har gjort.

I kan se mere om vognen her.

Og I kan se flere køreposer her.

(Jeg kan slet ikke undvære kørepose!)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

FOR MEGET AF DET GODE