PÅ TOPPEN AF DET?

BOGKASSE FRA BLOOMINGVILLE

bogkasse1Indeholder reklame

Vi har som sagt en stor skolepige på matriklen her og som nævnt før herinde, så er én af de ting, der fylder en del for tiden, altså læseglæden. Derfor har vi både taget diverse apps i brug og øver generelt at læse med hende. Men samtidig med at vi forsøger at integrere det på eksempelvis hendes iPadtid, så har jeg også fundet en anden løsning, som jeg håber og tror vil tilskynde til mere aktiv læseglæde hos fruen selv. For apps og gode iPad muligheder udelukker jo ikke de gode gammeldags bøger, vel?

Jeg har nemlig stillet den her fine bogkasse fra Bloomingville Mini op, og det er der faktisk flere årsager til: Ud over at den pynter og er mægtig fin, så har jeg lagt mærke til, at min datter er ret glad for at være på biblioteket. Hun elsker at gå rundt og bladre i bøgerne – mens hun herhjemme slet ikke i samme omfang går reolen igennem. Det skyldes selvfølgelig i en vist omfang også, at bøgerne her dem kender hun, men alligevel. Det er svært at overskue bøgerne, når de står mast helt sammen på en reol og eftersom hun jo ikke helt læser frit flydende endnu, så hjælper en smal bogryg hende jo ikke stort, hvis hun leder efter noget bestemt.

bogkasse2

Med kassen her har hun samme overblik, som når hun er på biblioteket. Hun kan bladre imellem bøgerne og fordi de på sin vis står mere synligt fremme på den her måde, så tilgår hun også bøgerne oftere. Tanken var helt simpelt fra min side, at bogkassen skulle give hende lyst til at hive en bog op og prøve kræfter med den. Og det kunne godt se ud til at virke.

Jeg synes, den er så fin og hyggelig – og ud over at den hjælper storesøster med at finde læseglæde, så er lillebror øjensynligt også vældig begejstret for den. Det er så kært. Han elsker at stå derhenne og hive bøger op, bladre i dem og putte dem ned igen. Han har sådan nogle forskellige faser, han er igennem; og lige nu er der særligt tre ting, der hitter stort hos ham: biler, fugle og bøger 🙂 Hihi….

Derfor er jeg også ret glad for valget om bogkassen, for det giver dem også noget at samles om. De leger ret godt sammen og hygger med bøgerne, selvom de har to meget forskellige udgangspunkter – og selvfølgeligt får to helt forskellige ting ud af det.

bogkasse

Det er sjovt, som det med at få større børn også sætter nye tanker i gang hos os, de voksne. Og særligt når det handler om leg og læring, så har jeg måtte indse, at det også kræver, at vi tager ansvar og hjælper dem på vej. Hun vokser nemlig med det, kan jeg se.

I kan finde bogkassen lige her. Jeg synes, den er top sej! Ellers er denne også ret fin til formålet eller, hvis det skal hænge på væg den her. 

Legetæppet er også fra Bloomingville, det finder I her. Det bruger vi også ude på terrassen, når vejret tillader det. Det fede er nemlig, at det matcher vores hængekøje, som vi købte forrige år.

Som jeg har nævnt før, har jeg indgået et samarbejde med Bloomingville, hvor jeg løbende viser jer nogle af mine favoritter og hvordan vi integrerer dem herhjemme i vores indretning. Jeg har vist vores bænk herinde, som står i køkkenalrummet og også vores smukke puf, der lige nu står i soveværelset, men måske skal bo i stuen. Jeg glæder mig til senere at vise jer nogle nye tiltag til haven.

bogkasse3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

PÅ TOPPEN AF DET?