MANENO LÆSE APP TIL BØRN: DERFOR BRUGER VI DEN

FØDSELSDAGSØNSKER FRA ET MAJ BARN

untitled-1

 

Nu er det jo snart min fødselsdag, og af samme årsag skal man altid hive lidt ønsker op af lommen. Jeg gad ret godt gå sommeren i møde med lækre jordfarver, pale pink og lidt grøn. Og ja, jeg bliver en gammel kone, så vi har komfort og koffein på programmet, her 😉 Lette, luftige silkestoffer, glade fødder, lidt duftvand og verdens pæneste kaffekande.

Det jeg ønsker mig ALLERMEST, det er dog mere søvn, mere tid og flere dovne søndage. Hvor bestiller man dét henne??

1. Jeg ønsker mig stort set altid oplevelser og i år er ingen undtagelse. Jeg drømmer om en sløv weekend i Barcelona, gerne på Soho House med god vin og masser af tapas, men dybest set er jeg fløjtende ligeglad, hvor jeg tilbringer en sådan lille get-away. Jeg kan for så vidt blive inviteret på kro ophold i Smørumnedre, eller på hotel inde i byen, jeg er ligeglad. Der er mere udsigten til et par dage sammen med min mand, bare os to, uden afbrudt søvn og med fuldendte sætninger. Hvis der så tilmed er varmt og gode drinks, så er det jo kun et plus, ikke?

2. Det her er verdens bedste kjole. Mere er der egentlig ikke at sige. Jeg har den i sort og har også ejet denne. Men min baby valgte både at gylpe og rive hul i den sidste sommer og det er jeg stadig i gang med at tilgive ham. Det er nemlig min yndlingskjole og den er en ægte lifesaver. Den er super pæn, falder flot, enormt behagelig og kan bruges til alt. Hverdag og fest, høje hæle og sneakers. Jeg ser ingen grund til, at den ikke skal herhjem og bo igen.

3. Den her kande stod også på min ønskeseddel til jul. Og det gør den altså endnu. Jeg elsker den! Også te-kanden for den sags skyld. Jeg synes, at den her serie Arne Jacobsen for Stelton indkapslet ALT, jeg elsker i bolig interiør. Designet, tidsånden, det enkle og industrielle 50ér look, tidsløs og elegant. Og så havde jeg den i mit barndomshjem.

4. Den her taske er urimeligt dyr og allermest et ønske til mig selv. Jeg går og drømmer om at spare op til den, for jeg ved, den bliver en god investering. Jeg købte den klassiske Goyard for efterhånden 5 år siden og jeg bruger den stadig stort set hver eneste dag. Jeg knuselsker den taske og den kan alt det, en hverdagstaske skal kunne for mig. Men den er af samme årsag også blevet ret slidt – og den grønne er bare så flot. Måske en dag…?

5. Jeg har virkelig længe været vild med Kokoon og flere gange siddet og savlet over deres lækre ting, men faktisk endnu aldrig ejet noget derfra. Det har jeg på fornemmelsen er en fejl. Jeg tror, jeg burde. Det her sæt er simpelthen så flot, også hver for sig.

6. Endnu en ting på listen, jeg allerede har ejet. Men jeg elsker den her duft og jeg savner den lidt i mit liv, kan jeg mærke. Jeg har haft den af flere omgange, men nu er det lidt tid siden sidst. Den dufter vidunderligt og måske det er tid til at få den tilbage på hylden igen.

7. Jeg er helt pjattet med stort set alt hvad der findes i Stilleben, også deres kunst og plakater. Og jeg går og pønser på, at få skiftet lidt ud herhjemme, ligesom jeg også gerne vil have malet en væg. I samme ombæring, så ville det her skønne art print fra Berit Mogensen Lopez pynte pænt.

8. Se den lige! Er den ikke smuk? Jeg er helt forgabt i den her halskæde fra Trine Tuxen. Den er så enkel og så elegant. Den måtte rigtig gerne hænge om halsen på mig.

9. Jeg samler på Lyngby vaser. Jeg har arvet en hel del og siden købt lidt til samlingen også. Deres nyeste version med løbeglasur er tilpas finurlig og arty til, at den ville gå perfekt sammen med alle de andre. Som et herligt frisk pust midt i alt nostalgien.

10. Jeg mangler et par nye sneakers. Og det måtte hjertens gerne være dem her. De ser så rare ud og er i sådan en dejlig sommerfrisk farve-sammensætning, at det næsten ikke kan gå galt, vel?

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MANENO LÆSE APP TIL BØRN: DERFOR BRUGER VI DEN