IKKE SÅ MANGE DIKKEDARER

PÅ TOPPEN AF DET?

img_4687

Kan i huske da jeg skrev det her indlæg?

Kaos, kærlighed og kaffepletter. Flakkende blik og fedtede håndflader. Det er så meget os. Og som jeg står midt i det, der virker mit gamle jeg, mit gamle liv ret langt væk. Jeg kan næsten ikke huske det. Men der var altså engang. Der var en gang, hvor jeg var sådan en tjekket type. Jo, det er sandt, som jeg skriver det. Jeg kan næsten høre min egen hånlige latter indvendigt.

Det der med at have hundrede procent styr på alle aftaler, masser af tid og overskud til alverdens hyggelige svinkeærinder i løbet af ugen, alle de der basale hverdagsgoder, som spontane pizzaer i Kongens Have eller lange arbejdsdage på kontoret til 21.00 for liiige at færdiggøre det sidste, der tilfalder alle, der ikke har små børn, de er bare lidt langt væk lige nu.

Det er et vilkår i vores liv for tiden, det ved jeg, og det er en fase, det ved jeg også godt. Alt er i forandring, og det er både vi og vores familie også, som vi langsomt bevæger os længere og længere ind i livet som fire familiemedlemmer på matriklen. Vi er efterhånden landet helt godt i det, alle har fundet et naturligt ståsted.

Alligevel kan det nogle dage godt føles lidt som et hækkeløb med bind for øjnene – og det er grundlæggende ikke en disciplin, der er ret nem at mestre. Særligt ikke for mig, for jeg kan godt lide at kunne se, hvornår jeg skal springe, hvor højt og med hvilket formål.

Og det kan jeg så langt fra altid, når bussen bare kører og destinationen på ruten hele tiden ændrer sig. For det gør den jo, når man lever med små børn. Alt er usikkert, intet er rigtig rutine. Det der virker i dag, virker måske ikke i morgen. Sådan er det. Vuggestuestart, diverse børnesygdomme, vågne nætter, et utal af bleskift på ubelejlige tidspunkter og konstant at navigere i et hav af flerstrengede behov, det gør det altså svært at være på toppen af det hele.

Det var blandt andet ét af de udsagn, der fulgte med i min lektørudtalelse, dengang jeg afleverede mit speciale på universitet og modtog mit 12-tal: ”Louise Guldager demonstrerer i dette speciale at være på toppen af sit stof”….. Men hvad betyder det egentlig? Hvad vil det sige at være på toppen af sit stof? Det betyder, hvis vi skal læne os op ad min lektørudtalelse, at man kan løfte sig på abstraktions-niveau og jonglere med forskellige divergerende teorier om sit felt, at man forstår at analysere på fremlagt og eksisterende teori og at man dertil formår at udlede nye brugbare pointer heraf. Sådan groft sagt.

Tænk hvis jeg i et øjeblik overfører dét til min tilværelse som mor til to små kanaljer, hvoraf den ene uafladeligt er i gang med at udforske livet og egen formåen 24/7 …..

mineto

Jeg kan huske, jeg engang kiggede på de her fortumlede og fortravlede børnefamilier og tænkte…det der, sådan bliver vi aldrig. Vi har styr på lortet. Og det havde vi. Indtil vi ikke havde det.

Altså, der er ikke tale om nogle store alvorlige skavanker, men sådan grundlæggende på hverdagsbasis, så er vi nok blevet meget mere letsindige (for at bruge et mere diplomatisk ord) med vores måde at orkestrerer hverdagen på. Det er vi nødt til. Og derfor blev det lige pludselig alligevel mig. Så endte vi her.

Jeg er blevet omstillingsparat af en anden verden, jeg kan lave aftensmad ud af nærmest ingenting, jeg kan afværge diverse livskriser på no time blot ved hjælp af ostehapser og æblebåde, jeg laver en mean fransk fletning på 4 minutter, også med diktatoriske tilråb fra 1 årig sabotør, jeg kan jonglere med op til flere børn og tasker og jakker og sko uden at tabe noget, også i modvind og knæhøj sne og jeg kan støvsuge på rekordtid og sove på alle tider af døgnet – alle tænkelige steder, også selvom jeg har drukket kaffe.

Jeg kan undslippe selv de mest avancerede og vedholdende saksegreb om mine ankler, jeg kan ALLE navnene på My Little Pony universet (Jo, det ER faktisk en bedrift!) og jeg vakler ikke det mindste, når jeg udsættes for smiger og falsk fedteri. Jeg gennemskuer alle kneb, der omhandler unødige køb i supermarkedet og jeg kan uden problemer håndtere både en klapvogn, en indkøbsvogn, en løbecykel og dertilhørende børn.

Ha. Se, dét er sgu da at være på toppen af sit stofområde….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

IKKE SÅ MANGE DIKKEDARER