EN NAT BLIR DET SOMMER

L …..IS FOR LOVE

Jeg har allerede vist den på min Instagram, men I skal da ikke snydes herinde. Som jeg også skrev for nogle indlæg siden, er I jo trods alt en del flere herinde, end på Insta, det glemmer jeg bare nogle gange.

Min nye halskæde, som er min bryllupsdagsgave fra min mand. Jeg har længe gået og været lidt lun på Alphabet serien fra Celine, men selvom jeg har syntes, at de store bogstaver om halsen har klædt alle andre så godt, så kunne jeg ikke selv helt forene mig med tanken.

Stort set enhver fashionista render rundt med de store bogstaver om halsen i tynde guldkæder – og det ser da også skide smart ud. Bare ikke til mig. Dertil kommer at sådan et kæmpe halskæde vedhæng nok ikke er super kompatibelt med halvandet år gammel krudtugle, der konstant hænger på armen af mig og river og flår i alt….

Så da jeg så, at de var begyndt at lave dem i mini format, var jeg sådan set ikke i tvivl. De var dog ikke kommet i Celine butikken endnu, men det lykkedes mig at finde dem online – og galant smide et link i min mands indbakke 😊

Er den ikke bare fin? Jeg er meget begejstret og har slet ikke haft den af, siden jeg fik den.

 

4 kommentarer

  • Birgitte

    Hej Louise
    Så fin jo! Vil det sige at den kan købes online? Sig hvor? Så vil jeg forsøge mig med at sende min mand selv samme link 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Hej Louise. Hvor er vedhænget købt? Jeg kan slet ikke finde det nogen steder online. Og det er udsolgt i Celine i Illum. Og der er laaang venteliste til dem, når de kommer hjem igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Hej Tanja, se min kommentar nedenunder 🙂 God jagt!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

EN NAT BLIR DET SOMMER