TI TUSINDE MILLIONER, MINDER OG MAGI

VORES OPHOLD PÅ GILLELEJE BADEHOTEL

I er nogle stykker, der har spurgt – og jeg har da også delt en god bid billeder på min Instagram – fra vores ophold på Gilleleje Badehotel i sidste uge.

Det var en fødselsdagsgave fra min mand og vi kunne nok ikke have ønsket os bedre vejr eller et finere ophold. Vi havde sådan nogle skønne dage – og det var den perfekte sommer get-away.

Gilleleje Badehotel er super hyggeligt og ligger enormt smukt lige ned til vandet og en stor smuk skrænt. Måske ikke oplagt, hvis man er dårligt gående, da man skal ned ad nogle meget lange og stejle trapper for at komme ned på stranden. Men for os gjorde det intet – kombinationen af den lidt rå natur med det turkisblå hav og stille vand var derimod helt perfekt.

Vi både morgen- og aftenbadede der og det var helt vidunderligt! Vi var også rigtig meget ude på sup boardet – jf mit tidligere indlæg – og nøj, hvor var det fedt. Virkelig et smukt sceneri at sup’pe i…helt enormt smuk strand. Og udsigten fra hotellet, der ligger højt oppe: oh my!

Værelserne (eller vores i alle tilfælde) var super fine og rummelige, uden at være overfine eller prætentiøse. Og det samme gælder for resten af hotellet. Der er masser af stemning og charme, synes vi. Men det var også afslappet og uden at virke opstyltet. Vi havde en virkelig god seng (og da vi ellers mener, at vores egen Auping tager prisen som den bedste, er det faktisk sjældent, vi synes det)…og egen lille terrasse, hvilket netop de her varme dage var super fedt. Men ellers ligner det, at værelserne oppe har altan mange af dem….

Vi spiste godt her, om end menuen er lidt sparsom, men det var godt og veltillavet. Der var to retter at vælge mellem på både for-, hovedret og dessert. Nu var vi der jo uden børn, men der var flere på hotellet med børn, så det tror jeg sagtens man kan. Det er I nogle stykker, der har spurgt om på mine opslag på Instagram. Dog var der ikke særlig mad eller aktiviteter til dette, så det skal man have for øje.

Vi havde to overnatninger og den første aften spiste vi på hotellet – den anden købte vi selv mad, og spiste på stranden og tog så aftenkaffen på hotellet med udsigt over vandet i stedet. Det kan man jo gøre, som man vil. Om dagen dasede vi på stranden, var ude på boardet og gik rundt i Gilleleje by, hvor vi spiste is, fik en kaffe, shoppede lidt og bare tussede rundt.

Den ene dag spiste vi frokost på Gilleleje Havn & Krostue og det var mega godt! Deres fish’n chips var absurd lækker. Man sidder ned til havnen og det giver en rigtig fin autentisk oplevelse.

Alt i alt var det et super godt ophold, som vi især fik rigtig meget ud af, fordi vejret var med os. Der er også spa afdeling og masser af hyggelige læse-kroge rundt omkring på badehotellet, man kan benytte frit. For os var hovedformålet at komme ned i gear. Slappe helt af og tage det stille og roligt.

I en hektisk hverdag med to små børn og travle jobs, så er det især det, der kan være svært at finde plads til. Det var helt perfekt for os – den ro, der var. Den stemning. Det var præcis det, vi ledte efter. Det er ikke vild luksus – men det er lækkert og vel-arrangeret. Vi følte os godt tilpas.

Min eneste lille anke er, at det undrer mig, der ikke var noget sted, man kunne hænge sit våde badetøj/håndklæder. Det er trods alt et Badehotel 😊 Det havde der været fin plads til enten inde på værelset eller ude på terrassen. Det savnede vi. Men beliggenheden, komforten, service og området omkring ellers var super fint.

Jeg vil anbefale, at man pakker en lille taske og går langs hybenstierne oppe på skrænten, som vi gjorde.  Udsigten deroppe fra er fænomenal og der er så mange smukke, skæve og finurlige huse at kigge på. Man kan gå ad stierne direkte ned til Gilleleje by (og strand). En rigtig fin tur.

4 kommentarer

  • Max

    Det ser simpelthen så fantastisk ud! Det husker jeg, til hvis jeg engang skal invitere konen ud! Virkeligt smukt sted

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, ikke? Det må du huske. Sejt, du har startet blog, det har jeg sket ikke været opmærksom på, jeg følger jo trofast din dygtige kone!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op hvor ser det bare lækkert ud. Du/I har virkelig formået at få fantastisk meget stemning med i billederne.
    Men du har ret, det er da i grunden lidt underligt at der ikke er tænkt over muligheden for opbevaring af vådt tøj/ håndklæde. Det må være en smutter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Mange tak. Vi nød det virkelig. Men altså, ja – det undrede mig altså noget. Særligt fordi vi havde en hel terrasse. Super lækkert og den var ok stor. Men der var intet tørrestativ, ingen snor, ingen krog, og man bader jo selvsagt en del 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

TI TUSINDE MILLIONER, MINDER OG MAGI