ON MY MIND

FALSK FERIE vs ÆGTE FERIE

Jeg har været på ferie.

Godt for dig, tænker du måske – og ja, det er faktisk temmelig præcist, hvad det var. Godt for mig.

Jeg har nemlig været på ferie i ordets egentlige forstand, sådan én, hvor man stempler helt ud. Inden afrejse tog jeg en beslutning om ikke at tage min computer med og at slå min mail på telefonen fra, således at jeg ikke kunne tilgå den undervejs. Det lyder måske ikke af noget særligt, men når man i mange år har været selvstændig, så er det – i hvert fald for mig – en big deal. Jeg har i alle tilfælde ikke rigtigt gjort det før.

Det er ikke fordi, jeg skal forsøge at fremstå særligt vigtig, for det er jeg ikke. Og heller ikke unaturligt travl. Men sagen er bare den, at når man arbejder på den måde, som jeg gør, freelance, og med det jeg gør, journalistisk og pr og kommunikation, så er der ikke rigtig noget, der hedder fyraften, weekend eller lignende. Opgaverne drysser ligesom bare ind efter forgodtbefindende, arbejdstiden ligger på alle ugens dage og alle tider af døgnet og jeg er grundlæggende vild med det. Det efterlader selvsagt åndehuller andre steder og en fleksibilitet, som jeg nyder godt af. Jeg klager ikke. Og føler mig sådan set heller ikke stresset over det.

Det er en naturlig del af freelancetilværelsen og livet som selvstændig, og når man arbejder med influensere og livsstilsbrands, så vil det ofte være sådan, at man modtager opgaver og feedback og alt den slags på alle mulige tidspunkter af døgnet. Det er kun naturligt.

Men for mig har det også konkret betydet, at jeg ikke har holdt ægte ferie i efterhånden ret mange år. Jeg har ikke lukket ned. Jeg har været på ferie og plottet en sådan ind i kalenderen – nuvel. Men jeg har ikke holdt ferie, 100% fri.

Det har stadig været med mailen åben på sidelinjen og ikke mindst telefonen ved hånden. For der kommer mange små og store ting ind, man liiiige skal tage stilling til eller fordele, så der kommer opgaver på bordet og penge på kontoen. Faktisk har jeg de sidste år oplevet, at eksempelvis sommerferien, hvor mange store virksomheder går på halvt blus, modsat har været travl for mig arbejdsmæssigt. Fordi at man så netop dér benytter sig af freelancere. Uanset hvad, så har jeg da følt, jeg har haft ferie før – jeg har bare ikke eksekveret den så kompromisløst før nu.

Jeg tror, vi er mange, der kan nikke genkendende til den falske ferie.

Ferieformen, hvor vi tillader os selv at gå lidt senere i seng, at sove lidt længere om morgenen, at ligge en halv time ude i solen og alt det der, men hvor vi stadig tjekker telefonen, som det første, når vi vågner, hvor vi løbende besvarer sms og opkald undervejs, fordi, det kan man jo sagtens. Hvis man har en is i hånden og er iklædt badeshorts imens, så tæller det jo som ferie, ikke?! Hvis jeg kan se en poolkant, mens jeg scroller e-mails og hvis jeg kigger op i en palme, mens jeg lukker en aftale over telefonen, så er det stadig ferie. Ik?

Det får arbejdet til at glide nemmere ned, helt klart. Men det er den halvhjertede løsning. Den, hvor man står med et ben i begge lejre og helt ærligt, den løsning er sjældent rigtig god for nogen af parterne. Hellere være ordentligt til stedet hver sit sted.

Jeg har ikke følt mig forpligtet til det eller været sådan arbejdsmæssigt afhængig af det – jeg har bare gjort det sådan, fordi det trods alt giver meget god mening at holde sig lidt til ilden, når man er en lille enkeltmandsvirksomhed, også selvom man i perioder skruer lidt ned og måske først tjekker mailen og sms, når ungerne er lagt i seng og den slags.

Men denne gang var det altså anderledes.

Jeg har nemlig – på trods af, at det hverken har kørt mig ned eller gjort mig bims i hovedet at gøre det på ovennævnte måde, meget længe følt, at jeg holdt ”falsk ferie”, når jeg holdt ferie.

Derfor besluttede jeg denne gang at lade mail og sms og indbakker være netop det. Og så lovede jeg mig selv, at jeg fra det øjeblik, jeg boardede flyet, ikke måtte stresse mere over det. Når man har taget en beslutning, så må man stå ved den. Og sådan blev det. Og det lykkedes faktisk overraskende godt.

Jeg kunne sagtens have tjekket mail og svaret på de mest præsente af dem. Vi har bare hygget og slappet af og aftnerne har jeg brugt på terrassen med et glas god rødvin og familien. Men det føltes godt at lade være.

Jeg har ikke kunnet ligge fladt på maven på en solstol og læse bog dagen lang, jeg har stadig haft to børn, der skulle mandsopdækkes 😉 Og jeg er ikke ude i en digital detox (ikke denne gang i hvert fald), så jeg har både været på Facebook og Instagram og hygget med mig at ligge og scrolle dér, når jeg lige fik 10 minutters fred ved poolkanten. Men jeg landede alligevel i Kastrup med en ganske anden ro i maven og en lidt ny følelse af, at glæde mig ægte til at starte hverdagen op igen.

For jeg vidste, at der lå en masse spændende mails og ventede, en masse sjove opgaver, gode invitationer, udfordrende stof klar til bearbejdning. Og jeg gider det godt. Men når man aldrig rigtig holder ægte fri fra det, når man hele tiden vænner sig til at være tilgængelig, så går glansen også lidt af det til sidst. Og når man er så privilegeret, at ens arbejde 90% af tiden ikke føles som en sur pligt, men som en sjov leg, så ER det svært at vende det ryggen. Særligt når man er ene mand om at hive hyren hjem. Men det er selvfølgelig rigtig sundt og godt og det ved jeg udmærket. Men det er altså først nu, at jeg konkret har handlet på dén tanke og effektueret den.

Det allerbedste ved det hele er faktisk min egen bevidsthed om, HVOR nytteløs jeg har været den forgangne uge. Jeg har intet udrettet af værdi. I arbejdsmæssig forstand.

Jeg har ingenting fortaget mig andet end bare at være og flyde med og nyde. Læne mig tilbage, spise, svømme, lege, pjatte, og så på repeat. Nu føler jeg mig mere end klar til hverdagen igen. Og det er vel i grunden den største gave ved ferie; at glæde sig over, at den ikke varer ved. At det hele står og venter på den anden side og at det er hverdagen, den man dagligt lever og ånder i, der er den væsentlige værdi.

 

***

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

ON MY MIND