MIN ADVENTSKRANS 2018: STELTON X STALKS & ROOTS

ELLIOTS FØDSELSDAGSGAVE: MÅSKE ET OPLAGT JULEGAVE HIT?

Indeholder reklame
Samarbejde med Jollyroom 

I går blev min lille dreng 2 år og er dermed slet ikke så lille mere. Hvor hulen tiden forsvinder hen, det har jeg endnu ikke helt forstået og det tror jeg, fortjener sit helt eget indlæg. I dag skal det nemlig handle om noget andet, men alligevel relateret; hans gave.

Vi gav ham tre forskellige Brio sæt, da vi har kunnet fornemme, at han har været rigtig glad for de Brio tog og sæt, som han fik til sin barnedåb. Vi har ikke helt kunne lave store baner og vi tænkte, at det var tid nu.

Sjældent har noget været så stort og gedigent et hit hos ham og ærligt, vi andre elsker det også. Og nu hvor det snart er jul, kunne det være, I var nogen, der ville værdsætte en lille anbefaling heraf. Alle tingene er tilmed på udsalg lige nu, så det er da værd at tage med. Jeg synes i hvert fald, at det er et oplagt gaveønske, hvis man har børn mellem 2 – 9 år-ish.

Brio er for de fleste af os utroligt velkendt og jeg kan da også sagtens huske, da jeg selv legede med det. Men særligt nu, hvor jeg har fået børn og præsenteres for et hav af forskelligt legetøj, må jeg altså sige, at det er intet mindre end genialt! Det holder jo 100%. Af en helt masse årsager. Dels er det tidsløst og robust, det kan virkelig klare meget, dels rummer det så megen leg og udfoldelse hos børnene, det er både oplagt at samles om og nemt at lege alene med og så er det tilmed pænt at kigge på, når det indtager hele stuen. I hvert fald meget bedre, synes jeg, end det syntetiske prinsesse-helvede, vi gennemgik for år tilbage med storesøster.

Egentlig var det sværeste for mig at vælge ud, hvilke serier og sæt, man skulle gå efter, der er så meget sejt Brio. Men i sidste ende, så var det jo Elliots præferencer, der styrede. Og han elsker biler, tog, udrykningskøretøjer og garager. Så derfor faldt valget naturligt på et sejt metrotog, den her herlige serie og den her mega skønne Remise. Er den ikke fin?

Den store Remise kan bruges til at parkere og opbevare op til 5 tog, når de ikke er ude på skinnerne. Man kan køre toget op på drejeskiven, og vælge i hvilken bås toget skal parkeres. Alle båse har en dør – og så er hele bagsiden udstyret med en skydedør, så man kan få togene ud derfra. Jeg synes, den er vildt flot – og Elliot har ikke veget fra den, siden han fik den.

Den store serie var med lastvogn, brandmænd, brandbiler, der har både lyd og lys og en garage og et sæt skinner. Elliot knus elsker det. Han er generelt pjattet med biler, men de her brandbiler, dem har han sovet med i nat og ikke sluppet overhovedet, siden han fik dem. Bogstavelig talt. Han havde den i hånden, da vi spiste og han vågende i morges med den – stadig i hånden. Ej, det er da ret sødt, ik?

Jeg overvejer kraftigt om han skal have den her til jul. Det tror jeg, vil være et hit.

Det lille metrotog er også ret skønt, der findes også en station til det. Men det kan også fint bruges uden. Det har både lyd og lyseffekter, så det er ret sjovt at lege med for børnene. To af vognene kan åbnes i taget og der medfølger figurer. Og som det kan ses, så var det godt nok lillebrors gave, men det afholdt ikke den store fra at tage del i legen. De var lige begejstrede begge to. Og så dejligt, at de nu kan mødes om og samles om at lege.

Jeg ved sgu ikke, hvad det er med Brio. Det kan bare virkelig noget, ikke?

Det er ikke kun, fordi det er forbundet med nostalgi for mig. Vi sporede det allerede hos storesøster, der begyndte at bygge togbaner på livet løs i sin børnehave, hvor de havde en stor skøn Brio samling. Siden har vi fundet en del hos farmor og farfar og da Elliot kom til verden, besluttede vi, at vi ville begynde vores egen samling. Han som nævnt de første ting til sin dåb og der er vist ingen tvivl om, at både han og storesøster elsker at lege med det. De kan bruge timer på det.

Det er altså ret vildt, han er trods alt kun 2 år. Det er jo i grunden ikke så frygtelig meget, og på sitet kan jeg da også se, de anbefaler fra 3 år. Vi har nu aldrig oplevet nogle problemer. Tværtimod, der er ikke ret meget andet legetøj, som Elliot kan bruge så lang tid ved. Han er ikke til at hive væk. Som det ses af billederne herunder, lå han ved sin togbane, til han blev løftet væk og båret i seng, haha.

Jeg synes altså også, det er lidt hyggeligt. Der er bare noget rigtig kvalitetsagtigt over Brio legetøj. Og det holder stand. Det går ikke sådan lige af mode eller mister værdi. Og faktisk, så synes jeg egentlig ikke, at tingene er så dyre igen? Sagt mellem os, ikke? Så glæder jeg mig lidt til dén dag, hvor vores samling er blevet så stor, at vi kan bygge en hel by gennem hele stuen!

I finder metro toget med lyd og lys lige HER

I finder remisen lige her 

I finder togsæt med rednings-tema lige her 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MIN ADVENTSKRANS 2018: STELTON X STALKS & ROOTS