EN WEEKEND I KAGEBAGNINGENS TEGN

SÅDAN OVERLEVER JEG VINTEREN

1. Morgenkåbe fra Karmameju // 2. Keramik kop fra Yumecph // 3. Pullover fra Toogoodtobebasic // 4. Plaid Bjørn Wiinblad x Juna // 5. Kasmir tørklæde La La Berlin // 6. Læder handsker fra Markberg // 7. Høj termokop fra Bjørn Wiinblad // 8. Strik cardigan fra Freequent fashion 

Det er ikke en gang et forsøg på at lave en poppet overskrift. Det er den skinbarlige sandhed. Det her er, kort og godt, opskriften på, hvordan jeg overlever vinteren. Det er nemlig noget, jeg efterhånden har mange års erfaring i. Og jeg kan konkludere, at jeg tyr til samme metode hvert år. Den hedder groft forenklet kasmir, uld, læder, strik, kaffe, plaider, fleece og lange undertrøjer.

Jeg har erfaret, at jeg virkelig ikke kan klare mig med smukke tynde skjorter og flotte florlette kjoler. Uanset hvor mange jakker, jeg tager over. Jeg skal have uld. Blød uld. Og kasmir. Og lækker strik. Og jeg er en frossenpind. Så selv indendøre, er jeg nødt til at tage mine forholdsregler. Til at begynde med, kan jeg jo afsløre, at jeg as we speak, sidder og skriver nærværende indlæg indført nr 1 på collagen. En vaskeægte lifesaver for mig: min Karmameju Morgenkåbe.

Jeg fik den af min mand, da jeg var gravid med Elliot. Han vidste godt, jeg gik en lang vinter i møde på barsel med et november barn. Jeg har boet i den lige siden. Jeg skal ikke kunne sige mig fri for, at han muligvis har fortrudt købet lidt, eftersom jeg kaster mig i den, som det første, når jeg kommer hjem. Og jeg overdriver ikke, jeg planlægger faktisk at købe endnu én, for de par dage om måneden, hvor den er til vask, der aner jeg ikke mine levende råd. Jeg har ikke rosende ord nok. Den er så dejligt blød og varm og lækker og lang og perfekt.

En anden årelang favorit herhjemme er Toogoodtobebasic. Den sang har I hørt før. Men altså, det er produkter, der er 100% i orden, ren uld og kasmir, altid smørblødt og tilmed til fair priser. Og det holder sig super godt. Mit sortiment er efterhånden grænsende til vulgært, jeg har vel omtrent samtlige styles, men jeg lever altså også i det gennem hele vinteren. Jeg kan især ikke leve uden den her, eller den her eller denne.

Se bare det her indlæg – det er da lidt sjovt, ikke? 

Og så er jeg blevet opmærksom på, at jeg stadig bruger mit LaLa Berlin tørklæde ret meget. Det kan da godt være, det ikke er fashion forward number one mere, at alle mulige teenagepiger her i 2900 Happiness render i dem og alt muligt, men jeg er så uendeligt ligeglad. Jeg kan ud fra bloggen her konstatere, at mit er 6 år gammelt. Og lige fint. Og stadig i heftig rotation hver vinter. Det kalder sgu på et nyt, synes I ikke? Det er vist det, man kalder en god investering. Det er så smart, for det fylder ikke en dyt i tasken modsat mange andre varme tørklæder, men det varmer stadig så godt, fordi det er kasmir. Jeg bruger det også nogle gange blot som sjal om skuldrene, det er uundværligt.

Nr. 8 er lige flyttet ind, den er SÅ blød. Og det er nr. 4 også. Verdens lækreste plaid! Og foruden et nyt La La Berlin tørklæde, så skal jeg have mig et par nye Markberg handsker. Det kan jeg ikke undvære. Jeg fik et par for nogle år siden, og de sidste to-tre vintre har jeg sket ikke kunnet undvære dem. Nu er de simpelthen blevet væk! Gru og rædsel. De bliver klikket hjem anytime.

Sidst, men ikke mindst, så kræver vinteren, foruden lækre trøjer og bløde gevandter, ild i min brændeovn (meget vigtig detalje!) og varm kaffe i koppen. Og ja, jeg er én af dem, der går lidt op i mine kaffekopper. Jeg elsker faktisk kaffekopper. Og nej, det er nok ikke dét, jeg mangler allermest. Men den her og den her, de måtte nu altså godt gå gennem denne vinter sammen med mig.

 

 

4 kommentarer

  • Jeg er så meget på dit hold, Louise. Æv, hvor er det koldt! En ren lifesaver (nærmest bogstavelig talt) er mine chemiser/undertrøjer fra Joha – jeg har tre stk. – som holder sig lige så fine, som da jeg købte dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Åh, ja de er også gode. Har dem kun til børnene. De er uundværlige…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Varmt, blødt tøj, ild i brændeovnen og noget varmt i en fin kop må da også være den bedste måde at komme igennem vinteren.
    Jeg mangler stadig at finde uld, der ikke kradser. Måske jeg skal forsøge mig med toogoodtobebasic. Hvordan er deres tøj i størrelsen? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, det synes jeg, du skulle 🙂 Det er derfor, jeg bruger det. Det er så lækkert. Jeg synes, deres uld er ret størrelses svarende. Deres silke lidt stort i str 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

EN WEEKEND I KAGEBAGNINGENS TEGN