4 ADVENT: VIND SMUK JUNA / WIINBLAD PLAID X 2!

GOD JUL FRA TANDLØS OG TERRORISTEN

Prinsessen og julealfen ønsker god jul. Billedet er fra sidste år og dengang manglede der bisser i undermunden. I år er det begge fortænder, der mangler. Tandløs jul, det er os 😉

Vi skal som sagt selv holde jul, så jeg vil blot lynhurtigt tjekke ind og ønske rigtig glædelig jul til jer alle, inden jeg kaster mig over borddækning, rengøring, madlavning og alt det midt imellem. Jeg ved godt, at jul lidt er en underlig størrelse. Og at det i lige så høj grad kan være en svær årstid for mange. Her bliver det ofte ekstra tydeligt, hvis tilværelsen har givet knubs og gjort det svært at orkestrere julen, som vi ellers er oplært med, at den “skal se ud”.

Jeg hylder alle former for jul. Også jer, der ikke orker holde den. Det har I jeres årsager til – og jeg forstår det. Jeg synes nok især, det er begyndt at give mening, efter vi selv har fået børn og jeg glæder mig da også til, når vi senere skal danse om træet sammen.

Jeg ved, der vil sidde nogle mennesker, sådan godt fordelt rundt i landet, som betyder meget for mig, der vil lide et afsavn i aften. For det er også ved højtiderne, at man mindes. Og tydeligt mangler dem, der var vigtige, men som desværre ikke kan være der. Derfor er jeg mig også bevidst, hvor priviligeret en situation vi er i, at vi som hel familie kan samles her, sådan som vi gør. Jeg vil huske at nyde det og fokusere på den gave, dét jo faktisk er.

Jeg håber, at I alle, uanset hvordan I vælger at gøre det, vil få en dejlig aften og nyde den og de kommende juledage – og så glæder jeg mig også til snart at hoppe ind i et nyt år!

God Jul!

 

1 kommentar

  • Tina

    De er jo bare så dejlige de kære børn:-)
    Glædelig jul og et dejligt 2019!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

4 ADVENT: VIND SMUK JUNA / WIINBLAD PLAID X 2!