FAVORITTER FRA ARKET TIL MINDSTEMANDEN

ON MY MIND – GIRLY ØNSKER

Jeg synes nu nok, at man er lidt priviligeret, når man som min mand, har en kone, der blogger. Han behøver jo sådan set ikke bede om ønskesedler, han kan bare scrolle igennem bloggen her de sidste par måneder, der er masser af gode gaveønsker at hente, skulle jeg mene. Alligevel var der forleden en lille fugl herhjemme, der pippede om flere valgmuligheder. Og det skal ikke hedde sig. Det skal det ikke. Jeg går til opgaven med stort flid, kan I tro.

Kanden fra Stelton har jeg sukket over længe, faktisk var den også vist herinde sidste jul og forrige og til min fødselsdag. Host host. Den er noget af det pæneste, hele serien faktisk. Jeg drømmer om både denne, vandkanden, kaffekanden, isspanden, ja alt fra Cylinda-Line kollektionen. Denne i nude er fra deres jubilæumskollektion. Vi havde det hele i mit barndomshjem, og jeg elsker det! Det er lige mig. Noget af det pæneste, som Arne Jacobsen har lavet, hvis du spørger mig.

De to bøger, både (den her nr. 2 og den her nr. 6) gad jeg bare godt. De indbyder til et varmt tæppe i sofaen og en kop kaffe. Måske på en rosafarvet smuk pude? En rolig stund og det vil jeg virkelig gerne dyrke lidt mere.

Helle Mardahl. Åhh, Helle Mardahl. Egentlig ville jeg blot behøve at skrive dette navn på min ønskeseddel. Derfra kan det ikke gå galt. Prøv lige at se nr. 3 og nr. 5 på collagen her. Jeg dør. Jeg elsker det. Også i alle de andre farver, det laves i. Jeg ville ønske, jeg kunne få det hele. Skåle, vaser, kander, lampe, alt. Jeg har sjældent set noget, der er så kunstfærdigt og skønt.

Kjolen er bare lidt skøn, ikke? Måske er min søns ekstreme fascination af racerbiler ved at indhente mig? Ingen ved det, men jeg vil nok hellere have dem på silkeprint end i garagen faktisk 😉

Omvendt er det måske så min datter, der har påvirket mig i retning af tasken? Hun ville i hvert fald forstå mig. Men nu fik jeg jo faktisk en pink taske i julegave sidste år, så det er måske for meget forlangt?

Selvforkælelse er i alle tilfælde en stor luksus for mig, og ikke noget, jeg altid har helt nok tid til. Foruden spa og gode oplevelser i denne kategori, så ønsker jeg mig mægtig meget den her lækre sag, som alle taler om – og det her sæt.  

Jeg har det faktisk allerede, men har brugt det op. Jeg er mega glad for det! Det er genialt for sådan én som mig. Fordi det tørrer så kvikt og holder så godt. Fan! Jeg ønsker mig en ny rød, en nude, en mørk bordeaux, en lilla, en….ja, jeg er nødt til at stocke up her!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

FAVORITTER FRA ARKET TIL MINDSTEMANDEN