MIN NYE LILLE LYS SKULPTUR FRA FLOS

DENGANG OG NU

Det kan godt stadigvæk komme som lidt af et chok for mig, at jeg er så langt inde i 30érne, at jeg er tættere på de 40, end jeg er på de 20. For det føles ikke altid sådan. Indtil jeg kigger mig i spejlet. Og bladrer hukommelsen igennem for det indhold, der fyldte mine 20ére modsat dét, der fylder nu.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke på nogen måde ville bytte. End ikke min stramme mås. Måske de gamle bryster. Måske. Men ikke på bekostning af dét, jeg har nu. Alle ved, at de gode årgangsvarer har en højere kost-pris. Også selvom der ikke er noget i vejen med en billig brandert.

20erne versus 30erne er en pudsig erkendelse…..

DENGANG & NU

Artikler, jeg læste:

Dengang: Disse fem tendenser fra modeugen tror vi på

Nu: Søvn terapi for babyer, der virker

 

Mit hyppigste væskeindtag:

Dengang: Filur

Nu: Kaffe

 

Musik i høretelefonerne på cykel gennem byen:

Dengang: Aerosmith

Nu: Toppen af poppen

 

Natmad efter en bytur:

Dengang: ….en pakke Prince og en cheeseburger i lommen (til morgenmad)

Nu: Knækbrød med ost

 

Bytur direkte efter arbejde:

Dengang: “Hvornår skal jeg komme? Jeg kører nu!”

Nu: “Vi ses kl. 21.00, skal lige hjem og have en lur først”

 

Definitionen på en perfekt lørdag:

Dengang: Masser af spurt, mangel på søvn, høje stilletter og fuld knald på sminken

Nu: Binge-watching TV serier i sofaen HELT alene under dynen med en bøtte Ben & Jerry

 

Min bedste fødselsdagsgave:

Dengang: Designertaske og ugedags-trusser

Nu: Suppegryde og en god bog

 

Hvad vi taler om til veninde-komsammen:

Dengang: Fester, scoringer, cocktails, pinligheder, sex, gamle flammer, intim-barberinger, bryster, mænd og mulige efternavne.

Nu: babyer, barnløshed, betændte bryster, skilsmisser, sygdom, sundhed, strækmærker og sammenbragte familier.

 

Min største bekymring:

Dengang: Ingenting egentlig….livet lå foran os

Nu: Sådan cirka ALT. Det føles som om, man har alt at miste. Med alder følger sårbarhed.

 

Hvordan jeg kommer op om morgenen:

Dengang: Det gjorde jeg heller ikke. Alt før 10.00 var umenneskeligt.

Nu: Jeg har mit helt eget vækkeur. Han er 2 år og temmelig vedholdende. Alt efter 07.00 er LUKSUS

 

Min opfattelse af 20érne:

Dengang: This is it!!

Nu:……hvor sødt

 

Min opfattelse af 30érne:

Dengang: Gaaaaaaaaab

Nu: I actually LIKE it

 

En søndag morgen:

Dengang: Jeg DØR….drikker aldrig igen…..jeg keder mig. Det er synd for mig. Hvorfor har jeg ikke mørklægningsgardiner? Hvorfor ringer han ikke? Hvornår starter serie-søndag? Jeg drikker aldrig igen. Havde jeg lidt rester fra pizza i fredags?

Nu: Morgenkys fra begge børn. Blødkogt æg, pandekager og stille start med min mand. Lego tumult på gulvet og en back-drop af Gurli Gris. Måske endda tilsat lavthængende sol.

 

Antal våde kys på ugentlig basis:

Dengang: 2 (fredag & lørdag)

Nu: 489

1 kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MIN NYE LILLE LYS SKULPTUR FRA FLOS