DET KUNNE IKKE VÆRE MERE IRONISK

BØRNEVÆRELSE MOODBOARD

1. Flamingo tapet findes her // 2. Seng fra Flexa findes her // 3. Vintage dukkevogn fundet brugt // 4. Ternet dukkesengetøj findes her // 5. Smuk og sej keramik fra Mette Marie Bang lige her // 6. Natlampe fra Flexa lige her // 7. Elskede kaninus fra Jellycat findes her // 8. Børnestol fra Verner Panton findes her // 9. Sengetøj fra Homeyness findes her 

Som I måske husker, så skrev jeg for noget tid siden, at jeg gerne vil have opdateret storesøsters værelse. Det trænger virkelig til en overhaling. Den slags kræver selvfølgelig både tilløb og lidt knofedt og vi er ikke gået ægte i gang endnu, men jeg har efterhånden fået lavet alle de indledende øvelser.

Således har hun fået ny seng, som må siges at være det allermest akutte, eftersom hun ikke kunne strække benene i sin gamle, host. Den er fra Felxa og lyserød og hun elsker den! Og der er faktisk så god plads i den, at vi nu kan ligge der sammen med hende, når vi læser godnat historie. Virkelig rart.

Jeg har holdt fast i lyserød, fordi det som sagt er en klar favoritfarve hos hende, men tænker at kombinere det med eksempelvis stærk rød, så det bliver mindre tutte-nuttet. Jeg vil også gerne tilføje lidt retro/vintage elementer, så det ikke bliver for ‘poleret’.

Den skønne bastseng/ dukkevogn, den bød jeg på på DBA, men jeg nåede den ikke. Så nu leder jeg videre efter lignende. Hun elsker jo sine dukker og leger enormt meget med dem, så jeg tænker, hun vil få glæde af sådan en. Og det søde dukkesengetøj er perfekt, fordi det netop er lidt retro med de røde tern.

Ud over sengen, så har jeg også købt flamingo tapet til hende. Indrømmet; jeg elsker det altså også lidt. Det er godt nok fint. Faktisk gad jeg vildt godt finde sådan en lampe lignende dén, som billedet med tapetet har stående, sådan ægte mormor-retro. Det er så sej en kontrast til det girly univers, synes jeg. men jeg ved ikke, om Elin er enig.

Mette Marie Bang er en personlig favorit og jeg har efterhånden købt de fleste af hendes ting. Men de her hænder er bare så skønne også til et børneværelse, synes jeg. Faktisk havde jeg købt dem, men nåede ikke at få hentet pakken, inden vi rejste og nu er den røget retur. Og hendes ting er ALTID udsolgt på minuttet, så nu er jeg usikker på, om jeg får dem igen…

Tilbage mangler jeg at få udskiftet nogle af hendes møbler. Og fundet nye gode opbevaringsløsninger. Og så gad jeg godt købe den matchende sengelampe fra Flexa til hende og det ultra lækre sengetøj fra Homeyness. Det eneste minus her er bare, at jeg ville blive fælt misundelig på, at jeg ikke ejer det selv.

Har I set nogle gode skabe/skuffer/opbevaringsmuligheder?

***

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

DET KUNNE IKKE VÆRE MERE IRONISK