SANDY SUMMER BUSINESS

VI SES I NEW YORK!

Uh, jeg har det underligt i kroppen. Jeg glæder mig. Helt utroligt meget. Men jeg er også lidt nervøs. Meget faktisk…..

Sagen er nemlig dén, at jeg lige om lidt er på vej til New York med min mand. I en uge. Alene, bare os. Det er faktisk lidt grænseoverskridende for mig. Vi skal af sted grundet noget arbejde, men kommer også til at få fritid derovre. Vi skal både være sammen og hver for sig, men buttom line er, at vi har en uge i New York, alene uden børn.

Det er efterhånden nogle år siden, jeg var i New York sidst. Dengang var jeg af sted med en veninde i december og jule-hurlumhej. Og inden da, der var jeg i New York med min mand, før vi fik børn. Det er snart 9 år siden.

Og lige så lang tid siden er det, at vi har været på ferie alene sammen, han og jeg. Jovist, vi har da været på weekendture og kroophold fred-lørd og den slags. Men en uges ferie sammen, bare os to, det har vi aldrig gjort, imens vi har haft børn. Det er 9 år siden, vi sidst gjorde det.

Men nu sker det altså. Og det er virkelig tiltrængt og jeg glæder mig som et lille barn, til at kunne være længe oppe, tage sent ud og spise, drikke drinks og holde i hånd, slentre rundt, løbe morgentur i Central Park: alt dét, der er svært, når man har to små raketter med.

Men alligevel, så er det ikke kun all fun and giggles. For jeg savner dem næsten allerede. Inden overhovedet at være taget af sted. Mine børn. Og jeg synes sgu, det er svært. Sådan at rejse væk uden dem. Rigtig svært, endda. Både min mand og jeg glæder os til ægte alenetid, til at kunne opleve en by, som man nu kan, når man bare er to voksne sammen. Til også at arbejde og til at sove længe, ikke mindst!

Men vi er også begge to indrettet sådan, at vi har det bedst, når børnene er der. Sådan er det bare. Og jeg frygter helt ærligt, at vi efter tre dage kommer til at sidde og tude ned i hver vores cortardo på Starbucks af ren afsavn.

Forleden dag blev jeg interviewet til en podcast om at rejse med børn (skal nok dele den med jer, når den kommer ud!) og dér slog det mig: At jeg ofte og igen og igen bliver stillet spørgsmålet, om ikke det er svært/hårdt/udfordrende/krævende, sådan at rejse ud i verden med små børn.

Og næ…det synes jeg altså oprigtig talt ikke. Men det føles edderdulmer svært/hårdt/udfordrende/krævende, at rejse ud i verden UDEN.

Nå, det bliver ikke anderledes. Det hele er booket, vi tager af sted om lidt, det havde ikke været ideelt at have dem med, taget vores arbejde i betragtning – og Elliot størrelse. Han er blevet så stor, at han ikke gider sidde i en klapvogn mere end maks 15 minutter, hvis overhovedet. Men han er omvendt stadigt så lille, at han ikke kan gå rundt i en storby selv, som vores store pige kan. De der klassiske to år, ik? 😉 Hvor de vil det hele og kan det meste, men alligevel ikke er ret selvkørende….så efter meget lange overvejelser frem og tilbage, så tog vi altså beslutningen for nogle måneder siden, at det bliver uden dem.

Sidste gang, jeg var i New York alene med min mand. 9 år yngre, end jeg er i dag, væsentligt tyndere og med langt færre rynker 😉 Men faktisk ca. på samme årstid…

De skal hygge hos deres elskede bedsteforældre, bliver sikkert forkælet til op over begge ører og de har hinanden. De elsker at være sammen, de to, de er hinandens vigtigste partner, det er så tydeligt. Så alt i alt, kommer de nok ikke til at lide overlast, det ved jeg godt. Men jeg har aldrig været så længe væk fra dem før. Og de gange, hvor jeg har været tæt på at være det, så har de været sammen med deres far.

Uhh, jeg prøver ikke at tænke for meget på det. For jeg dør af savn så. Jeg prøver at fokusere på, at vi, min mand og jeg, har rigtig godt at denne her lille tur og at vi skal nyde, at vi er så priviligerede og heldige, at vi kan.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

SANDY SUMMER BUSINESS