NYT BRYGGERS MED FÅ MIDLER

AFSTED MOD BORNHOLM

Jubiii, det er endelig blevet tid. Den tid på året. Vi drager mod Bornholm igen igen igen. Der er et Folkemøde, der venter forude, men det er nok mest min mand, der denne gang vil tage derhen grundet arbejde. Mine forældre har jo et hus på øen og vi er gerne derovre nogle gange om året. Og nu har vi endelig ramt sommer perioden. Jubiii. Uanset hvordan vejret ellers arter sig, så ved jeg, vi får nogle gode dage, for vi hygger os altid, når vi er der. Der er så meget at se og opleve for både voksne og for børn – og så gør det jo heller ikke noget, at mormor og morfar er der vel? 😉

I kan læse min tidligere guide til Bornholm lige her, da jeg fornemmer, der er mange, der skal afsted omkring nu. Men generelt kunne jeg som sagtens lave endnu én, for jeg har tusinde steder, jeg elsker at besøge og komme på øen. Og vi opdager nye næsten hver gang.

Vi har ikke så meget planlagt endnu, det plejer vi lidt at tage alt efter vejr og børnenes behov. Så nu må vi se. Jeg tror desværre ikke, det bliver varmt nok til at bade, men det er også ok. Sidste år var jo helt skør – der var hedebølge og vi kastede os i havet non stop. Men ja, sådan en sommer skal vi nok ikke regne med igen.

Jeg glæder mig, det gør jeg altid. Bornholm er ro og hygge, nærvær og ned i gear. Det er solnedgang og havbrus, røde næser, rå natur, is i rigelige mængder og masser af frisk fisk. Det er familietid, bare tæer, dovne dage og ren balsam for sjælen. Juhu!

Kan være jeg vender tilbage med endnu en guide til øen, når vi er hjemme igen. Det burde jeg nok. Har så meget godt at dele ud af….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

NYT BRYGGERS MED FÅ MIDLER