SOMMER I BOLCHESTRIBER

NÅR DIT BARN IKKE TALER

Guderne skal vide, jeg har fået mange kvikke bemærkninger på dén her sag:

Mig, snakketøjet over dem alle, der i børnehaven blev spurgt, om jeg havde slugt en båndoptager; snakkechatollet,  der kan tale i timevis og som ifølge min mor altid har gjort det….jeg har altså et barn, der stort set ikke snakker. Elliot er 2 år og 8 måneder nu og har meget begrænset sprog.

Storesøster har talt siden hun kom ud cirka. Sådan føles det. Og på gamle videoer, kan vi se, at hun talte ret meget, da hun var to år. Det er en anden sag med Elliot.

Vi har længe gået og tænkt, at han var lidt langsom om at komme i gang. Og for nogle måneder siden bekræftede vuggestuen det også. De ville gerne have lov at lave en indstilling, som det hedder. Den sender man til kommunen og anmoder om at få en talepædagog tilknyttet. Det fik vi – og hun har nu fulgt ham over nogle måneder.

Det første, man naturligvis skal sikre sig, når man har et barn, der ikke taler (ret meget), det er, om 1) det kan være ørerne, altså hørelsen. Og 2) mulig hjerneskade. Begge dele blev lynhurtigt afkræftet hos os i vores forløb. Men fordi han er RET forsinket sprogligt og ellers fungerer så godt, så har vi været til yderligere to udvidede høretests, bare for nu at være helt sikre. Men han hører helt udmærket. Ingen problemer dér.

Herfra havde vi så et meget langt møde med den søde talepædagog. Tre timers langt, tror jeg. Hvor man sidder sammen begge forældre og en nær pædagog til barnet og gennemgår hvilken udvikling, der har været eller ikke været hos barnet.

Efter en masse snak frem og tilbage om alt lige fra livets begyndelse hos Elliot, til hans nuværende trivsel med mere, og naturligvis hendes observations besøg, så endte hendes ”dom” med at hedde: Han er bare sprogligt forsinket. Ikke sprogligt udfordret.

Talepædagogisk skelner man mellem disse to, og det kan have afgørende betydning for, hvordan det videre forløb skal være. Hun var rigtig sød til at sige, at der naturligvis ikke er nogle facit på den her slags, at der ikke er nogle generelle retningslinjer, for alle børn er jo forskellige – men at de/hun ren tale-teknisk oftest opererede med et cirka estimat, der hed, at et barn, der er omkring de 2 år, gerne skal have et ordforråd på omkring 90 ord. Plus/Minus. Forinden havde vi alle fire, både Elliots pædagog, os og hun siddet og talt sammen, alle de ord, han kunne. På daværende tidspunkt var vi oppe på omkring 16 ord. Og der var han ca. 2,5 år. Så han ER forsinket.

Det er umuligt at vide med sikkerhed, hvorfor det forholder sig sådan, men talepædagogen havde et udmærket bud. Hun opsnappede nemlig fra pædagogen, at de havde bemærket et kæmpe skift i hans adfærd fra omkring december. Hvor han var livet gevaldigt op. Og fået en ny nysgerrighed. Og at dette altså faldt helt sammen med, at vi sad og fortalte, at vi efter to års komplet fravær af søvn, endelig var begyndt at sove omkring hans fødselsdag i november. Herfra talte vi lidt om søvn og efter dette, konstaterede talepædagogen, at vi med det forløb, vi har haft – og som jeg jo har skrevet en del om allerede – har været i dét, de betegner som ”søvn-tortur”. Jo tak. Fortæl mig om det.

Kort sagt: Hun mener, at han har manglet det fornødne overskud, som det jo selvklart kræver, at tilegne sig et nyt sprog. Ja, man får lyst til at sige DOH!

Han har derimod været hurtigt udviklet socialt og motorisk og det viser, at han har fokuseret alt sin energi dér, den han har haft altså. Og som hun rigtigt sagde: I havde nok heller ikke haft det store overskud til at lære et helt nyt sprog fra bunden i dén periode, vel? Og nej. Det havde jeg ikke.

Så det korte af det lange er, at det tyder på, at han er fuld gang med at lære at tilegne sprog nu. Han er bare først gået i gang efter han blev 2 år. Men efter alt at dømme, så kommer han efter det.

Hun bemærkede, at han legede helt på lige fod med de andre og ikke adskilte sig fra dem i hverken trivsel eller leg. At han håndterede konflikter rigtig godt og ikke virkede hverken vred, frustreret eller for den sags skyld mærket overhovedet. Tværtimod var han meget selvsikker og med stor selvtillid og meget glad, noterede hun.

 

Men hvad så? Hvad så herfra?

Ja, nu er det jo så op til os, at stimulere ham rigtigt og tale med ham på den bedste måde. Det har vi blandt andet fået en masse redskaber til med hjem fra den søde talepædagog. Vi har fået en masse gode råd og fået en opmærksomhed på, hvornår vi eller storesøster måske kommer til – utilsigtet – at kommunikerer uhensigtsmæssigt med ham.

Og lige midt i alt dette og mens jeg var helt filtret ind i forløbet her, så skrev CIHA shop til mig på Instagram, om jeg mon ville teste nogle af deres produkter. Som havde de siddet med en spåkugle i hånden.

Derfor har vi nu i nogle måneder brugt et par ting fra shoppen, som vi faktisk har været rigtig glade for. CIHA shop forhandler nemlig legetøj og bøger, der hjælper børn og forældre til børn med høreudfordringer eller sproglige udfordringer. Det er ting, der styrker børnene i deres sproglige og auditive potentiale. Shoppen er startet af et forældrepar, der selv har børn med høreudfordringer.

Dette har vi testet – og bruger stadig

Vi har fået tilsendt følgende bøger, som vi er super glade for. De er sjove og udfordrende for barnet og giver rigtig god anledning til at lege med ord og åbne en dialog sammen med barnet.

 

Den store snikke-snakke bog

Bogen er lavet til børn mellem 18 måneder og 4 år, hvis sprog er i udvikling, og hvor ordforrådet dagligt vokser. Bogen hjælper udviklingen på vej, da børnene aktivt får brugt og øvet sig i sproget via forskelige forslag til samtaler og leg, som bogen tilbyder at den voksne læser introducerer.

Der er ret mange gode forslag til dialog og der er flere steder leg indbygget i læsningen. For eksempel elsker Ellitot den side, hvor han skal hoppe, gå på tæer, løbe, stå på et ben, etc. Og det bliver naturligt at øve lyde, ord, begreber sammen.

I kan finde mere om bogen her

Legene og samtaleemnerne er inspireret af ”en dialogisk læsning”, står der, altså en bestemt måde at læse billedbøger på, som fx bruges i mange daginstitutioner.

Der er til mange timers læsning, typisk tager vi blot nogle sider ad gangen og arbejder og leger ud fra dem. Det fungerer ret godt for os.

 

Magnet bøger

Vi har også arbejdet en del med to magnet bøger. De er altså ret geniale, synes jeg – og så har de sådan en nem klappe-sammen-funktion og et håndtag, så de er for eksempel oplagte at tage med på ferie eller når man er på farten.

Den ene er en magnetisk bog om Hjemmet. Det er et hus med masser af rum, som barnet kan møblere og give det liv med de mange magnet motiver, der følger med. Her er der virkelig timevis og uendelige muligheder for leg og læring. Der medfølger rigtig mange magnetiske motiver, som barnet kan flytte rundt på, mens der læres sprog.Det er sjovt, fordi det helt automatisk åbner for leg og fordi de skal gøre noget aktivt imens. Delene sidder fast, fordi bogen jo er magnetisk.

De anbefales fra 3+ år. Elliot er 2,8 nu og har stor glæde af dem.

I kan finde magnetbøgerne her 

Sådan kan I lege med magnetbogen:

  • Øge ordforråd for ord der findes i og omkring et hus.
  • Lære at kategorisere: badeværelsesmøbler hører til i badeværelset osv. I kan også lave bevidst sabotage ved fx at placere toilettet i stuen og se om barnet kan hjælpe med at placere toilettet i det korrekte rum. (Det synes de fleste børn er RET sjovt)….
  • Finde på eller snakke om historier, der kan udspille sig på i hjemmet. Elliot kan godt lide at udpege, hvor han og Elin har værelse, og hvor mor er og hvor far er og den slags.

Magnetbøgerne indeholder rigtig mange magneter og det er meget for de helt små børn at forholde sig til – og så er der heller ikke plads til dem alle sammen i bogen. Så jeg anbefaler, at I starter med kun udvalgte og gemmer de resterende til senere brug.

Den anden magnet bog er naturligvis dén om biler. For min 2-årige dreng taler ikke om andet og leget næsten heller ikke med andet. Biler, biler, biler. Derfor er denne selvsagt det største hit lige nu.

Sådan kan I lege med magnetbogen med biler:

  • Øge ordforråd for ord der findes i byen og de forskellige biler og køretøjer
  • Lære at kategorisere biler: lastbiler, person biler, racerbiler, forgængere osv.
  • Finde på eller snakke om historier, der kan udspille sig med biler. Her kan fantasien få frit løb. Herhjemme er især brandbiler et stort hit, så vi slukker rigtig mange ildebrande 😉
  • Giv bilerne forskellige lyde… lastbilen siger “bruum bruuuuuum”, racerbilen siger “wrooooom”. Baa-buu. Etc.

Vi bruger i alle tilfælde alle tre bøger hyppigt og har stor glæde af dem. Og elliots sprog vokser stille og roligt dag for dag.

Selvfølgelig er det super vigtigt, at få tjekket barnet, hvis det som vores ikke rigtig taler, når de rammer 2 år. Og det giver jo tryghed uanset, hvad udfaldet måtte være. Med dét sagt, så er børn jo også bare forskellige og nogle er langsomme til at lære at gå, andre til at lære at spise – og nogle til at tale. Sådan er det – og det behøver ikke være et problem. Men at der findes en shop som Ciha, der har specialiseret sig i netop sproglige udfordringer er altså hermed et godt tip givet videre.

Alt hvad de forhandler hos Ciha er udvalgt, så det gavner barnets sproglige udvikling – gennem leg. For man lærer bedst, når man leger. Børn oplever og undersøger verden med nysgerrighed og forundring og har brug for at få sat ord på deres oplevelser og færden. Hvis de har svært ved det, så kan det hjælpe meget at ”lege sig derhen” med barnet. Og vi har virkelig mange hyggestunder og meget sjov med vores bøger.

FIND MERE INFO HER OG MERE LÆSESTOF OG LEG. 

Hvis I kigger under fanen ”legetøjsoversigt”, så finder I en aldersinddeling og også tre forskellige kategorier; ”Alle produkter”, ”For hørehæmmede børn” og den tredje ”Udtale- og sprogudfordringer”.

 

 

 

 

 

16 kommentarer

  • Sofie

    Hvor er de fine de bøger! Jeg havde også lidt svært ved sproget som barn, og der var snak om specialklasse, når skolealderen kom (tror man var lidt mere pessimistisk for 25 år siden 🙊). Jeg lærte først at tale rent som 4-5 årig, efter et skønt forløb hos en talepædagog – i dag er jeg læge (og har snakket uafbrudt siden i følge min mor 😂). Pøj pøj med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Tak 🙂 Ja, det har været rigtig rat at få en tale pædagog knyttet til, for indrømmet; så når man at blive lidt nervøs for, hvad der mon er på færde. Tænk hvis han havde været døv på det ene øre og vi ikke havde opdaget det eller lignende. Alle den slags tanker flyver jo rundt. Nu er der mere ro i maven og jeg/vi har fået bekræftet, hvad vi nok godt i virkeligheden selv vidste/kunne se. Men alligevel rart med en fag person inde over. Og jeg kender faktisk flere, der som dig, har startet sent med sproget – men som nærmest lever af det i dag. Men ja. Det skal jo undersøges. Og kun godt, der er fokus på det og midler til, at man kan gøre noget. Jeg er super glad for bøgerne her – og de skader jo i hvert fald ikke at lege med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Leyla

    Vi har været igennem nogenlunde samme forløb med vores søn som idag er 4 år, dog uden talepædagog. Men vuggestuen var også bekymrede og vi fik undersøgt hans hørelse som ikke fejlede noget. Min søde (pædagog) svigermor forsikrede mig om at det var helt normalt og at det nok skulle komme, når jeg til tider også selv var meget bekymret. Også ligepludselig talte han som et vandfald. Det føltes som om at det kom fra den ene dag til den anden, men sådan var det jo selvfølgelig ikke😆 jeg tror at han lige var fyldt 3 år da det vendte. Kan kun kigge tilbage og tænke at jeg har brugt alt for meget energi på at bekymre mig, men det kan kun sige fordi jeg har en anden oplevelse af det idag. Derfor vil mit råd være at bare nyde “roen” for det skal nok komme♥️ Håber det giver lidt lettelse/ro😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Mange tak 🙂 Ja, det gør jeg også nu. Men jeg har da – ærligt – været bekymret. Men det allervigtigste er at han trives og er rask 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Louise
    Hvor er det stor og flot du deler jeres historie. Når det kommer til vores børn er vi bare lidt mere ømskindet og tilbageholdende med at fortælle, for magter man virkelig alle de “gode” råd – jeg gør ihvertfald ikke. Så “thumbs UP” for at du deler også de knap så lyserøde og glamourøse sider af livet på din platform. Vi mødre skal stå sammen også når det er hårdt og knap så insta venligt. Så tak for det.
    God sommer til jer.
    Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lui

    Sikke et fint indlæg. Vores søn, som lige et blevet tre, taler heller ikke/kun ganske lidt – og jeg fik også altid med et glimt i øjet at vide, at han nok bare ikke ku få et ord indført for mig…. Men nu tyder alt på, at han har verbal dyspraksi. Har TP nævnt det? Ikke alle TP kender det, vores første anede ikke, hvad det var, da jeg efter en google søgning var stødt på det og spurgte til det – men nu har fået ny TP, som har erfaring i at hjælpe børn med verbal dyspraksi. Det er en oralmotorisk forsinkelse som gør, at hans mund/tunge ikke gør det hjernen giver besked på og derfor aner han ikke, hvordan han skal tale. Kognitivt er han helt alderssvarende, kan bare ikke omsætte det til aktivt sprog. Han er stærk nonverbalt og har stor sprogforståelse, så vi kan sagtens kommunikere med ham – men tungen driller og han siger ikke meget – udover 10–15 ord plus nogle lyde, andre ikke altid forstår.. Vi træner nu bl.a. efter det særlige sprogprogram Lydbyggeren – og det hjælper ham. Der er stadig lang vej – men han er så sej. Ikke så mange TP kender til det så ville bare lige nævne det for dig. Googl det evt – socialstyrelsen har lavet en fremragende forløbsrapport, du kan finde ved søgning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Tusinde tak for din besked. Kender det ikke. men vil da bestemt læse om og forhøre mig om det 🙂 God vind til jer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Skriv endelig en mail, hvis du kan genkende det og jeg kan være behjælpelig med noget – det er lidt en jungle…nu har vi været her lidt tid, så har flere fif, hvis I får brug for det 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Sikke et fint indlæg. Vores søn, som lige et blevet tre, taler heller ikke/kun ganske lidt – og jeg fik også altid med et glimt i øjet at vide, at han nok bare ikke ku få et ord indført for mig…. Men nu tyder alt på, at han har verbal dyspraksi. Har TP nævnt det? Ikke alle TP kender det, vores første anede ikke, hvad det var, da jeg efter en google søgning var stødt på det og spurgte til det – men nu har fået ny TP, som har erfaring i at hjælpe børn med verbal dyspraksi. Det er en oralmotorisk forsinkelse som gør, at hans mund/tunge ikke gør det hjernen giver besked på og derfor aner han ikke, hvordan han skal tale. Kognitivt er han helt alderssvarende, kan bare ikke omsætte det til aktivt sprog. Han er stærk nonverbalt og har stor sprogforståelse, så vi kan sagtens kommunikere med ham – men tungen driller og han siger ikke meget – udover 10–15 ord plus nogle lyde, andre ikke altid forstår.. Vi træner nu bl.a. efter det særlige sprogprogram Lydbyggeren – og det hjælper ham. Der er stadig lang vej – men han er så sej. Ikke så mange TP kender til det så ville bare lige nævne det for dig. Googl det evt – socialstyrelsen har lavet en fremragende forløbsrapport, du kan finde ved søgning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vibeke

      Hej Louise.
      Jeg har en datter på snart 3, som ikke siger meget men forstå det meste. Jeg ved meget lidt om verbal dyspraksi, men er kort stødt på det en dag jeg var i gang med at google (som en bekymret mor jo har tendens til). Hvordan har I fået det konstateret, og hvem har hjulpet jer?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Find Socialstyrelsens Forløbsbeskrivelse om Verbal Dyspraksi (googl). Den er virkelig brugbar. Du er også velkommen til at skrive til mig på mail@louise-lindberg.dk. Det er næsten for lang en forklaring til, jeg synes, jeg kan svare dig her..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg tænkte også (hovedrystende) verbal dyspraksi. Hovedrystende fordi hvordan i alverden kan det være at vores talepædagoger ikke kender noget til det og hvorfor skal vi selvdiagnosticere vores børn, for at finde den rette behandling/træning??? Har du testet hans forståede ordforråd, dvs kender han alle de ord han burde kunne som 2-årig? Hvis han har verbal dyspraksi gør han det formentlig, han kan bare ikke sige ordene. Og hvis han har et normalt indre ordforråd hjælper det ikke synderligt at gå i gang med at læse bøger, hvor barnet får en masse ord og begreber på plads – det er selvfølgelig fint at barnet lærer endnu flere ord, men det kommer han ikke til at tale af. Jeg vil anbefale at gå i gang med lydbyggeren, uanset om han har verbal dyspraksi eller ej. Først arbejder I med alle vokallydene, og så videre til B, P og M eller hvilke konsonanter han allerede kan, og så sat sammen med BA, BE, BI osv. men det kan du læse mere om på lydbyggeren.dk….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hvor er det dejligt at læse man ikke er alene i verden med børn som er sprogligt udfordret. Er mor til en datter som snart bliver 4. Hun er som en 3-årig på det sproglige niveau. Men er godt på vej. Hun er stærk motorisk.. Vi har også stor glæde af Ciha og deres fantastiske produkter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Dejligt indlæg. Jeg talte selv næsten rent som 2 årig og det samme har mine nevøer og niecer gjort. Min egen datter talte ikke da hun blev 3 år, og er diagnosticeret med verbal dyspraksi. Nu er hun 5,5 år og taler konstant, dog med udtalefejl og ordstillingsfejl – men alle kan forstå hende nu. Rigtig god trænelyst med jeres dreng😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vibeke

      Hej Kristina.
      Jeg har en datter på snart 3 som ikke siger meget men forstå det meste. Jeg mistænker lidt, at hun måske kunne have verbal dyspraksi. Hvordan har I fået det konstateret og hvem har hjulpet jer?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hej.
    Jeg er blot nysgerrig for om I har fået tjekket hans syn.?
    Det lyder til, at sproget lige så stille er på vej og i hans eget tempo.
    Jeg har blot en erfaring med min egen søn, som ikke snakkede og ellers fungerede hans hverdag så fint, men vi fandt ud af, at han havde dårligt syn og efter at han fik sine briller, begyndte han at snakke. Det lyder måske mærkeligt, men sandt. Blot en erfaring her fra😊
    Hilsen fra Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

SOMMER I BOLCHESTRIBER