AFSTED MOD BORNHOLM

SAMSOVNING – SØSKENDE?

Jeg blev for noget tid siden spurgt, om jeg ville skrive et indlæg om børnenes samsovning, da vedkommende der skrev, kunne spore, at de altså sover sammen.

Hvordan gør vi det rent praktisk? Hvordan putter vi? Hvor længe, har vi gjort det? Hvad er planen fremadrettet? Især nu hvor vi har at gøre med to børn, der har så stor en aldersspredning mellem sig. Og det vil jeg da gerne skrive om. Jeg har desværre ikke nogen gylden løsning på soveproblemer eller lignende, dem har vi jo, som I ved, kæmpet en hel del med, men det har mærkeligt nok faktisk ikke påvirket samsovningen.

Storesøster sov sammen med os de første mange år. Fordi vores forrige bolig kun havde et stort rum, foruden stuen og køkken. Det gik fint, men det betød også, at det krævede lidt snilde og tilvænning, at få hende til at sove på eget værelse, da vi flyttede i hus.

Da vi fandt ud af, at jeg var gravid, følte vi det var på tide, at gå mere systematisk til værks. Indtil da, blev hun puttet i egen seng på eget værelse, men kom næsten hver eneste nat ind til os. Hvilket vi intet havde imod. Jeg synes faktisk det var hyggeligt. Men med en baby, der skulle ammes om natten i sigte, var det på tide, at få vendt skuden. Også taget i betragtning, at hun altså var 5 år dér og burde være stor nok til at kunne se fordelene i en god søvn i egen seng.

Det kæmpede vi så en hel del med og det blev aldrig rigtig godt. Det var hun slet ikke indstillet på. Så kom Elliot til verden og han vågnede rætt rætti meget, som I ved, så vi rykkede hans lille seng ind ved siden af vores. Både for at lette amning og de mange opvågninger for os selv – og af respekt for storesøsters søvn. Han græd en del og jeg tænkte, det var forstyrrende for hende. Men hun ville bare være dér, hvor han var.

Da Elliot var omkring 6-7 måneder begyndte han selv at søge ind til hende. Han ville være dér, hvor hun var. Så vi rykkede hans tremmeseng ind ved siden af hendes. Og sådan har det stået lige siden. Vi har rendt i pendulfart mellem deres værelse og vores eget, fordi han i perioder har haft urimeligt mange opvågninger – og der har været nætter, hvor jeg har følt, at mine øregange var ved at sprænges af hans hysteriske gråd. Mens storesøster har ligget i koma ved siden af. Hun vågner simpelthen ikke. Hun har altid (modsat lillebror) haft et rigtig godt sovehjerte og det har hun altså stadigvæk.

Mange gange har vi haft spurgt hende om morgenen, om hun har hørt ham, og hun vil have, vi skal rykke ham, etc. Men hun har sovet, fortæller hun. Og vil bare gerne sove sammen med ham.

Det første 1,5 år puttede vi ham omkring kl 19.00. Putning af ham har aldrig været noget stort problem (det var mere søvnen derfra, der var skidt). Hvor vi de første mange år med storesøster måtte synge og sidde længe ved sengen og sågar i en periode holde i hånden og spille musik, så har Elliot aldrig vist tegn på, at det var noget problem, at blive puttet. Det er langt fra altid, han falder i søvn med det samme, men så ligger han bare og leger med en lille bil eller snakker. Han vinker glad fra sengen og siger nat-nat eller hej-hej, når vi har sunget godnatsang og så plejer jeg at sidde i rummet ved siden af, indtil han sover. Hvilket plejer at være relativt hurtigt.

Det er sjældent langtrukkent med ham. Storesøster har stadig svært ved at give sig hen til søvnen. Men modsat ham, så sover hun til gengæld også derfra, når hun først gør det. Så de har et lidt modsat mønster, hvad dét angår.

Alligevel har det ikke rigtig været noget problem, at have dem i samme værelse. Det er ligesom bare blevet sådan, fordi det er sådan, de begge helst vil det.

Som sagt, til at begynde med kom han i seng en lille time før hende. Og så puttede vi hende lidt inden kl. 20.00, som har været hendes faste sovetidspunkt, så længe jeg kan huske. Vi læste godnathistorie for hende i vores seng, mest for ikke at vække ham og så kom hun ind til ham.

Men da Elliot blev omkring 1,5 år begyndte han at forstå, at der var noget, der hed godnat læsning og han blev tydeligt interesseret i at deltage. Vi startede med at læse for dem hver for sig og deraf putte dem hver for sig, fordi de simpelthen havde helt forskellige ønsker til bøger dér. Elliots foretrukne på det tidspunkt var meget banale og korte og for Elin alt, alt for kedelige. Hun læser jo selv nu, så hun havde ret andre krav til godnathistorier.

Men efter lidt tid, og jeg husker altså desværre ikke præcist hvornår, så blev det tydeligt, at de faktisk gerne vil sidde sammen og læse. Så det er sådan, vi ofte gør det nu.

Ikke hver aften og ikke hver gang. Elliots rytme er stadig lidt svingende, så der er masser af dage, hvor han er soveklar væsentligt før sin storesøster – og så bliver det naturligvis sådan. Men ret ofte, så går vi i gang med at putte dem sammen et sted mellem 19.00 – 19.30. Så læser vi sammen.

Jeg vil tro, der er meget, af det vi læser, der går hen over hovedet på Elliot, men han vil SÅ gerne være med. Han ligefrem sidder og smiler over hele femøren og læner sig ind til storesøster, når vi gør det. Han elsker det! Og han ved, han skal sidde stille og ikke lave ballade, for så bliver han båret ind i seng.

Når vi har læst, så kommer de ind i hver deres seng. Og vi siger godnat. Storesøster vil ofte gerne ligge og kigge lidt i en bog selv. Og det gør hun så i små tyve minutter ca. og så sover hun. Elliot vil mægtig gerne have en lille godnatsang og det får han (for det har han jo fået altid, så det virker beroligende på ham). Og så siger jeg godnat og går. Så plejer jeg at sidde inde ved siden af og læse.

Typisk kan jeg høre, de starter med at pjatte lidt de første ti minutter. Så beder jeg om ro. Og så ligger de hver især og pusler lidt med hver deres. Hun med en bog. Han med en bil. Han sover ikke med bamser eller andet, men med en bil. Det gør han også i vuggestuen, når han sover lur.

Jeg tror, at meget af det her handler om deres sind. De er ret forskellige lige med hensyn til søvnen og putningen. I weekenderne får Elin ofte lov at være lidt senere oppe, så hun kan se et TV-show eller lignende. Og det siger Elliot ikke noget til. Det er helt fint. Han hygger sig bare lidt mere, når hun er med. Han er sådan en lille selvskabspapegøje, der bare synes, det er en fest, at ligge i den store seng i storesøsters arme og få læst bøger med mor eller far. For ham er det helt tydeligt noget socialt. Men han er ikke utryg eller ked af det, hvis han bliver puttet alene. For storesøster er det tryghedsbaseret. Hun er mega tryghedsnarkoman og skal helst have nogen tæt på, for at kunne falde i søvn.

Og det er altså pretty much sådan, det foregår herhjemme. Det var meget besværligt i starten, fordi de havde to så forskellige behov, og i starten – dengang han var helt lille og ny, der var nogle rigtig hårde aftner. Hvor jeg ville ønske, jeg kunne have delt mig midt over i to. Men det aftog relativt hurtigt.

Nu hvor han er passeret de 2 år, har de meget ens behov. De vil bare gerne sidde og læse sammen og puttes sammen. I hver sin seng. Storesøster er typisk længere om at falde i søvn, og hun kan godt finde på at stå op igen og gå ud og tisse og hente vand. Men det vågner han ikke af. Han sover ret tungt de første timer. Hvis han har opvågninger, er det altid først ud på natten. Og der vågner hun så derimod ikke. Hun er næsten umulig at vække. Vi har prøvet at røgalarmen gik i gang og den var temmelig nådesløs. Men hun sov fra det.

Heldigvis er vi også kommet dertil, at de begge to, langt de fleste dage, sover hele natten. Det holdt ret hårdt med lillebror, som I nok husker.

Men det vendte omkring 2 år. Pludselig begyndte han at sove.

Og på en eller anden måde, så virker det til, at samsovnings-delen fungerer ret godt for dem begge. Og så længe, det er sådan, er det helt fint med os. Det betyder desværre, at vi vågner lidt tidligere nu. I gamle dage, før Elliot kom til verden, så sov storesøster ret længe. Det gør hun ikke mere. For der er en vis lille mand på 2 år, der sørger for at vække hende, når han synes, dagen skal starte. Men til gengæld er hun så stor, at de ofte bare går i gang med at lege og splitte hele værelset ad. Så kan vi faktisk godt nogle gange få 30 – 40 min mere, inden vi behøver stå op. Så mosler de rundt derinde og leger og pjatter og laver ballade.

Men på et tidspunkt bliver hun jo nok også for stor til, at hun gider det. Og når hun siger fra, så finder vi en ny løsning. For nu, så fungerer det faktisk ret fint.

 

4 kommentarer

  • Trine

    Tak! Det har jeg glædet mig til at læse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Mine piger (2 og 5 år) deler også værelse og sover sammen. Det er ufatteligt, hvad de kan sove fra! I nat kastede den lille op i sin seng og græd og vi skulle skifte alt og badede en ulykkelig pige. Og storesøster ænsede det ikke.
    Engang i et sommerhus faldt hun ud af sengen og ind under den uden at vågne. Jeg hørte bumpet og kunne ikke finde hende, da jeg kiggede ind for at se hvad der skete.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Vores to, en pige på 7 og en dreng på 3, sover også sammen. I første omgang af nød, fordi vi ikke havde et ekstra børneværelse. Nu har vi reelt et værelse til storesøster, som hun bruger når hun vil lege uden lillebror, men da hun fandt ud af, at han IKKE skulle sove der med hende, blev det et pænt, men bestemt, nej tak til overnatning fra den unge dame 😂

    Så her fungerer samsovning også helt upåklageligt ☺️👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Jeg tror også, mange børn finder tryghed og ro i at være sammen. Så længe de selv har lyst, synes jeg det er super fint. Men jeg er godt klar over, at med fem år imellem vores, så kommer der nok en dag om ikke så længe, hvor storesøster vil være for sig selv 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

AFSTED MOD BORNHOLM