PARFUME LAVET AF AFFALD

VORES SOMMERFERIEPLANER

Reklame for Dyreparken

Lige om lidt har min store pige sidste skoledag og så er det officielt sommerferie. Men for os, der forholder det sig som vanligt sådan, at vi ikke helt passer ind i de faste kasser med vores brogede arbejdsliv. Vi skal derfor ikke på nogle lange, eksotiske rejser eller lignende.

To selvstændige, endda med ret skæve arbejdstider, er ofte lidt en udfordring for 6 ugers skemalagt skolesommerferie. Min mand skal arbejde fuldtid hele sommeren, og selvom han jo oftest har tidligt fri op ad formiddagen, så vi kan have dagen sammen i bredt omfang, så arbejder han jo altså stadig, skal tidligt op, og ditto i seng og vi kan derfor ikke tage så frygtelig mange steder hen. Det kan ikke rigtig svare sig, når han skal op kl. 03.30 for at tage på arbejde.

Fordi vi har vidst dette længe, eftersom min mand fik sit vagtskema for sommeren i Go Morgen allerede i januar, så har vi også allerede afholdt en del fælles familieferie allerede. Hans arbejdstid ligger typisk i klumper og derfor har han og jeg haft fri/holdt fri i andre måneder. Det var der b.la. derfor, vi var på en længere rejse til Curacao i februar og derfor, vi lige har været på Bornholm. Det er nemlig med at udnytte de arbejdsfri hele uger, når de er der 😉

Så kort fortalt, har vi ikke ret mange sommerferieplaner – for en del af dem er faktisk eksekveret på forkant 😉 Vi skal således mest bare være hjemme og hygge os, ned i gear, spise is i haven, måske og forhåbentlig et par ture til stranden, ses med gode venner, den slags.

Vi har kun to kortere perioder i de kommende måneder, hvor der er luft mellem Davids vagter. Og dem skal vi bruge henholdsvis oppe i sommerhuset i Rørvig – og så skal vi til Norge!

Fordi hans vagter ofte ligger lidt i klumper, så er det perfekt med en lille tre-dages tur, det er nemlig, hvad vi kan klemme ind mellem morgen-tv-tjanserne. Og det bliver simpelthen så sjovt, tror jeg.

Vi skal nemlig til Dyreparken, Norges største oplevelsespark, der ligger i Kristiansand, kun ca. 1 time med fly fra København. Det er perfekt afstand og destination, så vores lille familie kan få følelsen af fælles ferie, skønt vi altså har lidt arbejde forskudt af hinanden i skolens sommerferie.

Fotocredit: Dyreparken 

Det giver os forhåbentlig følelsen af, at der sker lidt og at vi kommer lidt væk hjemmefra, uden at man behøver at tage langt væk og let og hurtigt kan finde fede aktiviteter.

Idet vi netop har arbejde i de omkringliggende dage og uger optil og efter, er det ideelt med en tur til Kristiansand, fordi det er så nemt og tæt på, uden mærkbar transporttid og ikke kræver den store pakning.

Er der nogen af jer, der har været der?

Fotocredit: Dyreparken 

Dyreparken har en masse sjovt at byde på, ser det ud til på og ikke mindst et stort badeland. Det ved jeg at begge børn kommer til at elske. Jeg tænker at sørøvere og badeland bliver kæmpe hit for dem begge. Og så er der masser af dyr, selvsagt – og det kunne ikke være et bedre match med de to!

Dyreparken er over 50 år gammel og over 663 hektar stor, har to parker, åbent hele året og har flere skønne universer – blandt andet Kardemomme by og Hakkebakkeskoven. Da vi sad og kiggede på det forleden og så videoer derfra, udbrød min datter: “Mor, nu vil jeg altså ikke se mere, jeg kan slet ikke overskue, at vi ikke skal af sted NU!”…Hahaha. Heldigvis er der ikke så længe til, men et par uger kan jo godt være længe, når man glæder sig.

Der er et hav af forskellige oplevelser/aktiviteterfor børnene – og jeg er næsten sikker på, det bliver et kæmpe hit. Det er perfekt, at vi har dette at gå og glæde os til og frem mod, nu hvor der ingen rejser eller andet er i pipelinen. Perfekt lille overskuelig sommerferie get-away.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

PARFUME LAVET AF AFFALD