10 SOMMER BEAUTY FAVORITTER NU

NEM SOMMERMAD: TORSK MED RYGEOSTECREME OG RADISER

Her kommer verdens nemmeste opskrift på let, lækker sommermad, du kan servere for dine gæster.

Så blev det sommer. Med lange dovne dage i sommerhuset, sand mellem tæerne, sol på næsen, kold hvidvin på terrassen og sene sovetider. Én af de ting, jeg nyder, når vi er i sommerlandet hele familien er den ekstra forlængede tid. Fordi dagene er længere, fordi vi ikke har nogen bagkant, fordi vi bare “er” og nyder og tager det hele, som det kommer.

Derfor er det også ofte her, at vi prøver nye retter af og eksperimenterer lidt mere på mad-fronten. I hverdagen er tiden og overskuddet der bare ikke altid. Denne ret er SÅ nem – og SÅ lækker. ALLE kan lave det. Og det er som skabt til en lun sommeraften med vin i glasset og gode venner om bordet.

Jeg elsker nem mad. Og så er det tilmed flot, når man anretter det – og ret sundt. Vi har allerede lavet det to gange den sidste uge. Vi henter frisk fisk på havnen, men mindre kan jo også sagtens gøre det.

STEGT TORSK MED RYGEOSTECREME/ SOMMERSALAT (4 pers):

Du skal bruge:

  • 500 g kartofler
  • 1 pakke torskefilet eller svarende dertil
  • smør
  • 1 dl. creme fraiche
  • 3 spsk. rygeost
  • havsalt og peber
  • 10-15 radiser 
  • Agurk

Det er så nemt, som det kan blive:

Sæt kartoflerne over. Drys i mellemtiden fisken med salt og peber og steg den i smør på en pande. (Eller lav den på grillen).

Rør creme fraiche sammen med rygeost i en skål og smag til med salt og peber. Skær agurk og radiser i skiver.

Server de nystegte fisk med kartofler og creme. Drys radiser og agurk over.

Det smager himmelsk!

2 kommentarer

  • Nøj, det lyder altså godt – rygeostcreme, det havde jeg ren glemt hvor godt kan være.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, også jeg 🙂 Og det er jo så perfekt til fisk og radiser – ren sommer!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

10 SOMMER BEAUTY FAVORITTER NU