NEM SOMMERMAD: TORSK MED RYGEOSTECREME OG RADISER

STATUS PÅ SOMMEREN 19

Sommerferien lakker mod enden og hvor har det dog været en skøn én af slagsen. Sådan helt stille og rolig og nede i gear. Vi har jo rejst en del i begyndelsen af året og som beskrevet her, har vi begge, herunder især min mand, haft meget arbejde her hen over højsommeren, så vi er blevet hjemme i år og har både nydt sommerhuset i Rørvig, mine forældres hus på Bornholm, diverse festivaller, sommeraftner i byen med gode venner, grill i haven, strandture og masser af leg og hygge. Det har faktisk været helt ok.

Status på sommeren 2019:

 

Antal uger hjemme med 2 børn: 5

Antal nedsmeltninger hos 2-årig: 72.342

Antal is: over 20. Godt over

Antal færgeture i det smukke danske land: 6

Antal Aperol i solen: 11

Antal badeture: 7 (kom igen sommer, sidste år var en tredobling)

Antal solide festival branderter: 2. Tak Roskilde og Heartland

 

Antal sommerfester: For få. Sådan føler jeg det altid. Må overveje at holde én selv næste år. Men denne her fest var nu alligevel helt utroligt god hos den søde Snegl.

Antal dovne sommerhusmorgener: 21. Godt gået. Tak Rørvig og Bornholm.

Antal solnedgange med vin i glasset og gode venner: 9

Antal gange, jeg har morgenbadet: 1

Antal bøger taget med i sommerhus: 5

Antal bøger læst: 1 (life with kids)

Antal myggestik: en million

 

Antal pirater i husstanden nu: 2. Meget stolte af slagsen

Antal friske ærter: 100. Dagligt

Antal brætspil købt: 4

Antal gange, jeg har tjekket afbudsrejser: 50

Antal grillede majskolber med smør, jeg har indtaget: …….behøver vi egentlig tælle dét?

Antal gange, jeg har hørt titel melodien fra Paw Patrol: helt klart FOR mange

Antal løbeture: 8 (jo, jo – det går fremad)

 

Antal SUP ture på havet: 6

Antal gange, jeg har overvejet at aflevere min ødelagte cykel hos cykelhandleren: 33

Antal gange, jeg har været forbi cykelhandleren: 0

Antal badedragter revnet: 1

Antal kys: 9.880

1 kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

NEM SOMMERMAD: TORSK MED RYGEOSTECREME OG RADISER