NYE VANER & NYE RUTER

BØRNEHAVEKLAR

1. Hjemmesko i skind med brandbiler fra Melton her // 2. Trøje fra Hust & Claire her // 3. Lille rygsæk fra Liewood her // 4. Hue i uld fra MP her // 5. Flyverdragt fra Didriksons her // 6. Vatteret skjorte/jakke fra Soft Gallery her // 7. Elefanthue i uld/bomuld fra MarMar her // 8. Flyverdragt fra Reima her // 9. Tex støvler fra Angulus her // 10. Bløde bukser fra Hust & Claire her // 11. Sweatshirt med brandbiler fra Hust & Claire her // 12. Sutsko fra En Fant her // 13. Vanter fra Huttelihut her // 14. Gummistøvler fra Bisgaard her // 15. Varm uld trøje med knapper fra Name It her 

Vi nærmer os børnehavestart. Det er altså lige vildt, hver gang. Det her lille bitte menneske, som jeg næsten lige har født, han skal nu i børnehave. Vi har godt og vel en måned tilbage i vuggestuen og jeg kan knap fatte det. I Elliots institution er børnehavedelen en slags skovbørnehave.

De har deres egen hytte oppe nordpå, hvor de tager til nogle gange om ugen i bus. Og her er de ude i skoven hele dagen. Det minder en del om storesøsters set-up, dengang hun gik i institution, så jeg ved godt, hvad jeg skal vente mig: Rigtig røde kinder, rigelige mængder mudder, jord, vand og andet godt. Tyndslidte knæ i bukserne og glade, trætte børn. Sådan er det. Det er rigtig mange timer, de er ude. Og det kræver lidt.

Masser af uld, varme fødder, bløde bukser, man kan bevæge sig i, slidstærke overflader, mørke farver, tur rygsæk, sutsko, solidt tøj. Inderst og yderst.

Han skal dertil have dobbelt op af en del ting. Sutsko for eksempel. Så han/de ikke skal slæbe med frem og tilbage. Et par, der ligger fast i turrygsækken. Et par, der ligger i garderoben. Han burde også have to flyverdragter. Jeg kan huske, hvor meget, vi vaskede. Det var vildt. Og han er ikke just mere tilbageholdende med at udforske verden end hans søster var. Haha….Lige nu har han én. Overvejer kraftigt, om han skal have en til, når han starter børnehave.

Gummistøvler er også helt uundværlige. Naturligvis skal de også have varme vinterstøvler, når vi når dertil, men gummistøvler er dels nemme for dem selv at tage af og på, dels er de gode, når der er mudret. Og det er der jo ret tit. Gad vide, om han også skulle have to par her?

Gosh, det er lidt af en udskrivning med alle de ting. Men jeg kan huske tiden fra storesøster ret tydeligt. De var ekstremt meget ude. I mange, mange timer. Og jeg skal love for, at det slider og kræver, at de er varmt og ordentligt pakket ind. Har de varme, tørre fødder, ordentlige huer og gode slidstærke dragter, så kan de klare det uden problemer. Men jeg lærte også, at det ikke kan svare sig, at gå på kompromis og tage chancen og sende dem af sted i tynde gummisko for eksempel. Det er ris til egen røv og flere ugers sygdom bagefter.

Så ja. Vi skal i gang. Jeg tænker armygrøn, navy, karamel, brandbiler og sømandsstriber.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

NYE VANER & NYE RUTER