EN VINTER UDEN SYGE BØRN?

LÆST, SET OG HØRT

Jeg har før haft en kategori, der hed ’Fredsags links’, hvor jeg delte forskellige ting, jeg havde læst og stødt på i cyberspace, som jeg havde lyst til at dele med jer.

Ideen er stadig fin, men nu havde jeg lige lyst at udvide konceptet lidt. For der er så mange gode ting derude, også dém, der ikke lige er at finde i cyberspace 😉

Lige for tiden, er det her noget af det, jeg har læst, set og hørt – og som er værd at dele:

Filmen; Ser du månen Daniel

Ser du månen, Daniel er filmatiseringen af Puk Damsgårds bestseller fra 2015. Filmen er instrueret af Niels Arden Oplev. I hovedrollerne ses blandt andet Anders W. Berthelsen og Esben Smed.

Jeg havde allerede læst bogen, og som de fleste andre, der følge lidt med i medierne, så kendte jeg naturligvis historien.

Puk Damsgårds roman om den kun 24-årige danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien var i forvejen barsk læsning. Fordi det jo er barsk virkelighed. En virkelighed, der på alle måneder overgår fiktionen. Så jeg følte mig sådan set godt forberedt. Og havde da også taget en pakke Kleenex med i lommen. Alligevel er det ret hård kost at få sat billeder på. Levende billeder. Men filmen er absolut værd at tage ind og se, synes jeg.

Fortællingen følger Daniels kamp for overlevelse, hans venskab med den amerikanske fange James Foley, der siden blev halshugget – og hvordan hans familie håndterer frygten for, at han aldrig kommer hjem. Hvilket det må må siges at være tæt på, han ikke gør.

Der findes nok næppe en vildere fortælling fra virkelighedens lille Danmark, det er et meget håndgribeligt mareridt, som for mange af os er helt ufatteligt. En uskyldig og naiv dreng fra udkants Danmark ender i dét set-up….det er en ubehagelig rejse ind i det, som mange af os ved foregår, men som vi næsten ikke kan rumme at se i øjnene. Men det er også en skildring af en tid og konflikt, som altså finder sted lige nu ude i verden.

Noget af det, som jeg personligt godt kan lide ved Puk Damsgårds bøger (har læst flere andre om samme emne også), er hendes evne til nøgternt at registrere og videreformidle. Det bliver aldrig fordømmende, ikke partisk, ikke over-emotionelt eller klichefyldt. Det får lov at være – som det nu er. Så jeg, som læser, overlades til selv at tolke videre på de snitflader, jeg nu føler for. Det kan jeg godt lide. Lidt det samme kan filmen, synes jeg. Om end det jo ER et film drama. Så der er skruet lidt op for patos. Men ikke ret meget. Det er tilpas udholdeligt.

Filmen kommer ikke ind på titlen, som også er Puk Damsgårds. Den referer til, at Daniels mor, mens han er i fangeskab i Syrien og de ikke aner, om det bliver muligt at få ham fri, finder en form for trøst i, at de begge befinder sig under den samme måne. Hans udsyn er dog jævnt anderledes end hendes, må man sige. Hvis man kan tale om et liv fra lys til mørke, må det hér vist være fortællingen herom.

Og selvom udfaldet af sagen er velkendt, så er scenerne fra Syrien og om Arthurs forsøg på at få Daniel frigivet altså så intense, at filmen er rigeligt spændende alligevel. Så ja, en klar anbefaling herfra.

Ser du månen, Daniel er desuden udtaget som en af tre kandidater til at blive indstillet som Danmarks officielle Oscar-bud, har jeg læst.

Bogen: DESIGN DIN FREMTID

Jeg har for nyligt fået tilsendt Soulaima Gouranis bog DESIGN DIN FREMTID – spot de relevante trends og skab din egen plads i fremtidens samfund. Den glæder jeg mig meget til at læse. Eller….jeg er gået i gang, men er endnu ikke færdig.

Jeg synes, at bogens udgangspunkt og præmis er super interessant. Måske især fordi både jeg selv – og sådan set også min mand og derfor hele vores familie, har det, som man kan kalde et lidt anderledes arbejdsliv. I hvert i forhold til den ’klassiske 8-16-model’…. Vi er begge selvstændige med diverse konsulent baserede opgaver for flere forskellige kunder og har et ret sammensat arbejdsliv af mange forskellige typer opgaver indenfor hver vores felt.

For hvad kan vi selv gøre, hvis vi vil være sikre på, at der er arbejde til os i en tidsalder, der enten afskaffer eller markant forandrer de jobs, vi kender? 78% af de jobs, vi skal leve af de næste ti år – de findes ikke i dag. Sådan indleder Gyldendal pressemeddelelsen og jeg synes, det er en overordentlig interessant debat.

Bogen og debattør, forfatter og virksomhedsrådgiver Soulaima Gourani guider ind i den teknologiske revolutions tid. Og hun har som udgangspunkt ret fin grobund til at gøre det. Hun flyttede for tre år siden med sin familie fra Nørrebro til USA, og bor i dag i verdens iværksætter- og techhovedstad Silicon Valley, Californien hvor hun omgås nogle af verdens mest innovative erhvervsledere. Hun har startet fire virksomheder og før bedrevet et par bøger herom.

De nye tabere bliver dem, der i dag sidder på kontor, er blandt andet et af bogens budskaber. Deres jobsikkerhed skrumper med 40 % de næste 10 år. Er du ung i dag, er der stor sandsynlighed for, at du fremover skal arbejde sammen med eller lede et team bestående af både mennesker og robotter.

Robotter bliver vores ‘co-bots’, ligesom du i dag har kolleger. De tager de kedelige, farlige og beskidte jobs. Frihed, frygt og forandring vil præge fremtiden, og vi får andre muligheder for et arbejdsliv, når nye jobs erstatter de stillinger, vi kender.

– Hårdt arbejde og en uddannelse er på ingen måde garanti for succes i fremtiden, siger bogens forfatter. Ikke dermed ment, at man ikke skal stræbe efter det også. Men man skal turde kigge efter andre modeller og typer af arbejdsliv.

Jeg glæder mig til at læse den og vil helt sikkert gerne uddybe egne tanker herom, når jeg er færdig.

DESIGN DIN FREMTID – spot de relevante trends og skab din egen plads i fremtidens samfund udkom den 4. september 2019 på Gyldendal.

Serien: Glow

Okay, indrømmet: Min mands introduktion til serien var både komisk og spot on. ”Jeg har fundet en ny serie, vi skal se. Men du skal have ja-hatten på. Og give det en chance”.

Ja, ja, det har jeg sgu da altid, tænkte jeg. Indtil han introducerede mig for grundpillerne i GLOW; Kvinde Wrestling i USA i 80érne………

Men FOR POKKER, hvor er det både sjovt, underholdende, nærværende og rent faktisk…ja, ægte. Den serie er virkelig en anbefaling værd, hvis man også synes at 1980érnes gymnastikdragter med høje udskæringer à la Jane Fonda, Roxette og Tears for Fears, en falleret Casino diva spillet af Gina Davis (der stadig trækker spor til Thelma & Louise) og obskur amerikansk popkultur er sagen. Og helt ærligt – hvem fanden elsker ikke dét? Det er holdet bag Orange is the New Black, der står bag – og der er visse ligheder.

Det er først og fremmest utrolig velspillet, dernæst er det mægtig vel-komponeret, det er med et genialt lydspor, og fuldstændig outstanding kulisser og kostumer (øj, hvor må der være nogle stylister, der har haft det sjovt) – og så er det en god historie. Som faktisk er ægte nok…who knew?

Jeg anede i hvert fald ikke, at der i midten af 1980’erne var en reel kvindelig wrestling-liga i USA – med sit eget eftermiddags-tv-show kaldet ’GLOW – Gorgeous Ladies of Wrestling’. Men det var der altså, og det har Liz Flahive brygget en Netflix-serie over. Om en flok utilpassede kvinder i L.A., der ”gen-opfinder” Wrestling.

De er alle outsidere på hver sin måde, men takket være instruktøren Sam og GLOW finder de et sted at høre hjemme. Deres karakter udfoldes over de 3 sæsoner og det er faktisk virkelig prisværdigt, at man får lov at se dem udvikle sig over tid, fordi portrætterne virker ægte og ofte går i en uventet retning, så intet virker forudsigeligt eller stereotypt.

Liz Flahive har tidligere været med til at skrive og producere fx Homeland, der også handler om kvinder, som må kæmpe for at blive taget alvorligt i en mandsdomineret verden. Og ligesom med Orange is the New Black så får vi alle minoriteter og afkroge af udfordrede eksistenser at se.

Det er svært at forklare. Men jeg synes altså, at den skal ses. GLOW er top energisk, morsom, hjerteskærende og mangfoldig på samme tid. Selvom kvinderne dyrker forskellige racemæssige stereotyper i ringen, så får de også samtidig lov at udfolde hvem de egentlig ER. Og der tages rigtig mange emner op i diskussionen om minoriteter. Og det er generelt ret fedt, at serien ikke tyr til de klassiske udviklingsforløb. Der er mange atypiske islæt. For eksempel er hovedpersonen heller ikke ret ”helte-agtig”.

Og ja, 1980’erne var på mange måder et ret grimt årti. Men det var sørme også fandenivoldsk og farverigt. Med skumkanoner og skulderpuder, kæmmet hår og coke, benvarmere, babyblå blazere og bermudashorts og fuld knald på alt fra makeup til karriereambitioner.

Og vi får det hele smasket i fjæset. Tilsat glitter og 80érnes glam-rock som allestedsnærværende lydspor. I love it! Det er kitch. Ja. Men der er faktisk også dybde under det touperede hår og de glitrende outfits, der uddeler tit-grabs og cunt-punches i bokseringen.

Ps: Sangerinde Kate Nash er i øvrigt et ret herligt cast i rollen som den naive rødhårede Rhonda.

Se den. Bare gør det.

Se trailer for sæson 1 her 

4 kommentarer

  • Daniel-bogen overvejer jeg lidt – men puh, tror sgu næsten den er for hardcore. Skal hvertfald lige tage tilløb.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Jeg synes filmen var sværere end bogen. Dels fordi de visuelle billeder trods alt er nemmere at “styre” inde i hovedet, dels fordi man tager bogen mere i bidder. Filmen er intenst komprimeret. Men virkelig god!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Prøv at lytte til Politikens Forlags podcast “Tid til bøger”, afsnittet med Puk Damsgård, hvor hun nærmere fortæller om at skrive bogen om Daniel, og hvordan hun måtte ‘give slip’ i processen med filmens tilblivelse. Super interessant!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, har godt fået det anbefalet, det må jeg få hørt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

EN VINTER UDEN SYGE BØRN?