I ØVRIGT....

NYE VANER & NYE RUTER

Jeg er begyndt at løbe igen. Og det er ovenud rart. Det er måske en lidt sær udmelding, men for mig er det rart.

Jeg var engang sådan én, der løb rigtig meget. Men så blev jeg gravid med første barn og havde en lidt dum start på graviditeten, der betød, jeg fik at vide, jeg ikke måtte løbe. Jeg blev over påpasselig og så blev jeg siden doven. Jeg forsøgte et par gange at komme i gang, men ikke med det helt store held.

I januar i år meldte jeg mig i træningscenter, noget jeg ellers HADER. Det er slet ikke mig. Men jeg gjorde det for at få adgang til indendørs løbebånd, da det er svært at få løbet i vinterhalvåret, når dagene virker halvt så korte, som om sommeren.

Langsomt har jeg ligget og svuppet rundt på de dér klassiske 4-5 km. Det har været helt fint. I sommers fik jeg endelig knækket næste barriere og fik løbet et par lange ture på 7-8 km. Ikke hver gang, ikke så tit, men et par gange. Uden at jeg følte mig døden nær. De lange distancer foregår ikke kun i benene. Det er klart, at de skal kunne følge med. Men en del af det foregår også oppe i hovedet, det ved jeg fra gamle dage. Og det gav fornyet gåpåmod, da jeg knækkede dén barriere i sommers. Jeg satte frekvensen op. Fra to til tre gange om ugen. Det føles så godt.

Når jeg løber de længere distancer (det er i mit hoved stadig ikke langt, jeg har jo engang løbet langt over det dobbelte), så ser jeg også en masse nye steder i mit nærområde, som jeg ikke ellers plejer. Det er ret fantastisk. Når jeg går ture, så tænker jeg pludselig i nye ruter. Og derfor har jeg hen over sommeren købt mig hele to nye par løbesko. Fordi dén del jo også er ret vigtig.

Blandt andet de her fra Puma. Som jeg dog ikke har løbet i én eneste gang. Fordi de simpelthen var for pæne, haha. Så nu bruger jeg dem som hverdagssko i stedet. Flot. Men ja, man kan jo aldrig få for mange sneakers, vel.

Jeg får simpelthen så mange spørgsmål på dem, hver gang jeg har dem på. Både ude i den virkelig verden – og herinde og på Instagram.

Så her kommer et par direkte links:

Her er de på udsalg:

Her er også mega mange fede modeller, der ligner meget, (det var her, jeg købte mine). Modellen findes også i andre seje farve.

Min jakke er fra Mos Mosh og kan findes her

Andre lignende Mos Mosh styles kan findes her 

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

I ØVRIGT....