SLIP FOR SLÆBET

AT STEMPLE LIDT UD…

Åh, sådan en lang efterårsferie ved havet, den kan altså noget. Langsomme morgener foran pejsen, hjemmebagte boller, finde sten på stranden og lege i klitterne. Jeg elsker det! Og det samme gør børnene. Vi havde egentlig talt om at tage ud og rejse. Men vi droppede det og har i stedet booket en rejse nu, til når vinteren rigtig er led. Uhhh, jeg glæder mig! For det, vi egentlig havde brug for lige nu, det var nok allermest at “stemple lidt ud”. Vi løber stærkt for tiden, begge to, og det kan vi alle sammen godt mærke. Derfor gør sådan en uge rigtig godt. Man kommer helt ned i gear og får alle de logistiske benspænd lidt på afstand. Det behøver man heldigvis ikke rejse langt væk for.

Og tænkt sig at vi har sådan et dejligt helle. Verdens bedste sommerhus i verdens bedste Rørvig. Jeg føler mig meget priviligeret, når vi er der. Hver årstid deroppe kan noget særligt. Men efteråret er bare = hygge og nærvær og det lapper jeg i mig.

Farverne lige nu er jo ren magi. Det ved jeg godt, at mange siger, men se lige engang. Tænk at naturen kan være så foranderlig. Jeg elsker virkelig at rejse med mit lille hold og jeg ville ikke bytte det væk for ret meget. Men jeg knuselsker altså også at være hjemme og nyde den danske natur, som for mig er helt særlig. Med et hus, vi kan bruge både på Bornholm og i Rørvig er der altså heller ikke grund til andet, vel?

Den slags ture giver også ro til eftertanke. Til lige at stoppe op og mærke efter. Hvor er jeg egentlig på vej hen? Hvad er det, jeg løber for? Alle den slags tanker. Det kan nok være meget sundt, for indrømmet; når hverdags-toget buldrer derudaf, så er det langt fra altid, jeg får stoppet op og kigget mig ordentligt omkring. Og jeg prøver ellers. Men det lykkes altså ikke altid.

Jeg er nok sådan en type, der ofte får overbevist mig selv om, at jeg da sagtens kan både blæse og have mel i munden. Og kigge efter mere undervejs samtidig. Men det kan man jo ikke. Og jeg har så svært ved at sige nej og sige fra. Fordi jeg bare gerne vil det hele på den halve tid. Jeg har om nogen godt af, at trække stikket lidt engang imellem og bare være. At vandre gennem tågen på stranden og mærke blæsten bide. Traske rundt i mine gummirøjser med uglet hår og lade mail og telefon og computer være derhjemme. Det er en øvelse, jeg stadigt er i gang med at lære mig selv. Men jeg bliver langsomt bedre.

Det ser måske udefra ud til, at jeg/vi sådan en efterårsferie ikke laver en skid. Men i virkeligheden øver jeg mig på noget af det allersværeste, jeg ved.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

SLIP FOR SLÆBET