LÆST, SET & HØRT #2

JUL I TIVOLI – FOR STORE OG SMÅ

Indeholder Reklame for Tivoli

En skøn og hyggelig weekend er netop slut. Vi har været til veninde-sleepover, på familiebesøg, set små fætre og kusiner og så har vi brugt hele søndagen på at starte julen i Tivoli. For sådan er det altså. Jeg synes ikke, det er rigtig jul, før vi har været i Tivoli.

Jeg kan huske det så tydeligt selv fra min egen barndom. Når jeg hvert år tog min mormor under armen og vi sammen tog toget ind til Tivoli og kom i julestemning. Jeg husker det som virkelig magisk. Et helt univers, hvor vi bare rå-hyggede og gik rundt og sugede stemningen til os, duften af de brændte mandler, de mange lys i haven, lyden af grin og hvin fra rutsjebanen, smagen af vafler, følelsen af suget i maven, når vi satte os sammen i en forlystelse. Det er summen af det hele. Vi havde mange faste rutiner, hende og jeg. Ting, som jeg gerne ville. Og ting, som hun ikke gik på kompromis med.

Det står for mig som et af mine stærkeste barndomsminder, og jeg kan helt ærligt blive ganske rørt, når jeg nu som voksen tænker tilbage. Tænk engang: de mange timer hun har trasket rundt derinde med mig og ladet mig være barn på mine helt egne præmisser, omgivet af magi og eventyr, julelys og storslået oppyntning.

Det siger næsten sig selv, at jeg ikke har givet slip i hverken dén tradition eller dén følelse. For hvorfor i alverden skulle jeg? Jeg har i stedet fodret mine egne børn med det, alt det bedste jeg har lært. Og selvom weekenden, som indledningsvist nævnt, har budt på rigtig gode aftaler lidt ud over det sædvanelige, så har begge børn ikke talt om andet, end hvornår det mon blev søndag og vi kunne starte bilen og køre mod Jul i Tivoli.

Det er samtidig første år, hvor familiens mindste nu for alvor begriber magien. Det er meget tydeligt for os, at han nu forstår. Han har de forrige år mest af alt blot været med. I år havde han egne agendaer, egne behov, egne ønsker. Det elsker jeg. Han tager traditionen ind – og omfavner den. Vores store piger for længst hooked. Flere gange i løbet af dagen udbrød hun spontant ”det er SÅ hyggeligt, det her, mor!”. Og jeg kan jo altså kun give hende ret.

Jul i Tivoli er pyntet op efter alle kunstens regler og der er så meget at se og opleve, at man hurtigt bruger en fuld dag. Man kan slet ikke undgå at blive smittet af den gode stemning og som barn, er det virkelig noget ud over det sædvanelige. Det er så eventyrligt og stemningsfuldt, det er lidt en anden verden. Og så er jeg hvert eneste år dybt imponeret over deres pynt og måde at skabe universer på. Der er ikke noget at sige til, at børn og barnlige sjæle elsker det.

I år var juletræet foran Nimb for eksempel pyntet med funklende Swarovski-krystaller og min datters indre prinsesse kunne slet ikke overkomme begejstringen. Det er storslået på en anden skala, end hvad vi ellers ser og det er de tunge skyts, der er rullet frem. Hvert år. For sådan ER Jul i Tivoli. Sådan skal det være. Sådan husker jeg det. Og sådan vil mine børn også huske det.

De andre år har vi kun købt turpas til det store barn og en eller to voksne. I år, nu hvor han er 3 år, der fik alle mand et turpas på armen. Og det var klogt. For han var tre gange i veteran bilerne, et ukendt antal gange i karrusel og det lille jule-tog fik også besøg af mindstemanden i ren eufori. Han havde en masse ting, han gerne selv ville. Og så vil han også med storesøster. Selvom et par af gangene, der var han alligevel ikke helt vild med det, da han sad der. For eksempel ballon gyngerne. Men ikke om man kunne holde ham på jorden imens. Han vil det, som hun vil. Og så er ængsteligheden glemt, så snart han er nede igen.

Derudover kunne vi også se en erkendelse i, at vi sidste år hurtigt kom op på samme niveau med billetter til ham. Og turpas giver alt andet lige en helt anden frihed. Du kommer nemt og hurtigt til i forlystelserne og skal ikke overveje, om der nu er mulighed for at give efter for spontant opståede behov. Der er så at sige “fri leg”. Og det er en stor frihed at kunne gå rundt i parken og prøve forlystelser efter behov og lyst.

Jeg kan lige så godt være ærligt: jeg har glædet mig MINDST lige så meget som børnene. Jeg elsker Jul i Tivoli. Og heldigvis for mig, så skal jeg derind igen. Om nogle uger tager jeg nemlig min datter og min mor under armen, og så drager vi på tøsetur ind og ser balletten Snedronningen. Det gjorde vi også sidste år – og forrige. Havde min gamle mormor ikke været så svækket og dårligt gående, som tilfældet er, ville ringen være sluttet, hvis vi havde kunne tage hende med. Det er endnu en tradition, som jeg elsker. Og at min datter nu er om end endnu mere begejstret for teater og kulturoplevelser, end jeg selv, det gør mig kun endnu mere høj.

Det er så gennem vidunderligt, at hun nyder den slags i det omfang. Hun suger det til sig. Hun har faktisk været med i teatret siden hun var ganske lille. Og altid være helt opslugt. Jeg er ret sikker på, hun kun var knap 4 år første gang. Det ville vi aldrig kunne gøre med Elliot. Men storesøster er af en anden støbning. Hun iagttager og tager det ind på en ret fascinerende måde, synes jeg.

Hun kan gengive alt fra kulisser til kostumer, dansetrin, dialoger, sange, bevægelser. Det sætter sig fast, simpelthen. Jeg elsker, at hun er sådan af sind. Tænk at jeg har lavet sådan én. Til hendes fødselsdag, der valgte hun af alle muligheder, at ville på museum, sidst vi var i teatret, for to uger siden, der gik hun på egen opfordring ned i orkester graven for at se på instrumenter og hun tysser på andre mennesker, der snakker. Hun mener det. Hun er ikke ”bare med på slæb”.

Derfor tænker jeg da også, at vi, når vi tager til Tivoli igen, måske lige skal gå en tur rundt i parken og nyde stemningen endnu en gang. For er der nogen, der oprigtigt værdsætter de mange anstrengelser med at skabe universer, eventyr og fortællinger, så er det hende. For fortællinger, der lever, teater og dans, der betager og højtider, der skaber følelser – det er magi. Og det er Tivoli.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

LÆST, SET & HØRT #2