SMUKKE INDUSTRIELLE PENDLER/ LOFTLAMPER

LÆST, SET & HØRT #2

Der var engang, jeg havde en kategori, der hed ’Fredsags links’, hvor jeg delte forskellige interessante skriv og ting, jeg havde læst og stødt på i cyberspace, som jeg havde lyst til at dele med jer.

Ideen er stadig fin, men som jeg skrev i mit forrige indlæg, så overmandede lysten mig altså til at udvide konceptet lidt. For der er så mange gode ting derude, også dém, der ikke lige er at finde i cyberspace 😉 For eksempel dem i den virkelige verden. Som jeg faktisk nok synes kan komme til at blive lidt glemt i disse online tider, hvor alting bare kan swipes, likes og linkes.

Jeg elsker de forskellige læse og kulturoplevelser, jeg får rundt omkring – og ja, for nu i dette lille lukkede forum, så lad os da bare inkludere tv-serie-fix i samme kategori. Den ene af mine anbefalinger denne gang er en podcast, så det er skam ikke fordi, indhold her er bandlyst bare fordi det lever online. Jeg synes nok blot at museer, teater, musik, biografture og alt dét midt imellem blev lidt glemt.

Lige for tiden, er det her noget af det, jeg har læst, set og hørt – og som er værd at dele:

BOGEN; Solomor

At stifte familie, det er måske noget, som mange af os tager en smule for givet. Ikke at familier bare kommer dumpende ind ad brevsprækken, det ved vi allesammen godt. Men jeg tror, at mange tænker, at den del af livets lagkage også kommer på deres bord. Engang. Men sådan er det jo ikke for alle. Af forskellige årsager.

Jeg har en nær veninde, der netop er gang med at blive solomor. Fordi hun ikke mødte manden. Og alderen og hendes indre ur har gjort hende opmærksom på, at hvis hun gerne vil være mor – og det vil hun rigtig gerne, så er der også andre veje at gå. Jeg har været på sidelinjen af hele forløbet, også de årelange overvejelser op til selve beslutningen, begyndelsen med en kendt donor, derfra til sædbank og herfra over i IVF. Nu er hun gravid. Og jeg er MINDST lige så spændt og begejstret som hende. Det er stort.

Derfor har jeg også lånt Anne Nim Pedersens bog Solomor af hende. Jeg vil gerne forstå bedre, hvad det er, som hendes verden består af lige nu. Hvordan hendes udsyn ser ud. For mit eget er jo langt derfra. Og da hun selvsagt står alene med opgaven, vil jeg gerne være den bedste støtte og sparringspartner undervejs.

I 2017 var der 37 forskelligt registrerede familieformer i Danmark, og flere kvinder vælger at få et barn selv. Tendensen er stigende, og de fleste har en i omgangskredsen, der har truffet det valg. Derfor SKAL vi forholde os til og forstå det. Og jeg synes, hvis nogen skulle være i tvivl, btw at hun er noget nær verdens sejeste! At blive mor alene er ikke et fravalg af en mand. Men et tilvalg af et barn. Og jeg fik faktisk meget gavn af læsningen, selvom den mest er for hende. Men også brugbar for mig, der står ved siden af.

 

PODCAST: Krøllet Kærlighed 

Og for at blive lidt i samme tematik, er det oftest i de fortællinger, der ikke udrulles snorlige, at man finder den største inspiration. Sådan er det også med Cecilies podcast; Krøllet Kærlighed, der må siges at omhandle både bristede illusioner, knuste drømme om familieliv og en begyndelse som solomor. Men som i dag er endt et helt andet sted. Et meget smukt sted. Og Cecilie er, udover en sød og meget ægte person, jeg gennem tiden også har lært at kende personligt, en gudsbenådet fortæller.

Jeg “mødte” hende første gang i det skrevne ord på hendes blog – for hvad der føles som en million år siden. Hun er en af de meget få, som jeg slavisk følger. Jeg elsker hendes ord og evner med dem. Og så er jeg samtidig i dag kommet til at holde af hende som menneske også. Ikke desto mindre, så er hendes podcast et lyt værd! 

Det er den, fordi den er hudløst ærlig. Den er fængende. Deres historie er vild. Hun fortæller med en sårbarhed og indlevelse og ærlighed, der nok gør de fleste professionelle historiefortællere en smule mundlamme – og så er hun modig. Rigtig modig.

Jeg har hørt den, mens jeg løber. Og jeg har, indrømmet, både stået ude i skoven og fældet en tåre, og måtte stoppe på en bænk foran et par fodboldbaner, fordi mit grin var tæt på at få mig til at tisse i bukserne. Så ja. Hvis du ikke har gjort dig selv tjenesten at lytte til seje Cecilie. Så er det nu, du gør det. Ok? Find den på Podimo. 

 

TV-SERIEN: Succession 

Succession’ er en egenproduktion fra HBO, den er vanvittig velspillet, den er godt fortalt og så er den se-værdig, fordi ALLE karaktererne er så møghamrende irriterende, at man både græmmes og bekræftes i, hvor dejligt ukompliceret normal, man selv er.

Og alligevel er der en fremdrift som gør, at man ser med, endda med stor iver. For selvom alle skildrede personer er ovenud forkælede fæhoveder, er de så velspillede og dramaturgisk interessante fæhoveder, at det fænger.

’Succession’ handler om familiedynastiet Roy med patriarken Logan tronende på toppen. Han er en led, selvisk, dumstædig, magtliderlig og benhård medie-mogul, der har stiftet og styrer en af USA’s største medievirksomheder, Waystar Royco. Han har fire mere eller mindre sociopatiske og ret forskruede og eminent selvoptagede voksne børn, og alene deres interne magtspil er det hele værd. Den gamle Logan starter første scene i seriens første afsnit med at pisse på gulvet. Det skal vise sig at være ret symptomatisk for ham; han pisser på alt og alle.

Og mens familien og deres nærmeste håndlangere slikker sår og ligger planer på deres kæmpe yacht, i luften i deres private helekopter eller læderindtrukne privatfly, på sommer residensen eller med coke i næsen og årgangsvin i glasset, så sidder man tilbage og tænker for sig selv, at det i grunden må være en kende anstrengende at være så rig, så selvhøjtidelig og så arrogant, at man konstant skal slikke sår og ligge (nye) planer. Intet samvær, ingen samtaler, ingen relationer og intet møde skyldes alene lyst, familieslægtsskab eller normal interesse. Alt er sat i værk for egen vindings skyld.

De er modbydeligt manipulerende og selvretfærdige, modbydeligt afstumpede følelsesmæssigt, modbydeligt akavede og gennemmodbydeligt rige. Det gør dem imponerende verdensfjerne og serien skildrer den uhørt rige overklasse og den magt, der følger med på en måde, så man lige dele fascineres og frastødes af deres altoverskyggende afstumpethed og kluntede koketteri.

Der kan måske godt være ligheder til andre rigmandsserier, som ’Billions’ og ’Trust’ og det er ikke fordi, vi her får en sønderlemmende samfundsmæssig kritik, men den fungerer altså. Det er dybt underholdende. Og der er noget befriende og skørt forløsende ved at følge en serie, uden at man egentlig har en helt eller en favorit. For det har man ikke. Den eneste afvigelse, der er i dén hovedrysten og modvilje, man har overfor karaktererne, det er hos HVEM af dem, den udfoldes mest.

Det kan godt være, det lyder underligt. Men det er saftsusemig godt tv. Det er næsten skamfuldt underholdende.

Se Trailer her 

 

1 kommentar

  • Line

    Succession er SÅ god! Der er virkelig skørt det her med, at man ikke har sympati med nogen af dem, men så alligevel skifter ens sympati side hele tiden. Min mand og jeg har set alle afsnittene og venter utålmodigt på en ny sæson!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

SMUKKE INDUSTRIELLE PENDLER/ LOFTLAMPER