HVORFOR HAR VI VALGT EN HYBRIDOVN?

ÅRET DER GIK: 2019

 

Tænk sig engang, så gik der endnu et år. Det er umuligt at komme omkring en formulering af tidens gang og den hastighed, det foregår med, uden at ramle ind i tommetykke klicheer. Jeg fatter ikke, hvor 2019 blev af. Når jeg kigger igennem de kanaler, jeg typisk har haft en daglig gang på gennem året, så kan jeg dog også se, at vi har været ualmindeligt meget på farten. 2019 blev et mærkeligt år. Fuld af store kontraster og ditto oplevelser, men også et år, hvor der blev plads til eftertænksomhed. Sidstnævnte rækker mest fremad. Det kan I høre mere om en anden god gang. For nu, der skal det handle om et tilbageblik.

Januar blev brugt, som januar helst skal bruges; under tykke huer og lune tæpper, i sofaen med masser af kage og blød strik. Med forsøg på at gøre en kold måned mere varm og mindre grå, kan jeg se, at jeg især fik dyrket masser af farver, bløde puder, varme bade og god mad. Lange gåture på frostklare dage og en vis portion planlægning for det år, der var sat i gang.

Februar var ualmindeligt god. Nok især fordi den hovedsageligt blev tilbragt på Curacao. Vores ferie til Caribien blev booket en smule desperat og lidt tilfældigt, men det skulle vise sig at være det helt rigtige bud på en perfekt destination for os. Vi ville have badeferie og sol garanti, lækre strande og easy living med to børn, hvoraf den ene endnu var ret lille. Men samtidig vil vi helst ikke gå på kompromis med vores egne behov for kultur, indhold og oplevelser, som er vigtige elementer for os, når vi holder ferie. Her fik vi det hele.

Curacao er på alle måder en anbefaling værd. Og det mener jeg så oprigtigt, at jeg lige om lidt, på omtrent helt samme tidspunkt som sidste år, kan lukke min kuffert og drage af sted igen! Vi skal nemlig til Curacao igen. Om jeg glæder mig? Og denne gang bliver det sammen med mine forældre, der blev så betaget, at de siden besluttede, at det måtte vi opleve sammen. Det er intet mindre end perfekt, for nu er vi dobbelt så mange hænder om de to kanaljer og vi ved, hvad vi gerne vil nå igen – og hvad vi gerne vi nå af det, der ikke lod sig gøre sidst. Vi ved, hvor vi vil bo – og i stor udstrækning, hvor vi vil spise. Jo. Det må meget gerne blive februar snart!

Marts var som altid fuld af lyserød girl power og rigelige mængder glimmer, for herhjemme er der jo én vis dame, som fylder år på kvindernes Kampdag. Det blev naturligvis fejret efter alle kunstens regler og desuden var det endnu en gang anledning til en vis eftertænksomhed. Også af den mere alvorlige slags – nemlig hvad det har betydet for os, at gå fra 1 til 2 børn. På den brede klinge – og i det helt nære.

April betyder snarligt forår og påske – og det betyder sommerhuset i Rørvig for os. Ofte er det årets første tur derop – og derfor er det noget helt særligt. Det er lange dovne dage foran pejsen, den lavthængende forårssol i solbrillen, bøger på terrassen indhyllet i tæpper og uld-futter, ture langs stranden og påskefrokost med sild og hjemmegjort snaps. Det er brætspil og røde kinder, knitrende dyner og følelsen af, at lyset endeligt er på vej tilbage. April er skøn. Og det har sommerhuset i Rørvig helt klart en finger med i spillet for.

April er indgangen til en forstående sommer, det er lys og det er nye veje. Det er én af mine yndlingsårstider. Vejret kan byde på lidt af hvert og præcis den omskiftelighed, den kan jeg ret godt lide.

Maj måned var magisk.  Jeg fik fornøjelsen af at fejre min fødselsdag på 14. etage i New York og havde sørme en hel fuld uge dér alene med min mand, uden børn. En ret grænseoverskridende beslutning, da vi bookede turen. Ikke at tage dem med, altså. Men det gik over alt forventning, for både store og små. Alle nød det, også de kære bedsteforældre, der passede raketterne herhjemme imens.

Det var den bedste uge, vi havde der. Vejret var eminent, hvis noget, så faktisk lidt for varmt, da vi sket ikke havde pakket til SÅ varmt vejr. Men ja, vi fik travet byen tynd og gjort alt dét, man ikke kan, når man er på familieferie med to børn. En hel dag lå vi bare og læste bøger i Central Park. Amen altså. Det er luksus af største skuffe.

Maj sluttede med Heartland Festival, som også sidste år. Igen en stor fornøjelse, også selvom vejret hér de første dage var helt eminent skidt.

Juni måned var sommer og sol – i særlig grad på Bornholm. Vi er så heldige at familien har et hus på øen, så derfor er vi dér typisk nogle gange over et år. Og selvom jeg faktisk også er kommet til at holde rigtig meget af vinter derovre, langt væk fra høj sæson, Folkemøde og et menneskehav af turister, så kan sommer på Bornholm altså stadig noget ret særligt.

I særdeleshed, når man er afsted med børn. For der er så meget at se og opleve. Klipper, kunsthåndværk, kalkbrud, kutter-tur og kilovis af is. Se bare de her 10 gode bud. Uanset, så er Bornholm en fast del af både vores vinter og sommer. Og 2019 var ingen undtagelse.

Juni måned blev også dér, hvor jeg skrev et af årets mest læste indlæg; Når dit barn ikke taler. 

Det har været en lang proces, og han er stadig markant bagud på ord – men alt er godt, talepædagog er ikke længere tilknyttet og han udvikler sig helt som han skal. Tak for jeres mange gode input her.

Juli var vi tilbage i sommerhuset i Rørvig, tilbage i klitterne ved havet, med bare tæer på terrassen, selv-pluk i baghaven, sommeraftner ude under græstaget, med brede horisonter, dovne dage og ingen planer andet end bøger, badetøj og brætspil. En meget tom måned herinde – for der leves livet ikke hverken bag eller foran skærme.

Vi elsker at rejse, hvor politisk ukorrekt det så end måtte være, vi har altid gjort det og det giver os uendeligt meget med hjem hver gang. Men en sommer hjemme i Danmark ved havet, det er der nu ikke meget, der kan slå!

August var det, man kan kalde en langsom opstart. På skole for familiens ældste barn og børnehave for den mindste. Men også for mig – der endelig fik slået hul på et årelangt afsavn; nemlig løb. Jeg begyndte at løbe igen og det har været en af de helt gode ting for mig i 2019. Det giver mig ikke kun en bedre fornemmelse i min krop, det gør noget rigtig godt for mit hoved. Det får sat mine tanker i skak, det renser mit system og det har jeg fundet ud af, er meget vigtigt for mig. Det giver mig tilmed en masse dejlige natur oplevelser.

Jeg startede i august ret meget på nul. Det var mange år siden, jeg sidst havde løbet. Rigtig mange. Nu her 6 måneder senere, så løber jeg 10 km et par gange om ugen. Det er virkelig én af mine store bedrifter i 2019.

Men august bød også stadig på en bitte smule ferie. Blandt andet til Dyreparken i Norge, som skulle vise sig at være et KÆMPE hit for både børn og voksne.

September var en travl måned, men også virkelig god. Vi fik nemlig også klemt en smuttur til Rom ind med et hold gode venner. Vejret viste sig fra sin gode side og vores lille Airbnb hjem med terrasse på byens tage var alle pengene værd. Jeg fik dog tiltusket mig en ridse på hornhinden, hvordan ved jeg ikke. Men det resulterede i en knap så charmerende hjemrejse, hvor jeg med sammenklappet øje og krampe i venstre kind af at knibe så meget sammen, måtte forbi en øjenlæge ved hjemkomst. Kyklop looket var dog relativt hurtigt overstået og så kunne vi i stedet bruge store dele af september på at bekæmpe diverse sygdomme her på matriklen. Ak ja.

Oktober var vi sørme tilbage på Bornholm. Hvilken salig lise det er, at vi har sådan et lille frirum, vi kan besøge. Det er lidt sjovt, men hvis vejret er vådt og trist herhjemme, så kan det godt nogle gange påvirke mit humør lidt. Men er vi på øen eller i sommerhuset i Rørvig, så gør det mig ikke spor. Jeg synes ligefrem, det er skønt. Ud og blive rusket igennem! Det er bare som om, der bliver højere til himlen, når man selv trækker sig ud på de åbne vidder.

November måned er på den ene side altid lidt kedelig, men samtidig er det her, at min mindste fylder år. 3 år blev han denne gang. Og det – og i særligt grad han – sætter altså kulør på tilværelsen, skal jeg love for. November blev også her, hvor jeg startede på nyt job. Det er klart, at det selvfølgelig har påvirket en masse andre parametre og det er kun til det bedre. Men det har selvklart også gjort min tid mere knap og min prioritering heraf mere skarp. Hvilket nok også har kunnet mærkes herinde.

December er lidt som en gammel flamme, ikke? Vi ved, hvad den er og kan, på en måde lidt gennemtrevlet, men også dejligt håndgribelig og forudsigelig. Vi har som altid både haft tid til nærvær og hygge, men også styrtet rundt for at nå alt på den halve tid, som man jo gør, når man har 2 x barn og 2 x job, et hav af opgaver og løse ender og kun tre uger til at gøre det i. Vi har været til obligatorisk klippe-klistre dag, til Lucia optog, til julehygge og lanternefest i børnehave, til julefrokost og gløgg, i biografen og se Frost 2, på juletur i Tivoli, som vi plejer, til ballet og se Snedronningen, i teatret og se Skatteøen og en masse familie hygge. Dertil et par fødselsdage – og så har vi holdt jul for 12 mennesker herhjemme. Sådan er december efterhånden hvert år. Jeg er både ret vild med det – og ret lettet, når december glider over i januar 😉 I år slutter vi december af i sommerhus med gode venner og god mad.

2020 bliver et ganske nyt år. Nogle ting vil ligne sig selv. December og sommer for eksempel. Rørvig og Bornholm som faste elementer igen. Naturligvis. Tilmed en ferie til Curacao igen også. Og med samme fokus på familie og nærvær og oplevelser sammen. Men andre ting vil forandre sig markant. Det har været under opsejling længe. Og nu er tiden moden til det. Det hører i nærmere om. Rigtig godt nytår derude.

 

1 kommentar

  • Agurkens svigersøs aka den ældre AC

    Smukt år I har haft når man ser dine billeder. Jeg har helt misset, at du har fået nyt job – hvad er det mon?
    Rigtig godt nytår til hele guldbanden!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

HVORFOR HAR VI VALGT EN HYBRIDOVN?