DETALJER FRA KONTORET

I var flere, der spurgte ind til mit lille hjemmekontor. Og jeg viser naturligvis gerne lidt flere detaljer. Som sagt var det ikke meningen, at rummet skulle være en stor udgift, så jeg har forsøgt at indkøbe dertil med budget venlige løsninger. Det gamle, antikke skolebord og min brevholder i teak og messing er fundet på dba.dk. Stolen er købt hos Søstrene Grene. Gulvvasen og lampen er begge købt brugt på loppemarked for mange år siden, lang tid før Søholm keramik og Kaiser Dell blev populære navne. Tapet er fra Flügger og plakaten er fra en ældre Ricard Mosse udstilling på Louisiana. Rosen olien er fra Urban Outfitters og dufter fantastisk. Det næsten matchende brevpapir er købt i San Francisco…

MIT HJEMME KONTOR

Sponsoreret Som nogle af jer nok har gennemskuet, så skriver jeg hver måned et indlæg for og om Ellos herinde. Det gør jeg med glæde, for som jeg efterhånden har nævnt utallige gange, så storshopper jeg på Ellos. Sådan er det bare. Det er så min afhængighed. Åbenbart. Og da jeg denne måned skulle tænke over, hvad jeg gerne vil sætte fokus på derfra, gik det pludselig op for mig, at stort set hele mit kontor er indrettet med Ellos. Genbrug – og Ellos 😉 Derfor synes jeg, det er ret oplagt at tage jer med indenfor på mit lille hjemmekontor denne gang. Jeg mangler stadig lidt, det er – som de fleste af husets rum – ikke helt færdig…

LÆST, SET OG HØRT

Jeg har før haft en kategori, der hed ’Fredsags links’, hvor jeg delte forskellige ting, jeg havde læst og stødt på i cyberspace, som jeg havde lyst til at dele med jer. Ideen er stadig fin, men nu havde jeg lige lyst at udvide konceptet lidt. For der er så mange gode ting derude, også dém, der ikke lige er at finde i cyberspace 😉 Lige for tiden, er det her noget af det, jeg har læst, set og hørt – og som er værd at dele: Filmen; Ser du månen Daniel Ser du månen, Daniel er filmatiseringen af Puk Damsgårds bestseller fra 2015. Filmen er instrueret af Niels Arden Oplev. I hovedrollerne ses blandt andet Anders W. Berthelsen og…

VM I LOGISTIK: TIME CHALLENGE FOR NEMLIG.COM

Reklame for Nemlig.com Hverdagen er i gang igen for fuld hammer efter en god, lang sommerferie. Efteråret er ved at tage fat. Man kan mærke det komme, hver eneste morgen på cyklen. Sommeren og de lange, lyse dage er forbi. Skolen og vuggestuen spammer med forældrekaffe, sen-sommerfest, forældremøder, informationsdage og aktiviteter. Storesøsters dansehold er startet op igen, hun er begyndt til svømning og kor, lillebror skal starte i børnehaven om lidt, arbejdsmailen er tilbage på fuld tryk, nye møder, nye kunder og telefonen står ikke længere stille, som den gjorde det store dele af sommeren. Der er kort sagt dømt VM i logistik. Med to selvstændige voksne på matriklen og meget varierende arbejdstider, et barn på 3 år og én…

GLIMMER PÅ OG OP PÅ KAMINHYLDEN

Sidste uge var en smule ekstraordinært mere festlig end gennemsnittet. Havde – indrømmet – håbet på lidt bedre vejr taget alle de mange gode arrangementer i betragtning, men til syvende og sidst, så betød det ingenting. Nogle gange falder ting bare sammen og sidste uge var én af dem, hvor der var overordentlig meget godt på pogrammet. Sådan ser en almindelig uge sjældent ud her, men når den gør, som tilfældet var nu, så skal man også huske at nyde det. For når man er voksen med børn og hus og jobs og fuld fart på logistik-planlægningen, madlister, skolestart, mail-overload og håndværkerhelvede herhjemme, så er det virkelig et kærkomment åndehul. Torsdag var jeg inviteret til Confetti fødselsdag. De fyldte nemlig…

PÅSKEFERIE, ALENETID OG LIDT OM LUKSUS

Ahh, så blev det påskeferie. Hold da op et vejr, vi har! Det er jo vidunderligt. Min lille familie drog allerede i sommerhus i går og efterlod mig herhjemme. Jeg har lidt arbejde, som skulle ordnes, inden jeg for alvor kunne lukke kontoret ned og kalde det påskeferie. Min mand har været i Barcelona i begyndelsen af ugen og det efterlod mig med et par ”tvungne” feriedage, da børnene jo er hjemme fra skole og institution. Det er en af glæderne og udfordringerne ved at være to selvstændige på matriklen. At få logistikken til at gå op. Generelt elsker jeg det. Føler mig mægtig privilegeret og husker at nyde det hver eneste dag. Rent faktisk. Men der er også dage,…

BØRNEVÆRELSE INSPIRATION

Det er ét af de rum, jeg slet ikke er tilfreds med herhjemme; børneværelset. Lige nu sover de der begge to, fordi de helst vil det sådan, men derudover har vi et værelse ’til overs’, der agerer legeværelse. På sigt skal de jo have hver deres. Jeg ved ikke helt, hvad der er. Eller jo. Der er mange årsager til, at jeg ikke synes, at det værelse, der reelt er Elins, ikke spiller lige nu. Dels var det det absolut alleraller første, vi skyndte os at få på plads, dengang vi købte huset og flyttede ind. Faktisk boede vi i totalt byggerod i flere uger, hvor det eneste værelse, der stod klar, det var hendes. Det var ud fra en…

10 SJOVE HISTORIER OM MIN ”KARRIEREVEJ”

1. Jeg har som ung og studerende arbejdet i en undertøjsbutik, og jeg har derfor målt ufatteligt mange brystpartier. Jeg kan stadig, næsten på det blotte øjemål, gætte hvad størrelse BH folk er 😉 Og de fleste går ikke i deres faktisk størrelse. 2. I samme job var det en tand grænseoverskridende, de første gange jeg var med til at fange en butikstyv. I kan jo selv gætte, hvordan de skjulte undertøjet 😉 Det var lidt mærkeligt første gang jeg skulle tilbageholde en voksen dame og bede hende følge med ud i baglokalet. ”Du er under mistanke for butikstyveri. Vær venlig at tage alt tøjet af!”…… 3. Jeg har arbejdet på en fabrik om natten, hvor vi gik med høreværn…

PÅ TOPPEN AF DET?

Kan i huske da jeg skrev det her indlæg? Kaos, kærlighed og kaffepletter. Flakkende blik og fedtede håndflader. Det er så meget os. Og som jeg står midt i det, der virker mit gamle jeg, mit gamle liv ret langt væk. Jeg kan næsten ikke huske det. Men der var altså engang. Der var en gang, hvor jeg var sådan en tjekket type. Jo, det er sandt, som jeg skriver det. Jeg kan næsten høre min egen hånlige latter indvendigt. Det der med at have hundrede procent styr på alle aftaler, masser af tid og overskud til alverdens hyggelige svinkeærinder i løbet af ugen, alle de der basale hverdagsgoder, som spontane pizzaer i Kongens Have eller lange arbejdsdage på kontoret…

ENHJØRNINGELAGKAGEN TIL ELINS FØDSELSDAG

Hvor mange enhjørninger er egentlig for mange i ét indlæg? Korrekt, svaret er: INGEN. Man kan ikke få for mange enhjørninger i sit liv. I hvert fald ikke, hvis man spørger min store pige. De sidste to-tre år har min datter været svært begejstret for den skøre skabning med horn i panden og det er altså ikke løjet af endnu….Både sidste år og igen i år var hun udklædt som enhjørning til fastelavn. Og jeg tror, vi tæller 4 bamser af denne oprindelse nu. Derfor var jeg sådan set heller ikke i tvivl, da først ideen var slået ned i mit hoved. Hun skulle have en enhjørninge kage til sin 7-års fødselsdag. Heldigvis for mig, så havde jeg et særdeles godt…

WHEN IN DOUBT….

…….wear pink. Eller noget. I fredags var jeg til TV Guld fest på Hotel d’Angleterre med Billed Bladet, rød løber og hele pivtøjet. Anledningen var selvfølgelig, at der skulle deles priser ud for diverse værts-præstationer, bedste TV program mm., og forinden havde min kære mand været nomineret. Han vandt ikke, og det vidste vi også godt, men for mig var det første gang, at jeg har prøvet sådan et rigtigt “rød-løber-arrangement”. Det var en super hyggelig aften og også dejligt at få lov at møde hans mange søde kollegaer, spise god mad, danse til ud på natten og ikke mindst være ude – bare os to, uden børn. Det er ikke noget, vi kommer så tit. Men for søren, hvor…