Traditionen tro er vi flere, der skal fejres i dag. For præcis tre år siden besluttede jeg nemlig på min egen fødselsdag, at sætte mig foran computeren og oprette en blog. Hvad jeg ikke vidste var, at jeg ganske få måneder efter ville blive gravid. Og at fokus dermed – på såvel bloggen som min indre horisontlinje ville flytte sig en del. Sidste år skrev jeg, at både bloggen og jeg selv med tiden navigerede mere sikkert. I moden, i tilværelsen, i værdierne. Det holder jeg ved. Og samtidig er det netop én af styrkerne ved at have en blog; Et offentligt, verbalt og visuelt memoraire, et slags moderne digitalt fotoalbum, hvor fortiden fastholdes og sammenholdes med en udvikling, der sker gradvist og ubemærket, som tid altid gør det, men som dog alligevel indrammer nutiden på en både interessant og tankevækkende facon.

Jeg ville gerne, jf. sidste års blogpost, have iført mig pink bukser og en papmaske af Sarah Jessica Parker, alene for traditionens og pointens skyld. Men jeg befinder mig pt et sted i luftrummet på vej mod nye eventyr med min lille familie. Et eventyr, der ironisk nok er sat i stand via bloggen. Vi fejrer dagen og de 32 + 3 år i Amsterdam og skåler sikkert senere på, at alder trods dens skræmmende hastighed, rummer et indbygget kompas, der gør det langt nemmere, at ramme de rigtige destinationer. Heldigvis. Rejsen, både den konkrete og den indre, er uomgængelig for os alle. Men det fede ved det årstal, som mit pas viser, er, at jeg selvom jeg lige nu sidder i en flyver oppe over skyerne, faktisk for længst er landet.

Hip Hip Hurra !