PRÆDIKEN #12

NÅR PARTY-GENET PEAKER Man skal aldrig holde sig for fin til en god fest. Det kan for mange virke en kende uoverskueligt, måske også lidt omstændigt og ligefrem omkostningsfuldt at invitere hele hytten fuld af godtfolk. Men det er her, man bør stoppe sig selv. Ingredienserne til den perfekte fest er nemlig simple, overkommelige og træfsikre. Jeg har længe plaget mine forældre. Sagen er den, at jeg har fået et hus. Eller de har. Men det gør det jo også til mit. Og i tilkøb med huset har jeg nu endelig langt om længe fået et værelse. Min mor har forsøgt at gøre det rigtig tutte-nutte fint og pyntet med puder og andre mystiske ligegyldigheder, men heldigvis ved jeg, hvad...

PRÆDIKEN #10 – 2 1/2 år

Om trodsalder og tåbelige forældre aka DEFCON 3 Jeg er generelt meget samarbejdsvillig. Uhyre eksemplarisk. Og altid ydmyg. Kræver ikke for meget. Kun hvad der retmæssigt er mig tiltænkt og forundt. Alligevel skal jeg dagligt kæmpe med mine forældre. De synes at være kommet i en anstrengende trodsalder, hvor jeg sporer en nyopdaget evne til at føle ? og ikke mindst udtrykke, hvad de gerne vil og ikke vil hele tiden. Det er ikke altid kønt. Min mor er ret utålmodig og min far er stædig. Det er ærligt talt en tung byrde at bære, men de har brug for min kyndige vejledning. Selvom de, når konflikten blusser op, ønsker mig langt væk, så modner jeg dem og gør dem...

PRÆDIKEN #9 – 2 år

Alt hvad du troede var dit, det er mit Det kan være en stresset tilværelse at være 2 år. Man begynder så småt at få en egen vilje og det er nødvendigt at dele den med verden, finder man ud af. Ellers tror de bare, de kan løbe om hjørner med én. Samtidig skal man konstant belemres med de andres mening. Og det forekommer mig, at der ofte er uoverensstemmelse mellem de to poler. Det kan være svært at navigere i mine forældres holdninger. I løbet af dagen synes min mor f.eks det er enormt nuttet, når jeg øver min hoppe teknik i stuens møbler. Når jeg så skal sove, og glad beslutter at fortsætte skarpvinkling af finmotorikken ved at...

PRÆDIKEN #8 – 18 måneder

Livets uforudsigelighed Børnefamilier er utilregnelige. De kommer for sent til arrangementer, glemmer vigtige ting, f.eks nøgler, kørekort, pung, bleer eller andet, når de er på farten, suser rundt med ofte uglet hår og pletter på tøjet, glemmer aftaler eller dobbeltbooker i ét væk…….det skyldes en simpel årsag: De voksne tror, det er dem, der har kontrollen. Det er det ikke. F.eks kan jeg ret godt lide at kaste med min mors telefon, lige inden vi skal i vuggestue. På den måde kan jeg nemt vinde lidt ekstra tid foran byggeklodserne, mens hun febrilsk roder rundt på gulvet efter det lille sim-kort, der som en katapult altid skydes ud i diverse afkroge af lejligheden…… Børnefamilier kan man ikke regne med. Bedst...

PRÆDIKEN #8 – 1 år

Profil af en terrorist Nogen tror, at små børn og store babyer kan lide at lege stille lege. At de foretrækker bløde bamser og hyggelige himstergimser, der kan trutte og sige sjove lyde. Det er en fejlagtig slutning og en kort observans af små menneskers færden vil hurtigt belyse dette. Da jeg var lille kunne jeg godt lide at ligge på min mors arm og nusse. Den slags overflødig tidsfordriv betager mig ikke længere. Jeg har derimod fået en hobby. Sådan én, jeg bruger uforbeholdent meget tid på hver dag, sådan én jeg konstant vender tilbage til – og som jeg ihærdigt forsøger at pådutte min omverden. Jeg terroriserer. Kapring af offentlige transportmidler, fx. min fars antikke togbane eller besættelse...
Older posts