PRÆDIKEN #7 – 8 måneder

En Grøntsags Guddommelighed Jeg elsker Broccoli. Jeg er klar over ordets stærke konnotationer og jeg ved, at det kan virke som en voldsom udmelding. Men jeg ELSKER broccoli. Mine forældre forsøger ihærdigt at liste andre typer mos og grød i mig. Men jeg har udviklet en skarp teknik, hvor jeg kun åbner munden i dét øjeblik, jeg ser lidt grønt for mit øje. Hvis det alligevel lykkes at snige andre madtyper indenbords, så spytter jeg det bare ud. Jeg vil have broccoli hele tiden. Ellers som minimum i form af topping på andre grødtyper. Jeg har valgt at lade mine opspilede øjne og min vidt-åbne mund akkompagnere af små hyldest-hyl, når broccolien serveres….. I starten fandt mine forældre det morsomt....

PRÆDIKEN #6 – 7 måneder

Babystadiets fortrin Ganske få stadier i tilværelsen bør nydes med samme omhu som babylivets.  De privilegier, der medfølger menneskets tidligste alderstrin er vidtfavnende. Se nu fx mine forældres udelte begejstring, når jeg eksalteret kaster grød rundt i rummet. Jeg er usikker på,  om de vil finde det lige så kært, når jeg rammer mit 16. år. Forleden var jeg træt af deres konstante knævren, og efter flere mislykkede forsøg på at få dem til at klappe i, benyttede jeg mig af et gammelt trick; Et par plastickrus på ørene og en liflig susen banede sig nu vej ned gennem mine hårdt prøvede øregange ? ahh. De fandt det hverken provokerende eller asocialt. De faktisk roste min opfindsomhed! Det skal også...

PRÆDIKEN #5 – 6 måneder

Noget om kulturforskelle og Guder Her er rart i Thailand. Varmt, men rart. Jeg lærer en masse om kulturforskelle og menneskelig indsigt. Især holder jeg af, hvorledes det konstant kommer til sin ret, at visse personer behandles efter rang og titel. Alle bukker og nejer for mig. De løfter mig rundt og hopper og springer på kun et enkelt nik. Det forekommer mig behageligt, at man her synes at have forstået min status. De snakker en del om babyer og genfødsel og den slags, jeg forstår mig ikke helt på det. Men jeg har bidt mærke i ordet ?Guder?; Det bruger de gerne om folk som mig. Jeg håber, min mor og far suger det til sig og tager den...

PRÆDIKEN #4 – 5 måneder

Den hemmelig babylov Der findes en hemmelig babylov. Den åbenbares først, når man mindst venter det. Indsigten er kostbar og velbeskattet, men erfares kun over tid og gennem stort besvær. Naturligvis. Alle nybagte forældre falder i fælden. Alle mærker de livets limbo, men kun få ved, at det rent faktisk styres af baby. Med hård hånd. Det går kort fortalt ud på, at den gode forældre panikpakker pusletaske som var krigen brudt ud og en månedslang rejse ventede forude. Ekstra stofbleer, rangle, barnevognskæde, solhat, uldsokker, tynde sokker, termokande med vand og flaske samt sutter, vådservietter, bleer, ekstra tøj og bukser, lidt mos, en bamse, et underlag, plasticposer og engangs-klude, et kamera (mest for moderens skyld), solcreme, svøb, uldtæppe, regnslag, cardigan,...

PRÆDIKEN #3 – 4 måneder

Der er noget mærkeligt med generationer. Min mor fx. Hun er begyndt at drikke vin. Igen. Det har åbenbart været en askese-agtig tilværelse uden, fornemmer jeg. Ok, fint nok, tænker man – jeg er jo selv svært glad for mælk. Men bare ét enkelt glas, gør hende nærmest helt fjollet. I ti min. Så bliver hun meget træt. Hun tager først et glas sent om aftenen, efter jeg er lagt i seng, så det ‘ikke går i mælken’, siger hun. Hvad mon hun mener? Er det som i Nadveren, hvor blod bliver til vin? Hmn. Nå. Men af uvisse årsager har hun altså ikke rørt det længe, og er nu begyndt igen. Skal man mon kontakte AA? Hvornår er grænsen...