JEG BLOGGER, ALTSÅ ER JEG?

Det der med at blogge, det er noget underligt noget. Det tror jeg egentlig, de fleste syntes. Både dem, der gør det – og dem, der ikke gør. Dels fordi det virker navlebeskuende. Dels fordi man skriver til en relativt ukendt skare. Naturligvis kan os der blogger se en del statistik bag skærmen og mange har også gennem årene lært flere af sine læsere at kende. Jer, der optræder hyppigt i kommentarfelter og den slags, I bliver husket, det kan I tro! 🙂 Men alligevel, på trods af det, så kender jeg jer jo ikke. Det betyder for mig, der udsender ting i cyberspace, at jeg deler en bid af hvem jeg er, uden at jeg nødvendigvis kender noget til,...

MANDAGS BLUES

Endnu en weekend er på vej over i en ny mandag. På godt og ondt. Naturligvis elsker vi weekend herhjemme, som de fleste andre også, fordi vi kan være sammen som familie, fordi man her ofte ser sin sociale omgangskreds og fordi man kan sove længe. På papiret i hvert fald. For egentlig forholder det sig nok ikke heeelt sådan herhjemme, ikke lige for tiden i hvert fald. Det med at sove længe er generelt ikke noget, som vi gør os det i. Mine børn vågner helst inden 07.00 og min mand møder i hverdagene klokken 04.00, i weekender ”først” kl. 06.00. I dag sov de dog til 07.45, det er vist rekord siden Elliot kom til verden. Før da...

HVERDAGSLYKKE OG MAGISK AFTEN

I går fik jeg lov at nyde sommerens måske allersidste varme solskinsdag på allerfineste vis. Jeg var inviteret til middag i en smuk og helt igennem magisk baggård på Frederiksberg, med dejlige Cathrine som vært og POSY som arrangør. Maden fra Hjemsøgt var fabelagtig god, vinen fra Rosforth & Rosforth ligeså, rammerne rå og charmerende, selskabet udsøgt, fuld af søde damer – det hele naturligvis flankeret af den ene smukke buket blomster efter den anden. Kort sagt: det blev én af de der aftner, hvor alt, simpelthen alt, går op i en højere enhed. Hvor man bare sidder….i timevis og snakker og hygger og nyder god mad, mens mørket trænger sig på, bålet tændes, vinen tømmes. Og man efter 5...

GIVER I JERES BØRN LOMMEPENGE?

Reklame for Danske bank Som forældre bruger man børneårene til, på forskellige måder, at forberede ens børn til at stå på egne ben. Lige om lidt skal vores store pige starte i skole. Jeg kan nærmest ikke fatte, at der er gået 6 år, siden hun kom til verden. Det betyder også, at vi på mange niveauer står på tærsklen til en ny æra. Det lyder måske nok lidt vel dramatisk, men ikke desto mindre: Overgangen fra børnehavelivet til skolebarn er også en tydelig markering af det lille barns vej hen imod ungdom og voksenliv. Som forældre er vi med til at lægge kimen til vores børns adfærd som unge og voksne – og selvfølgelig ønsker vi at give dem...

GULD VÆRD

Det der med at have en blog og dokumentere (dele) af sit liv derinde, det er lidt en underlig størrelse. Hvis man er alt for pæn, alt for picture perfect i sin tilgang til og omgang med den omkringværende verden, så kritiseres man hurtigt for at være kunstig, overfladisk og uærlig. Hvis man brokker sig lidt FOR meget over de elementer af tilværelsen, der også er træls og uoverkommelige, så risikerer man nemt at få skudt i skoene, at man er forkælet og utaknemmelig. I værste fald tilmed usundt negativ. Balancen er knivskarp. Ikke ALT for sur. Ikke ALT for messy. Men heller ikke for perfekt. Jeg kan sådan set godt forstå det. Vi vil gerne kunne relatere. Vi vil...
Older posts