TING JEG ER ENE OM AT HADE – OG ELSKE

Kender I det med, at det virker som om, at alle andre ELSKER et eller andet, man ikke selv kan fordrage. Eller omvendt. At ingen andre mennesker i hele verden synes at forstå ens barnlige begejstring over et eller andet, der gør glad helt ned i storetåen…men man bare møder hovedrysten og himmelvendte øjne. Det gør jeg 😉 Og fordi det er mandag og dagen er lidt grå og jeg egentlig har bunker af arbejde, jeg burde lave, så besluttede jeg naturligvis at overspringshandle med at dele denne lille liste med jer. Over ting, som jeg (øjensynligt) er ene om at hade – og elske: TING JEG TILSYNELADENDE ER DEN ENESTE, DER IKKE KAN LIDE: – Cola Jeg har prøvet....

BRUGER I INSTAGRAM?

Venner, der er noget, jeg har gået og tænkt lidt på. Måske det bare skyldes, at jeg selv er lidt hyppigere og gladere bruger af den fjollede App end gennemsnittet? Måske forklaringen ligger i noget helt andet. Men længe har jeg gået og undret mig lidt over, hvorfor der egentlig er så mange flere, der læser og følger med herinde, end der er på min Instagram?  Forleden læste jeg lignende undren hos hende her – og det fik mig til at overveje, om det er fordi, I ikke rigtig benytter jer så meget af Insta, om det er fordi I bare ikke så godt kan lide/relatere til netop min profil – eller om det kan være fordi, I bare slet...

NÅR DET ER SVÆRT AT PLEJE VENSKABER

Reklame for Nescafé GOLD Venskaber skal plejes. Det er der ikke noget nyt i. Men de fleste af os kender det alligevel godt; hverdagen tager over, alle har travlt, der er mange gøremål og to-do listen vokser, mens ugerne går og man end ikke ænser, hvor lang tid siden, det var man sås sidst. Jeg kan huske, da jeg var omkring 10 år og sad på bagsædet i bilen og hørte mine forældre have præcis den her samtale. Om hvordan dagene bare åd hinanden og de ikke helt forstod, hvorfor nogle vennepar pludselig var forsvundet ud i periferien. Jeg kan også huske, at jeg tænkte, at det var noget fis. At de da bare kunne ringe eller besøge dem. Og det...

WHEN IN DOUBT….

…….wear pink. Eller noget. I fredags var jeg til TV Guld fest på Hotel d’Angleterre med Billed Bladet, rød løber og hele pivtøjet. Anledningen var selvfølgelig, at der skulle deles priser ud for diverse værts-præstationer, bedste TV program mm., og forinden havde min kære mand været nomineret. Han vandt ikke, og det vidste vi også godt, men for mig var det første gang, at jeg har prøvet sådan et rigtigt “rød-løber-arrangement”. Det var en super hyggelig aften og også dejligt at få lov at møde hans mange søde kollegaer, spise god mad, danse til ud på natten og ikke mindst være ude – bare os to, uden børn. Det er ikke noget, vi kommer så tit. Men for søren, hvor...

I ØVRIGT…..

– Går jeg i visse dele af vennekredsen under tilnavnet Pølle-Loui. Ja, man skulle måske tro, at det skyldes, at jeg er vild med de små sataner. Måske især nu hvor jeg har holdt en hel barnedåb under titlen Pøller & Øller. Men nej. Jeg HADER faktisk pølser. Grunden til det er også årsagen til mit mindre flatterende øgenavn. For rigtig mange år siden, måske omtrent 20 år, da jeg var 16/17 år gammel, der lavede jeg nemlig en reklamefilm for Gøls Pølser. Jeg var klædt ud som valkyrie og havde vist nok også horn. Jojo. Det er dog ikke pointen. Her skulle jeg spise en masse pølser. Som de ikke gad koge. Ergo var de rå. Men det så ikke...
Older posts