FEDT NOK

Måske er det årsskiftet, der gør det, måske et vintertungt sløvsind, eller også er det min egen frustration over, hvordan jeg disse dage tager mig ud. Ingen ved det. Men faktum er, at jeg simpelthen ikke kan mønstre noget som helst, der minder om et fotoværdigt outfit disse dage. Jeg gider ikke. Jeg er blevet gammel, komfortabel, forfrossen og halvtør. Åbenbart. Jeg kan desværre se, når jeg går tilbage i mine arkiver, at det er én af de ting, jeg faser mere og mere ud. Eller egentlig er det som sådan ikke desværre. For ret beset, så synes jeg faktisk, at der er en helt masse andre, der gør den slags meget bedre end jeg – og jeg vil langt...

JEG BLOGGER, ALTSÅ ER JEG?

Det der med at blogge, det er noget underligt noget. Det tror jeg egentlig, de fleste syntes. Både dem, der gør det – og dem, der ikke gør. Dels fordi det virker navlebeskuende. Dels fordi man skriver til en relativt ukendt skare. Naturligvis kan os der blogger se en del statistik bag skærmen og mange har også gennem årene lært flere af sine læsere at kende. Jer, der optræder hyppigt i kommentarfelter og den slags, I bliver husket, det kan I tro! 🙂 Men alligevel, på trods af det, så kender jeg jer jo ikke. Det betyder for mig, der udsender ting i cyberspace, at jeg deler en bid af hvem jeg er, uden at jeg nødvendigvis kender noget til,...

MANDAGS BLUES

Endnu en weekend er på vej over i en ny mandag. På godt og ondt. Naturligvis elsker vi weekend herhjemme, som de fleste andre også, fordi vi kan være sammen som familie, fordi man her ofte ser sin sociale omgangskreds og fordi man kan sove længe. På papiret i hvert fald. For egentlig forholder det sig nok ikke heeelt sådan herhjemme, ikke lige for tiden i hvert fald. Det med at sove længe er generelt ikke noget, som vi gør os det i. Mine børn vågner helst inden 07.00 og min mand møder i hverdagene klokken 04.00, i weekender ”først” kl. 06.00. I dag sov de dog til 07.45, det er vist rekord siden Elliot kom til verden. Før da...

HVERDAGSLYKKE OG MAGISK AFTEN

I går fik jeg lov at nyde sommerens måske allersidste varme solskinsdag på allerfineste vis. Jeg var inviteret til middag i en smuk og helt igennem magisk baggård på Frederiksberg, med dejlige Cathrine som vært og POSY som arrangør. Maden fra Hjemsøgt var fabelagtig god, vinen fra Rosforth & Rosforth ligeså, rammerne rå og charmerende, selskabet udsøgt, fuld af søde damer – det hele naturligvis flankeret af den ene smukke buket blomster efter den anden. Kort sagt: det blev én af de der aftner, hvor alt, simpelthen alt, går op i en højere enhed. Hvor man bare sidder….i timevis og snakker og hygger og nyder god mad, mens mørket trænger sig på, bålet tændes, vinen tømmes. Og man efter 5...

GIVER I JERES BØRN LOMMEPENGE?

Reklame for Danske bank Som forældre bruger man børneårene til, på forskellige måder, at forberede ens børn til at stå på egne ben. Lige om lidt skal vores store pige starte i skole. Jeg kan nærmest ikke fatte, at der er gået 6 år, siden hun kom til verden. Det betyder også, at vi på mange niveauer står på tærsklen til en ny æra. Det lyder måske nok lidt vel dramatisk, men ikke desto mindre: Overgangen fra børnehavelivet til skolebarn er også en tydelig markering af det lille barns vej hen imod ungdom og voksenliv. Som forældre er vi med til at lægge kimen til vores børns adfærd som unge og voksne – og selvfølgelig ønsker vi at give dem...
Older posts